Gå videre til hovedindholdet

Skal vi være bekymrede eller begejstrede for kunstig intelligens?

Skal vi være bekymrede eller begejstrede for kunstig intelligens? Hvad er pả spil og hvordan bevarer vi den demokratiske kontrol med udviklingen?

Som udgangspunkt er jeg skeptisk begejstret for mulighederne, men ser også masser af udfordringer, både for adgangen til valid information og vores alle sammens evne til at kunne skelne sandt fra falsk. Det kan få store konsekvenser for hele vores demokrati. Og stiller helt nye krav til både undervisningssektoren og for os folkeoplysere, der arbejder både med adgang til information og i menneskers evne til at bruge information til at skabe viden. Det nogle kalder "digital dannelse" (og jeg blot dannelse). Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt siden oplysningstiden som jeg før har skrevet. For selvom "det digitale" blot er et redskab, så omkalfatre digitaliseringen hele vores kommunikationssystem, på både godt og ondt. Den kunstige intelligens skriver sig med lynets hast ind i de redskaber der forandrer hele samfundet og hvis ikke vi forholder os kritisk til, hvordan vi udnytter potientialet og sætter grænser, samt ikke mindst skaber en folkelige debat om fremtides perspektiverne, så løber udviklingen fra os og så er perspektiver skræmmende. Tror alle vi kan føle det løbe koldt ned ad ryggen, hvis vi ser Rumrejse 2001, hvor rumskibscomputeren HAL overtager....

Det skal jeg i dag debattere med disse kapaciteter som afslutning på Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) store partnerskabskonference i DR.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Formand for Folketingets Digitaliseringsudvalg
Sine Just, professor i strategisk kommunikation pa RUC og forskningsleder for ADD-projektet

Michael Bang Petersen professor i statskundskab på AU og forskningsleder for Magtudredningen

Og altså lille mig Michel Steen-Hansen som direktør i Danmarks Biblioteksforening og fungerende bestyrelsesleder i Dansk Kulturliv
Det hele afsluttes af Digitaliseringsmimister, Marie Bjerre (V)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few