Skal vi være bekymrede eller begejstrede for kunstig intelligens?

Skal vi være bekymrede eller begejstrede for kunstig intelligens? Hvad er pả spil og hvordan bevarer vi den demokratiske kontrol med udviklingen?

Som udgangspunkt er jeg skeptisk begejstret for mulighederne, men ser også masser af udfordringer, både for adgangen til valid information og vores alle sammens evne til at kunne skelne sandt fra falsk. Det kan få store konsekvenser for hele vores demokrati. Og stiller helt nye krav til både undervisningssektoren og for os folkeoplysere, der arbejder både med adgang til information og i menneskers evne til at bruge information til at skabe viden. Det nogle kalder "digital dannelse" (og jeg blot dannelse). Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt siden oplysningstiden som jeg før har skrevet. For selvom "det digitale" blot er et redskab, så omkalfatre digitaliseringen hele vores kommunikationssystem, på både godt og ondt. Den kunstige intelligens skriver sig med lynets hast ind i de redskaber der forandrer hele samfundet og hvis ikke vi forholder os kritisk til, hvordan vi udnytter potientialet og sætter grænser, samt ikke mindst skaber en folkelige debat om fremtides perspektiverne, så løber udviklingen fra os og så er perspektiver skræmmende. Tror alle vi kan føle det løbe koldt ned ad ryggen, hvis vi ser Rumrejse 2001, hvor rumskibscomputeren HAL overtager....

Det skal jeg i dag debattere med disse kapaciteter som afslutning på Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) store partnerskabskonference i DR.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Formand for Folketingets Digitaliseringsudvalg

Sine Just, professor i strategisk kommunikation pa RUC og forskningsleder for ADD-projektet

Michael Bang Petersen professor i statskundskab på AU og forskningsleder for Magtudredningen

Og altså lille mig Michel Steen-Hansen som direktør i Danmarks Biblioteksforening og fungerende bestyrelsesleder i Dansk Kulturliv

Det hele afsluttes af Digitaliseringsmimister, Marie Bjerre (V)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n

Biblioteksdebat

Søg i denne blog