Gå videre til hovedindholdet

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere, hvad er årsagen og hvad kan vi gøre ved det?

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. I den anledning har jeg læst i de nyere undersøgelser, set lidt på sammenfald mellem læsning og brug af sociale medier, samt anbefalinger til hvordan vi kan hjælpe med at øge læseglæde blandt børn og unge.

Det er nedslående resultater der er i den nyeste internationale undersøgelse Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) fra 2021 som netop er præsenteret. Der er flere elever, der har svært ved at læse, og for de svageste læsere er det endnu sværere end tidligere. Andelen af dygtige læsere er den samme som i tidligere undersøgelser, men næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.

Samtidig er elevernes læseglæde faldet, og Danmark er – sammen med Norge – det land i hele undersøgelsen, som har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse. Flere elever har lav tiltro til deres egen læseforståelse, og både eleverne og deres forældre læser sjældnere i deres fritid.


Danske elevers læsekompetence i 4. klasse præsenterer resultaterne af PIRLS 2021-undersøgelsen og fortæller om undersøgelsens baggrund og formål samt om udviklingen i elevernes læsekompetence fra 2006 og til i dag. Resultaterne peger på, at der fortsat er brug for en fælles indsats for at styrke elevernes læsning i skole og i fritid.

Undersøgelsens hovedresultater er sammenfattet her: Sammenfatning

PIRLS undersøgelsen giver ikke den fulde årsagssammenhæng mellem dalende læselyst, læseglæde og kompetencer. Så det er nødvendigt både at dykke ned i andre undersøgelser og forsat at forske i årsagssammenhænge.
Der er også fornylig lavet en større undersøgelse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker om "Børn og unges læsning" blandt 9.000 bøn og unge. Den beskæftiger sig også med sammenfaldet mellem børns digitale brug og læsning.

Mange er tilbøjelige til at se en klar sammenhæng mellem brug af skærm og dalende læseglæde eller evne. Det vi ved er at der er et sammenfald, som vi nok skal passe på at tolke som en klar sammenhæng. Det vi kan se hvis vi ser på en anden stor undersøgelser er, at "brug af sociale medier hænger sammen med mindre fritidslæsning og svagere opmærksomhed". Altså en korrelation som ikke er det samme som kausalitet.Der har længe være fokus på børn og unges læsning i en verden præget af digitalisering og let adgang til mange medier, ikke mindst i kølvandet på undersøgelsen Børns læsning 2017. Den viste et tydeligt fald i børns læsning. Her 4 år efter er vi klar med nye tal i bogen 'Børn og unges læsning 2021'. Der er gennemført af Center for Anvendt Skoleforskning for Tænketanken Fremtidens Biblioteker.


Guides
Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning har udarbejdet en række guides til fagperson, til forældre og til unge med tips og idéer, hvordan man kan bringe læsning ind i hverdagen. 

guide børn og unges læsning læsekultur læselyst

Guide til forældre

Her er en guide med 7 idéer til forældre til at kan bringe læsning ind i hverdagen og gøre det til en hyggelig aktivitet i familien.
Klik her

 

Guide til fagpersoner

Her er 5 konkrete råd til lærer, bibliotekar eller pædagog, som leder efter nye indfaldsvinkler til at sætte skub i børn og unges lyst til at læse.
Klik her

 

Guide til unge

I denne guide giver læseforsker Stine Reinholdt Hansens tips til at finde en bog, som man gider at læse, og hvordan man kan finde ro til at læse.
Klik her

 

Liste over gode links

Her finder du en række links, hvis du som fagperson ønsker mere inspiration. Her er links til rapporter, håndbøger og konkrete læseaktiviteter.

Klik her 


Læs de fulde anbefalinger på side 8-9 i Tænketankens Undersøgelse - her .

Du kan finde mange flere gode råd, ideer og undersøgelser om børns læsning hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few