Gå videre til hovedindholdet

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere, hvad er årsagen og hvad kan vi gøre ved det?

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. I den anledning har jeg læst i de nyere undersøgelser, set lidt på sammenfald mellem læsning og brug af sociale medier, samt anbefalinger til hvordan vi kan hjælpe med at øge læseglæde blandt børn og unge.

Det er nedslående resultater der er i den nyeste internationale undersøgelse Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) fra 2021 som netop er præsenteret. Der er flere elever, der har svært ved at læse, og for de svageste læsere er det endnu sværere end tidligere. Andelen af dygtige læsere er den samme som i tidligere undersøgelser, men næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.

Samtidig er elevernes læseglæde faldet, og Danmark er – sammen med Norge – det land i hele undersøgelsen, som har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse. Flere elever har lav tiltro til deres egen læseforståelse, og både eleverne og deres forældre læser sjældnere i deres fritid.


Danske elevers læsekompetence i 4. klasse præsenterer resultaterne af PIRLS 2021-undersøgelsen og fortæller om undersøgelsens baggrund og formål samt om udviklingen i elevernes læsekompetence fra 2006 og til i dag. Resultaterne peger på, at der fortsat er brug for en fælles indsats for at styrke elevernes læsning i skole og i fritid.

Undersøgelsens hovedresultater er sammenfattet her: Sammenfatning

PIRLS undersøgelsen giver ikke den fulde årsagssammenhæng mellem dalende læselyst, læseglæde og kompetencer. Så det er nødvendigt både at dykke ned i andre undersøgelser og forsat at forske i årsagssammenhænge.
Der er også fornylig lavet en større undersøgelse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker om "Børn og unges læsning" blandt 9.000 bøn og unge. Den beskæftiger sig også med sammenfaldet mellem børns digitale brug og læsning.

Mange er tilbøjelige til at se en klar sammenhæng mellem brug af skærm og dalende læseglæde eller evne. Det vi ved er at der er et sammenfald, som vi nok skal passe på at tolke som en klar sammenhæng. Det vi kan se hvis vi ser på en anden stor undersøgelser er, at "brug af sociale medier hænger sammen med mindre fritidslæsning og svagere opmærksomhed". Altså en korrelation som ikke er det samme som kausalitet.Der har længe være fokus på børn og unges læsning i en verden præget af digitalisering og let adgang til mange medier, ikke mindst i kølvandet på undersøgelsen Børns læsning 2017. Den viste et tydeligt fald i børns læsning. Her 4 år efter er vi klar med nye tal i bogen 'Børn og unges læsning 2021'. Der er gennemført af Center for Anvendt Skoleforskning for Tænketanken Fremtidens Biblioteker.


Guides
Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning har udarbejdet en række guides til fagperson, til forældre og til unge med tips og idéer, hvordan man kan bringe læsning ind i hverdagen. 

guide børn og unges læsning læsekultur læselyst

Guide til forældre

Her er en guide med 7 idéer til forældre til at kan bringe læsning ind i hverdagen og gøre det til en hyggelig aktivitet i familien.
Klik her

 

Guide til fagpersoner

Her er 5 konkrete råd til lærer, bibliotekar eller pædagog, som leder efter nye indfaldsvinkler til at sætte skub i børn og unges lyst til at læse.
Klik her

 

Guide til unge

I denne guide giver læseforsker Stine Reinholdt Hansens tips til at finde en bog, som man gider at læse, og hvordan man kan finde ro til at læse.
Klik her

 

Liste over gode links

Her finder du en række links, hvis du som fagperson ønsker mere inspiration. Her er links til rapporter, håndbøger og konkrete læseaktiviteter.

Klik her 


Læs de fulde anbefalinger på side 8-9 i Tænketankens Undersøgelse - her .

Du kan finde mange flere gode råd, ideer og undersøgelser om børns læsning hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe