Demokratikommission er kommet med en analyse af demokratiet tilstand. Kommissionens analyse og deres betænkning peger på en række anbefalinger på hvordan vi kan styrke demokratiet. Jeg synes bibliotekerne bør spille aktivt ind i flere af dem.
I denne nummer af Danmarks Biblioteker skriver jeg om perspektiverne i Demokratikommissionens betænkning, set i et biblioteks- og kulturpolitisk lys. Det kan du læse om her, for vi slipper ikke uden om, at der er mange der bør gøre en aktiv indsats.
I denne nummer af Danmarks Biblioteker skriver jeg om perspektiverne i Demokratikommissionens betænkning, set i et biblioteks- og kulturpolitisk lys. Det kan du læse om her, for vi slipper ikke uden om, at der er mange der bør gøre en aktiv indsats.
Uanset om man tilhører dem, der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arena for den demokratiske debat og som et af de steder, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet.
Det er med de øjne, at jeg har læst betænkningen fra den Demokratikommission som Dansk Ungdoms Fællesråd nedsatte med Lisbeth Knudsen, direktøren fra MandagMorgen/Altinget, i spidsen og med deltagere fra alle de politiske partier og mange andre aktører fra erhvervsliv og civilsamfund. Demokratikommissionen præsenterede sine analyser og anbefalinger den 22. januar 2020.
Med udgangspunkt i at demokratiet nok er levende som aldrig tidligere, lyder konklusionen, at demokratiet samtidig er udfordret på en række væsentlige parametre. Ganske vist har mulighederne for at deltage i den offentlige samtale aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Danmark ligger stadig i toppen på verdensplan, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører.
Demokratikommissionens konklusion er “at det danske demokrati ikke er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men at der dog er en række bekymrende tendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare et af de mest velfungerende demokratier i verden.”
Præcis her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om koblingen mellem borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en hel central rolle, som omtalt i lederen.
I kommissionens anbefalinger er der således en del, hvor folkebibliotekerne ikke er til at komme uden om, men det kræver, at vi i bibliotekssektoren vælger aktivt at spille ind. Det gælder ikke mindst anbefalinger som “Den demokratiske samtale skal udvikles og tilliden til medierne styrkes”, men også “Civilsamfundet skal bidrage mere til deltagerdemokratiet og borgernes ansvar skal i fokus”.
Helt konkret har jeg udvalgt nedenstående anbefalinger fra betænkningens fire overordnede temagrupper, som jeg synes, vi skal arbejde med i bibliotekerne. Enten som noget vi allerede arbejder med eller som nogle udfordringer, hvor vi mener, bibliotekerne kan spille en rolle.
Der er mange flere anbefalinger og nogle ret spændende baggrundsanalyser af demokratiets tilstand i betænkningen. Så jeg vil anbefale, man selv dykker ned i den og tager afsæt i det, når vi i bibliotekerne arbejder med demokratisk dannelse på alle planer. Tjek demokratikommissionen.dk og betænkningen.
Det er med de øjne, at jeg har læst betænkningen fra den Demokratikommission som Dansk Ungdoms Fællesråd nedsatte med Lisbeth Knudsen, direktøren fra MandagMorgen/Altinget, i spidsen og med deltagere fra alle de politiske partier og mange andre aktører fra erhvervsliv og civilsamfund. Demokratikommissionen præsenterede sine analyser og anbefalinger den 22. januar 2020.
Med udgangspunkt i at demokratiet nok er levende som aldrig tidligere, lyder konklusionen, at demokratiet samtidig er udfordret på en række væsentlige parametre. Ganske vist har mulighederne for at deltage i den offentlige samtale aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Danmark ligger stadig i toppen på verdensplan, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører.
Demokratikommissionens konklusion er “at det danske demokrati ikke er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men at der dog er en række bekymrende tendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare et af de mest velfungerende demokratier i verden.”
Præcis her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om koblingen mellem borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en hel central rolle, som omtalt i lederen.
I kommissionens anbefalinger er der således en del, hvor folkebibliotekerne ikke er til at komme uden om, men det kræver, at vi i bibliotekssektoren vælger aktivt at spille ind. Det gælder ikke mindst anbefalinger som “Den demokratiske samtale skal udvikles og tilliden til medierne styrkes”, men også “Civilsamfundet skal bidrage mere til deltagerdemokratiet og borgernes ansvar skal i fokus”.
Helt konkret har jeg udvalgt nedenstående anbefalinger fra betænkningens fire overordnede temagrupper, som jeg synes, vi skal arbejde med i bibliotekerne. Enten som noget vi allerede arbejder med eller som nogle udfordringer, hvor vi mener, bibliotekerne kan spille en rolle.
Der er mange flere anbefalinger og nogle ret spændende baggrundsanalyser af demokratiets tilstand i betænkningen. Så jeg vil anbefale, man selv dykker ned i den og tager afsæt i det, når vi i bibliotekerne arbejder med demokratisk dannelse på alle planer. Tjek demokratikommissionen.dk og betænkningen.
■ Danmarks Biblioteksforening skaber også debat om Demokratikommissionens anbefalinger. Det sker på Det Bibliotekspolitiske Topmøde midt i april, hvor demokratikommissionens formand Lisbeth Knudsen lægger op til debat. Tilmeld jer her
Kommentarer
Send en kommentar