Hvad betyder målrettede bibliotekstilbud til unge under uddannelse?

Jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo

større sandsynlighed for, at de lykkes. Ny rapport afdækker udviklingen af bibliotekstilbud

til ungdomsuddannelserne. Nye løsninger og fornyet fokus er nødvendigt.

Tidskriftet Danmarks Biblioteker skriver i sit seneste nummer om den raport som blev offentliggjort 14. marts af Odense Biblioteker og Borgerservice på vegne af de seks centralbiblioteker rapporten
National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne – Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling.

» Hent som e-magasin

Rapportens hovedkonklusioner
De interessenter, som har medvirket, samt talrige rapporter
fremhæver vigtigheden af, at jo tættere biblioteket, bibliotekaren
og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større er sandsynligheden
for, at de opnår større akademisk succes, at de får
fremmet indlæring, karaktergennemsnit, informationssøgningskompetencer,
studiekompetencer og gennemførelse af
studiet. Den nære relation mellem elev og bibliotekar fremhæves
som eksempel på, hvordan bibliotekaren kan blive en ekstra
‘voksen’ til at støtte eleven i sin uddannelsesrejse.

Men læs selv hele den interessante rapport 

Ved belysning af rammebetingelserne for folkebibliotekerne og

ungdomsuddannelserne kan det konstateres, at begge sektorer

er underlagt løbende besparelser. Hvor folkebibliotekerne er

underlagt de kommunale budgetrammer, så er ungdomsuddannelserne

underlagt statens omprioriteringsbidrag 2016- 2022. Nedskæringer på uddannelsesbiblioteker og på antallet af uddannelsesbibliotekarer bliver ofte en konsekvens, hvorfor folkebiblioteket for mange elever bliver det eneste bibliotekstilbud til at understøtte deres uddannelse. Tilgængelige kilder vurderer, at der har været en nedgang på 15-25% i fastansættelser på uddannelsesbibliotekerne.

Biblioteksbarometeret 2017 viser, at 44% af folkebibliotekerne har samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om enten biblioteksbetjening eller deciderede betjeningsoverenskomster. Hvis det lægges sammen med alt det, som folkebibliotekerne

ellers har ydet af kurser, foredrag, projekter, vejledning, biblioteksorientering, mv., så er det samlede billede, at 70% af folkebibliotekerne har én eller anden form samarbejde med

ungdomsuddannelser.

Folkebibliotekerne kan umiddelbart ikke erstatte et uddannelsesbibliotek og uddannelsesbibliotekaren 1:1 hverken på specialiseret viden eller specialiseret materialebeholdning. Uligheden i folkebibliotekstilbud på tværs af kommunegrænser betyder, at der med sandsynlighed ikke vil være ressourcer på alle folkebiblioteker til at opretholde en god service for eleverne, hvis serviceglidningen fortsætter.

Folkebibliotekerne kan heller ikke kompensere for det tab, der er kommet, efter at SkoDa (Skolernes Database, red.) er blevet lukket, hvorfor eleverne flere steder mister adgang til digitale materialer på uddannelsen, uanset om der er et uddannelsesbibliotek eller ej.