Gå videre til hovedindholdet

En bæredygtig læsekultur til debat på Kulturmødet på Mors

Bibliotekerne deltager igen på Kulturmødet Mors. Vi har både vores egent telt, som er et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening, sammen med de lokale biblioteker i området. Der er rigtig mange events.

Men der er debat om og med bibliotekerne på mange andre scener. Jeg er selv lidt rundt og skal deltage i debat om emner somHvordan skaber vi et bæredygtigt bogmarked – og får læselysten tilbage? som nok kommer til at handle om bogmoms, Kan vi lære at skelne sandt fra falsk i verden med Trump og AI? som nok kommer til at handle både om ungens informationskompetencer og mangle biblioteker på ungdomsuddannelserne og Kulturen som generator for den grønne omstilling – med Kulturens Analyseinstitut og Dansk Kulturliv som handler om både om museer, teatre, festivaller og bibliotekernes rolle med både at omstille sig selv og at medvirke til en forståelse af hvordan vi alle kan handle bæredygtigt.

Nå men det er jo kun en del af det hele. Jeg har været med på alle Kulturmøderne på Mors, og synes det er inspirerende at møde alle de andre kulturfolk og interesserede. I år kommer både statsminister og kulturminister sammen med nogle få af folketingets kulturpolitikere og en del fra kommunerne. 

Folketingets Kulturudvalg
I Danmarks Biblioteksforening har vi også en forespørgsel til Folketingets Kulturudvalg når de holder udvalgsmøde på Kulturmødet.

Folkebibliotekerne er landets mest besøgte kulturinstitution – og de spiller allerede en vigtig rolle som platforme for lokal dialog, oplysning og engagement i samfundets store spørgsmål. Mange biblioteker arbejder i dag aktivt med at engagere borgere i demokratisk deltagelse og bæredygtig omstilling. 

Men det er ikke nævnt eksplicit i biblioteksloven, og derfor bliver indsatsen prioriteret meget forskelligt på tværs af kommunerne. Nogle steder er bibliotekerne drivkraft for lokalt medborgerskab og grøn omstilling – andre steder er opgaven slet ikke i fokus.

I regeringens tidligere Verdensmålsstrategi (2021) var borgerinddragelse gennem bibliotekerne ellers et af de konkrete indsatsmål. En pulje på finansloven i 2022-23 gjorde det muligt at etablere et nationalt netværk og aktiviteter, herunder temaugen UGE17, verdensmålsambassadører, debatformater og partnerskaber i over 70 kommuner.

Vi spørger derfor Kulturudvalget:
Mener udvalget, at det bør være en national kulturpolitisk opgave at sikre koordinering og videreudvikling af bibliotekernes indsats for demokratisk deltagelse og bæredygtig udvikling – og vil udvalget arbejde for, at der afsættes midler til dette i perioden 2025-2030?

Men som nævnt er bibliotekerne og med i ret mange arrangementer. Få her et overblik over de arrangementer som bibliotekerne står bag og/eller deltager i.

Kommentarer