Sociale skel i kulturforbrug – også på biblioteket

Selv i Danmark er der tydelige sociale skel, når det handler om kulturforbrug og kulturelle præferencer.

I en ny artikel har Ea Hoppe Blaabæk (sociolog og forsker i ROCKWOOL Fonden) undersøgt, hvordan forskellige grupper bruger folkebibliotekerne. Og billedet er ret klart:

• Danskere med høj uddannelse og høj formue bruger bibliotekerne mere.

• Alle elsker krimier! Men dem med høj uddannelse og høj formue læser også mere af de ”finkulturelle” genrer.

Som Ea selv skriver på LinkedIn:

Er det overhovedet vigtigt?
I et samfund med øget politisk polarisering er det relevant, om vi kan finde fællesslag på tværs af sociale skel. Selvom der er forskelle i læsepræferencer, er det også tydeligt, at de fleste elsker krimier – så dér kan vi mødes.

 
Link til tidsskrift: https://lnkd.in/d4Z4CBUj
Gratis version: https://lnkd.in/dEXMuPyf

Biblioteket er for alle – men er det det i virkeligheden?

Bibliotekerne er – og skal være – for alle. Men det kræver, at vi hele tiden forholder os til, hvem der faktisk bruger biblioteket. Hvis nogle grupper falder fra, må vi spørge os selv: Er det fordi tilbuddet ikke rammer bredt nok?

Her rammer Ea en vigtig pointe.
(Samtidig viser andre undersøgelser dog, at folkebibliotekerne faktisk er den kulturinstitution, der både har den bredeste sociale profil og er den mest besøgte).

Hvad med politikken bag udviklingen?

Men kunne forklaringen også ligge et helt andet sted – nemlig i de mange års politiske nedskæringer?

Ifølge Kulturens Analyseinstitut er bibliotekernes budget blevet beskåret markant:

• I 2007 brugte vi 3,6 mia. kr. på biblioteker. I 2024 er tallet faldet til 2,8 mia. kr.

• Antallet af biblioteker er faldet jævnt i mange år – især efter kommunalreformen.

• I 1996 havde vi ca. 900 betjeningssteder. I dag er vi nede på 431 – altså under det halve.

Det er ret voldsomme tal.

---

Så hvad handler de sociale skel egentlig om?
Er det blot forskelle i kulturvaner og præferencer – eller hænger det også sammen med, at vi som samfund har skåret så dybt i vores fælles bibliotekstilbud, at det i dag er sværere at få adgang for mange?

Jeg hælder mest til, at det er en blanding.
Bibliotekerne har stadig en helt unik bredde i deres brugere – men man kan ikke se bort fra, at færre biblioteker og færre ressourcer også betyder, at nogle grupper får sværere ved at bruge dem.

---

Vil politikerne af biblioteket er for alle?

Hvis vi virkelig mener, at bibliotekerne er for alle, så skal vi også behandle dem som det fælles fundament, de er.
Det betyder, at vi som samfund må stoppe nedskæringerne og igen investere i bibliotekerne – ikke kun som kulturinstitution, men som en af de få steder, hvor mennesker mødes på tværs af alder, uddannelse og indkomst.

For et bibliotek er ikke bare et rum med bøger.
Det er en af de sidste frie, åbne mødesteder, vi har.
Og det forpligter.