Folkebiblioteket - én af de små visioner bag folkestyret

I foråret udkom bogen "Små Visioner - STORE TANKER fra DE MINDSTE og VORES SAMFUND og DEMOKRATI

Små Visioner er 100 bud på nogle af de elementer der er grundlaget for det DEMOKRATI vi ofte tager som en selvfølge. I bogen beskrives folkebibliotekerne naturligvis også.

Projekts tanken var  at bringe dialogen ud til den yngste generation og skabe en demokratisk samtale om de store spørgsmål. 100 organisationer gik med på ideen, og bogen er resultatet, hvor de i forordet skriver:

"På Små Visioners allerførste skoledag skulle en af vores interviewere forklare en flok elever i en børnehaveklasse i Rønne, hvorfor vores demokrati ikke kun har brug for politikerne på den lille ø Slotsholmen, men også et hav af organisationer, foreninger og ngo’er. Sådan en forklaring ville få mange voksne til at kaste sig ud i komplicerede sætninger med opblæste ord og abstrakte begreber, som vi ikke helt selv forstår betydningen af. Men Tobias rakte hånden i vejret og skar igennem: ”Politikerne prøver at få deres egne ideer. Med deres hjerner. Det er bare ikke altid, det virker. Så er det godt, at der er nogen andre, der også tænker.”"

Om bibliotekerne hedder det i bogen:

Folkebibliotekerne i Danmark har udviklet sig sammen 

med folkestyret og ideen om oplysning til folk. Demokrati kræver nemlig, at alle - også almindelige mennesker, 

- kan læse og skrive og få ny viden.

For mere end 100 år siden var små tryk, bøger og aviser stedet, hvor borgerne kunne hente viden og inforrnation. Men ikke mange havde råd til at købe bøger, derfor opstod de første biblioteker kaldet folkebogssamlinger. På den måde fik helt alm.indelige mennesker adgang til læseoplevelser og viden om samfundet. Danmarks Biblioteksforening blev skabt for over 100 år siden i 1905. Her i biblioteksforeningen kæmper politikere og forskellige folk sammen for, at den fantastiske mulighed for fri og lige adgang til viden og information, som alle menneskerne i Danmark dengang fik og stadig har, ikke forringes. 

I dag er biblioteket både et sted med bøger, kulturoplevelser, læring og sam­fundsdebat, samtidig med at bibliotekerne sikrer borgerne adgang til digitale materialer. Nu hvor mange ting kommer på internettet mener nogle, at man ikke længere behøver biblioteket, når man f.eks. har Google. Men det er næsten tvært om, for Google er en privat virksomhed og kan ikke garantere noget. 

Bibliotekernes betydning for samfundet er ikke alene forandret, den er faktisk forstærket med de voksende mængder af information. Nu handler det om også at give folk fri og lige adgang til information i en digital verden. Information i e-bøger og andet på internettet, noget som ikke alle har adgang eller råd til. Og om ret til viden om at kunne gennemskue falske nyheder og falske kilder fra rig­tige. Alle - unge, voksne og gamle - har stadig ret til at blive klogere, til ny viden og information også i den digitale verden. Folkebiblioteket sikrer alle borgeres ret til information og læring.