I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.”
Mit indlæg så sådan ud:
I Hørsholm er der særlig fokus på Involvering af de lokale brugergrupper og deres behov som har indgået i en drøftelse om fremtidens bibliotek i Hørsholm Kommune peger på tre overordnede spor for fremtidens bibliotek: Videns knudepunkt, mødested, differentierede fysiske rammer til bred udfoldelse.
1) Videnscenter med nyt og gammelt, smalt og bredt
Fremtidens bibliotek skal være et videnscenter, der formidler nyt og gammelt, og udvikler nye måder at formidle på, der ikke alene baserer sig på udlån, og udfolder sig på alle tænkelige platforme, herunder de digitale. Som videnscenter skal biblioteket kunne facilitere og understøtte læring ved en bred vifte platforme og på alle niveauer, både elite og bredde, ved at sikre adgang, ad egen eller anden parts samling, til materialer og øvrige læringsredskaber.
Fremtidens bibliotek skal være frontløber, hvor nye redskaber til formidling og skabelse af viden afprøves og udvikles og hvor traditioner og normer både understøttes og udfordres. Nye tendenser indenfor kulturen gribes, formidles og fremmes. Nye tendenser kunne f.eks. være nyere litteraturgenrer i digital litteratur (sms-noveller, visual writing, hypertekst-fiktion, flash-digte, m.m.) og SoMe-kulturen som vidensdelings platforme.
Fremtidens bibliotek skal være et laboratorium, hvor borgere, børn som voksne, kan prøve nye ting: eksempelvis kreativ produktion, intellektuel udfordring og/eller tilegnelse af ny viden indenfor mange forskellige fagområder og kunstarter, herunder også digitale medier med software til kreativproduktion og læring. Laboratoriet forstås som både arrangementer der udfordre udvalgte emner og faste værksteder, ’maker-spaces’, hvor man kunne prøve kræfter med forskellige fysiske og digitale redskaber til kreativ produktion.
2) Mødested for forskellige borgergrupper:
Fremtidens bibliotek skal understøtte spontanitet og sociale møder. Biblioteket skal danne en faglig og fysisk ramme om møder blandt forskellige grupper ved at dels understøtte og fremme muligheden for at danne partnerskaber og dels skabe rum for spontanitet omkring selvorganiserede arrangementer.
Fremtidens bibliotek skal understøtte borger-til-borger vidensdeling. Ved at udnytte den viden der findes i forskellige borgergrupper og skabe rammerne til samt facilitere udveksling kunne eksempelvis unge dele deres it-ekspertise og hører livshistorier og erfaringer fra de ældre generationer. (nb. det er de unge idé)
Fremtidens bibliotek skal understøtte et rigt og hyggeligt studiemiljø, med både plads til fordybelse, vejledning, og socialt samvær på tværs af uddannelsestyper og -institutioner. Her tænkes også muligheden for at opdyrke et miljø og derved også kunne arrangere foredrag/forelæsninger med specifik relevans til studier.
Fremtidens bibliotek skal være rummelig, og imødekomme en stor vifte af brugerformål, så brugerne får en god oplevelse, der svarer til deres forventninger.
3) Differentierede fysisk biblioteksrammer
Fremtidens bibliotek skal være et fysisk hus, der kan understøtte biblioteket som foregangsinstitution og videnscenter, ved at tilbyde differentierede rammer der understøtter aktiviteter herunder fordybelse, værksteder, arrangementsafvikling, m.m., samt fleksible faciliteter der kan formes efter behov.
Fremtidens bibliotek skal eksistere ude hvor brugerne er med bl.a. aktiviteter, midlertidige ydelser og visuelle incitamenter, der motiverer borgeren til at benytte bibliotekstilbuddet (nudging)
Fremtidens bibliotek og kulturhus skal være del af et fælles kulturhus, hvor alle aktører kulturarrangører som kulturbrugere, kan deltage aktivt i skabelsen af nye kulturprodukter.
Men hele den proces kommer vi med garanti til at høre mere om
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.”
Mit indlæg så sådan ud:
I Hørsholm er der særlig fokus på Involvering af de lokale brugergrupper og deres behov som har indgået i en drøftelse om fremtidens bibliotek i Hørsholm Kommune peger på tre overordnede spor for fremtidens bibliotek: Videns knudepunkt, mødested, differentierede fysiske rammer til bred udfoldelse.
1) Videnscenter med nyt og gammelt, smalt og bredt
Fremtidens bibliotek skal være et videnscenter, der formidler nyt og gammelt, og udvikler nye måder at formidle på, der ikke alene baserer sig på udlån, og udfolder sig på alle tænkelige platforme, herunder de digitale. Som videnscenter skal biblioteket kunne facilitere og understøtte læring ved en bred vifte platforme og på alle niveauer, både elite og bredde, ved at sikre adgang, ad egen eller anden parts samling, til materialer og øvrige læringsredskaber.
Fremtidens bibliotek skal være frontløber, hvor nye redskaber til formidling og skabelse af viden afprøves og udvikles og hvor traditioner og normer både understøttes og udfordres. Nye tendenser indenfor kulturen gribes, formidles og fremmes. Nye tendenser kunne f.eks. være nyere litteraturgenrer i digital litteratur (sms-noveller, visual writing, hypertekst-fiktion, flash-digte, m.m.) og SoMe-kulturen som vidensdelings platforme.
Fremtidens bibliotek skal være et laboratorium, hvor borgere, børn som voksne, kan prøve nye ting: eksempelvis kreativ produktion, intellektuel udfordring og/eller tilegnelse af ny viden indenfor mange forskellige fagområder og kunstarter, herunder også digitale medier med software til kreativproduktion og læring. Laboratoriet forstås som både arrangementer der udfordre udvalgte emner og faste værksteder, ’maker-spaces’, hvor man kunne prøve kræfter med forskellige fysiske og digitale redskaber til kreativ produktion.
2) Mødested for forskellige borgergrupper:
Fremtidens bibliotek skal understøtte spontanitet og sociale møder. Biblioteket skal danne en faglig og fysisk ramme om møder blandt forskellige grupper ved at dels understøtte og fremme muligheden for at danne partnerskaber og dels skabe rum for spontanitet omkring selvorganiserede arrangementer.
Fremtidens bibliotek skal understøtte borger-til-borger vidensdeling. Ved at udnytte den viden der findes i forskellige borgergrupper og skabe rammerne til samt facilitere udveksling kunne eksempelvis unge dele deres it-ekspertise og hører livshistorier og erfaringer fra de ældre generationer. (nb. det er de unge idé)
Fremtidens bibliotek skal understøtte et rigt og hyggeligt studiemiljø, med både plads til fordybelse, vejledning, og socialt samvær på tværs af uddannelsestyper og -institutioner. Her tænkes også muligheden for at opdyrke et miljø og derved også kunne arrangere foredrag/forelæsninger med specifik relevans til studier.
Fremtidens bibliotek skal være rummelig, og imødekomme en stor vifte af brugerformål, så brugerne får en god oplevelse, der svarer til deres forventninger.
3) Differentierede fysisk biblioteksrammer
Fremtidens bibliotek skal være et fysisk hus, der kan understøtte biblioteket som foregangsinstitution og videnscenter, ved at tilbyde differentierede rammer der understøtter aktiviteter herunder fordybelse, værksteder, arrangementsafvikling, m.m., samt fleksible faciliteter der kan formes efter behov.
Fremtidens bibliotek skal eksistere ude hvor brugerne er med bl.a. aktiviteter, midlertidige ydelser og visuelle incitamenter, der motiverer borgeren til at benytte bibliotekstilbuddet (nudging)
Fremtidens bibliotek og kulturhus skal være del af et fælles kulturhus, hvor alle aktører kulturarrangører som kulturbrugere, kan deltage aktivt i skabelsen af nye kulturprodukter.
Men hele den proces kommer vi med garanti til at høre mere om
Kommentarer
Send en kommentar