Fald i bogudlån kræver styrket fokus på det lokale bibliotek og digital læsning

Lige her på kanten af sommerferien kom der en helt ny undersøgelse fra Danmarks Statistik som viser, at det samled udlån af bøger og andre fysiske materialer til både børn og voksne på folkebibliotekerne siden 2015 er faldet med 16 %. Det fysiske udlån af bøger alene er faldet knap 9%.
Det er ikke overraskende, at udlånet af fysiske bøger falder, mens brug af digitale bøger til gengæld stiger. Man skal også tage i betragtning at hele grundlaget for statistikken er præget af bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort. Men sådan er det når der skiftets systemer i 98 kommuner i en overgang. Men det ændre ikke ved tendensen til at man ser et fald i de fysiske udlån og en stigning i det digitale.

Det digitale udlån er dog endnu ikke steget så meget, at det udligner nedgangen i det fysiske udlån, bl.a. fordi mange ikke kender de digitale tjenester endnu, men også fordi nogle kommuner har begrænsninger på brug af de digitale tjenester.

Det skriver Berlingske om i dag, som du kan læse her

Danmarks Biblioteksforening har også udsendt pressemeddelese på baggrund af statistikken, i den skriver de, at der derfor ligger to store opgaver for landets folkebiblioteker, som Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A) ser det:

”Vi skal først og fremmest styrke børns læsning, og få skabt en læsekultur, hvor vi alle læser mere af lyst. Læselysten er under pres mange steder fra. Derfor arbejder vi hårdt på at få en national læsestrategi, og her er vi allerede kommet rigtig langt. Den 11. september holder vi en stor høring på Christiansborg om opgaven, hvor vi sammen med en bred koalitionsgruppe med bl.a. forfattere, forlag, unge og forældre præsenterer et oplæg til hvordan vi skaber mere læselyst. Et oplæg som skal drøftes med de nyvalgte politikere og kulturministeren.”

Det er dog ikke nok, som formanden understreger det.

”Bibliotekerne har også en stor opgave i hele den digitale dannelse. Det handler om alt fra at kunne søge kritisk på nettet, til at kunne bruge det offentlige Danmarks net-services og til at finde litteratur i digitale formater. Ikke bare, hvis man har råd via de kommercielle tilbud, men i høj grad også i bibliotekernes digitale samlinger”, fastslår Steen Bording Andersen.

Her ser han de fysiske biblioteker som den helt rigtige indgang.
”Aldrig har så mange brugt bibliotekerne, besøgstallet rundede igen i 2018 de 38 millioner besøgende. Også Kulturvaneundersøgelsen for første kvartal af 2019 understreger, at danskerne bruger biblioteket. Alene i årets første kvartal var 43% af danskerne forbi deres bibliotek. Det gør biblioteket til samfundets centrale, lokale mødested.
At læse og at fordybe sig i læsning er, uanset om vi taler om en bog af papir eller en e-bog, nøglen til at blive klogere, til at lære noget og til at forstå andre og samfundet. Der er derfor al god grund til at opruste og investere i bibliotekerne. Det er ikke alene i det enkelte menneskes interesse, det er i høj grad, i et demokratisk know-how samfund som det danske, i samfundets interesse.

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor kraftigt til, at man i kommunernes budgetlægning nytænker formidling af viden og kultur i forskellige formater, bl.a. ved at investere i kerneområder som bøger og personale.
Ud over folkeskolen er folkebiblioteket samfundets stærkeste lokale kort og støttepunkt, når det gælder livslang læsning. Og vi kan jo mærke at borgerne efterspørger biblioteket på nye måder, selvom de låner lidt færre fysiske bøger” slutter formand Steen Bording Andersen.

Se mere hos Danmarks Statistik