Sæt ikke lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, vi må nuancere udfordringerne ellers taber vi fremtiden

Teknologibegejstringen i folkeskolen har taget overhånd, medgiver forlagene bag fagportalerne. Men hvis man skal finde det rette miks mellem analoge og digitale læremidler, er det vigtigt, at debatten ikke i stedet bliver teknologifjendsk, skriver Folkeskolen.dk

Det er en yderst interessant debat undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil startede i sidste uge da hun meldte ud, at hun ønsker sig flere bøger og færre skærme i undervisningen.

Det er også hendes ønsker der er udgangspunkt for artiklen i Folkeskolen. Her citeres direktør i foreningen EdTech Denmark Mikkel Frich for "vi skal passe på, at det ikke bliver en samtale præget af synsninger. Hvis vi begynder at sætte lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, så synes vi, samtalen bliver lidt fattig. Lad os tage en kvalificeret debat med udgangspunkt i respekten for både hos lærerne, skolelederne, indkøberne og leverandørernes faglighede"

Læs også Det er for nemt at give skærmen hele skylden for manglende lyst til læsning.

Det kan jeg kun være enig i. Men samtidig vil jeg igen understrege at skærme og digitalisering ikke nødvendigvis skaber mindre læring eller læselyst. Vi skal bare være yderst bevidste om hvordan vi bruger den. Som Weekendavisens ANDERS BOAS også påpegede i sin kritik af hvordan vi ofte fremstiller skærmen som syndebukken, og glemmer at nuancere skærmenes indflydelse på de unges læsning, hvor han starter med at kritisere pressen ensidige syndebuk SKÆRMEN

"Teknologien er en af tidens foretrukne syndebukke, og ethvert skvulp i en under­søgelse kan fortolkes som et udslag af ungdommens hang til teknologiske dimser. Denne gang er det den store internationale ePIRLS 2016-undersøgelse, der har givet anledning til bekymring. Den er en elektronisk udgave af læsetesten PIRLS, der vel bedst kan beskrives som den notoriske PISA-tests mere ukendte slægtning.

»Eksperter er alarmerede,« lyder det i artiklen, og det er da også bekymrende, hvis skærme virkelig gør eleverne til dårligere læsere. Det er dog værd at slå fast, at undersøgelsen slet ikke er designet til at svare på, om det er tilfældet. Og selv hvis man lader sig nøje med bekymrende tegn, skal rapporten læses med de utroligt selektive læsebriller for at finde grund til at hamre på alarmklokken.

Artiklen hæfter sig ved tre ud af undersøgelsens mange – overvejende positive – resultater, og kun et af dem handler direkte om elevernes læsefærdigheder."

Det synes jeg er ret tankevækkende - at vi finde den lette løsning i at give skærmen skylden, den skærm som de fleste af os synes fylder alt for meget i vores liv, og specielt i vores børns liv. Men forklaringen på at børn og unge læser mindre i deres fritid er noget mere nuanceret - Læs hele artiklen i Weekendavisen her og jeg tror også det er perspektivet vi skal tænke på i forhold til læring i folkeskolen generelt, hvor flere og flere lærermidler generelt bliver digitale. Vi skal alle lære ar bruge dem, og tænker over hvornår vi bruger papir og hvornår vi bruger de digitale muligheder.

Tilbage til artiklen i Folkeskolen, som også netop påpeger dilemmaet med at finde den rette balance.


Jeg tillader mig et længere citat

"Afveksling det vigtigste

Hos Forlaget Alinea påpeger direktør Cliff Hansen, at det vigtigste er, at lærerne har de læremidler til rådighed, der giver bedst mening i den konkrete undervisningssituation, og at der kan skabes variation mellem forskellige medier.

"Det rigtige læremiddel er nogle gange et digitalt læremiddel, nogle gange et analogt. Man må endelig ikke tænke, at man kan spare alle bøgerne væk ved at indkøbe digitale fagportaler til alle fag. I det omfang det sker, er det i mine øjne en katastrofe", siger han.

"Vi skal passe på, at diskussionen ikke bare kommer til at dreje sig om, at det digitale er noget skidt på samme måde, som vi for fem år siden snakkede om det analoge som noget uddateret. Vi bør tage en debat med det for øje, at det ikke er et enten/eller men et både/og". 

Er der en pointe i, at der er for meget fokus på det digitale lige nu?

"Det er der helt klart. Der har været en overdrevet teknologibegejstring. Jeg tror, pendulet er begyndt at svinge tilbage igen, og nu er øvelsen så at stoppe det i midten. Hvor både det analoge og digitale er til stede, og der ikke bliver set skævt til lærerne, fordi man bruger det ene eller det andet. Hvis pendulet svinger tilbage, hvor det kom fra, så er vi lige vidt", lyder det fra Cliff Hansen.

Større brug ved lærerkøb

I sin kritik af de digitale læremidler peger Pernille Rosenkrantz-Theil på en tendens til, at kommuner fra centralt hold køber samme digitale læremidler ind til alle skoler i kommunen, hvilket begrænser lærernes udvalg.

Hos forlaget Clio, der udelukkende producerer digitale læremidler, mener CEO Jesper Eiby Christoffersen, at det er en vigtig problemstilling at forholde sig til. Forlagets egne brugerundersøgelser viser, at lærerne bruger fagportalerne mere, hvis de selv har haft indflydelse på, at de bliver købt ind. 

"Når lærerne får påduttet et materiale, de ikke mener er det rigtige, så er konsekvensen, at brugen bliver forkert. Det er vi helt enige i. Men vi er uenige, når mediet bliver gjort til et problem i sig selv. Når tolkningen er, at undervisning med fagportaler er lig med, at børnene bare sidder bag en skærm, og at det er dårligt, så mener vi, det er en forkert konklusion", siger han og tilføjer:

"I det omfang, børnene bare bliver sat ved en skærm, er det selvfølgelig et problem. Det er det også, hvis de bare bliver sat foran en bog. Langt de fleste digitale læremidler er udviklet af dygtige didaktikere ud fra pædagogiske tanker. Mediet skal ikke have skylden for, at det bliver brugt forkert. Og der er helt klart potentiale i at investere midler i at hjælpe lærerne med at udnytte potentialet i digitale læremidler". 

Men læs selv hele artiklen i Folkeskolen.dk