Gå videre til hovedindholdet

Lex.dk har brug for en varig løsning, der kan sikre valid oplysning

Lex.dk bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed. Vi opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk skriver Jyllands-Posten i dag. Det er TINE SEGEL formand, Forbundet Kultur og Information og mig MICHEL STEEN-HANSEN direktør, Danmarks Biblioteksforening der kommer med den opfordring. 

Læs opfordringerne her 



I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. Bibliotekerne er stolte af deres tradition og bevidste om deres forpligtelse, men deres arbejde kan ikke stå alene. Tiden kalder på, at bibliotekernes vedvarende folkeoplysningsindsats matches af en vedvarende digital folkeoplysningsplatform og -indsats. En digital infrastruktur, der sikrer borgerne troværdig information om vidt og bredt i en digital tidsalder, der medfører en rivende mangfoldiggørelse og mudring af informationsstrømmen – hos de unge især.

En sådan platform har vi allerede i Lex.dk, der bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed m.v. Hertil afholder platformen aktuelle formidlingsarrangementer såsom de digitale høringer Slå op med fake news, der inviterer landets fremmeste eksperter og meningsdannere til gratis onlinesamtaler om fake news.

Lex.dk er landets mest troværdige informationskilde og -formidler, da platformen samler artikler fra Den Store Danske, Ordnet og Trap Danmark foruden artikler fra forskningsinstitutioner, styrelser og museer, herunder Det Kgl. Bibliotek, Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet. Alle platformens 220.000 artikler er fagfællebedømt, og alene i 2020 blev der produceret 23.208 nye bidrag.

Platformens brugere tæller elever, lærere og studerende på skoler, biblioteker, gymnasier og forskningsinstitutioner. Hver måned har Lex.dk mindst 1,2 mio. brugere, der læser ca. 3 mio. artikler. Brugerne har tårnhøje tanker om sidens troværdighed, der rangeres væsentligt højere end Wikipedias. Tallene taler deres tydelige sprog: Der er stor efterspørgsel på troværdigt indhold. I 10 år har man forsøgt at drive Lex.dk kommercielt, men annoncekronerne er for få. Vi har ingen interesse i, at en platform med et så troværdigt indhold og så bred en brugerskare skal blive brugerbetalt, for da hører adgangen til dens videnskapacitet op med at være fri og lige.

Lex.dk har fået tilsagn om, at flere fonde, herunder Trygfonden og Novo Nordisk Fonden, vil støtte den, såfremt den også kan få tilsagn fra staten. Politikerne må nu tage ansvaret på sig og gøre Kulturministeriets nuværende bevilling til platformen permanent – vel at mærke før den udløber i midten af 2022.

Vi efterspørger en varig løsning. Vi melder os derfor endnu en gang i koret af branchestemmer, der på det kraftigste opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk. Det er ganske enkelt en langsigtet investering i den demokratiske samtale, vi ikke har råd til at forpasse.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few