Gå videre til hovedindholdet

Lex.dk har brug for en varig løsning, der kan sikre valid oplysning

Lex.dk bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed. Vi opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk skriver Jyllands-Posten i dag. Det er TINE SEGEL formand, Forbundet Kultur og Information og mig MICHEL STEEN-HANSEN direktør, Danmarks Biblioteksforening der kommer med den opfordring. 

Læs opfordringerne her 



I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. Bibliotekerne er stolte af deres tradition og bevidste om deres forpligtelse, men deres arbejde kan ikke stå alene. Tiden kalder på, at bibliotekernes vedvarende folkeoplysningsindsats matches af en vedvarende digital folkeoplysningsplatform og -indsats. En digital infrastruktur, der sikrer borgerne troværdig information om vidt og bredt i en digital tidsalder, der medfører en rivende mangfoldiggørelse og mudring af informationsstrømmen – hos de unge især.

En sådan platform har vi allerede i Lex.dk, der bedriver folkeoplysning i form af digital formidling af kulturarv og understøttelse af informationssøgning i undervisningsøjemed m.v. Hertil afholder platformen aktuelle formidlingsarrangementer såsom de digitale høringer Slå op med fake news, der inviterer landets fremmeste eksperter og meningsdannere til gratis onlinesamtaler om fake news.

Lex.dk er landets mest troværdige informationskilde og -formidler, da platformen samler artikler fra Den Store Danske, Ordnet og Trap Danmark foruden artikler fra forskningsinstitutioner, styrelser og museer, herunder Det Kgl. Bibliotek, Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet. Alle platformens 220.000 artikler er fagfællebedømt, og alene i 2020 blev der produceret 23.208 nye bidrag.

Platformens brugere tæller elever, lærere og studerende på skoler, biblioteker, gymnasier og forskningsinstitutioner. Hver måned har Lex.dk mindst 1,2 mio. brugere, der læser ca. 3 mio. artikler. Brugerne har tårnhøje tanker om sidens troværdighed, der rangeres væsentligt højere end Wikipedias. Tallene taler deres tydelige sprog: Der er stor efterspørgsel på troværdigt indhold. I 10 år har man forsøgt at drive Lex.dk kommercielt, men annoncekronerne er for få. Vi har ingen interesse i, at en platform med et så troværdigt indhold og så bred en brugerskare skal blive brugerbetalt, for da hører adgangen til dens videnskapacitet op med at være fri og lige.

Lex.dk har fået tilsagn om, at flere fonde, herunder Trygfonden og Novo Nordisk Fonden, vil støtte den, såfremt den også kan få tilsagn fra staten. Politikerne må nu tage ansvaret på sig og gøre Kulturministeriets nuværende bevilling til platformen permanent – vel at mærke før den udløber i midten af 2022.

Vi efterspørger en varig løsning. Vi melder os derfor endnu en gang i koret af branchestemmer, der på det kraftigste opfordrer politikerne til at finde en finansieringsmodel, der sikrer videreførelsen og -udviklingen af Lex.dk. Det er ganske enkelt en langsigtet investering i den demokratiske samtale, vi ikke har råd til at forpasse.




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte