Gå videre til hovedindholdet

Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætning

og to sider af samme sag

På det seneste har der været debat om folkeoplysningens forhold til bibliotekerne. Nogle få har ligefrem talt om konkurrenceforvridning, da bibliotekernes læringstilbud ofte er gratis.

Som jeg oplever det er den generelle opfattelse dog, at de to tilbud supplerer hinanden. Mange starter deres uformelle læringsforløb på biblioteker og fortsætter i det mere formelle voksenundervisningstilbud hos folkeoplysningsforbundene.

Derfor er de to tilbud hinandens forudsætning og to sider af samme sag, hvilket også var udgangspunktet da Danmarks Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) formulerede en fælles opfordring til de to ministerielle udvalg der PT arbejder med Folkebiblioteker og Folkeoplysning. De to foreninger opfordrer til, at der lokalt udarbejdes fælles udviklingsplaner for at sikre dialog mellem områderne.

Vi sendte også opfordringen til Kommunernes Landsforening da deres bestyrelse den 10. januar opfordrede kommunerne til at være opmærksomme på konkurrenceforholdet mellem folkebibliotekerne og aftenskolerne.

Fælles udviklingsplaner i de enkelte kommuner
Da folkeoplysning og folkebibliotek er hinandens forudsætning og to sider af samme sag, foreslår DFS og DB at de to ministerielle udvalg, ”Folkeoplysningsudvalget” under undervisningsministeren og ”Folkebibliotekernes rolle i Videnssamfundet” under kulturministeren, går sammen om at anbefale, at der bliver udarbejdet fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og biblioteker i hver enkelt kommune.

De to foreninger anbefaler, at biblioteker og folkeoplysning i kommunerne arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats.

Målet er at sikre borgerne de bedste muligheder for livslang læring, og dette kan gøres gennem fælles udviklingsplaner, der definerer individuelle roller og specificerer områder for samarbejde. I bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer kan mange ressourcer, udnyttes bedre gennem et styrket samarbejde.

DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke den enkelte borgers demokratisk deltagelse. Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgave.

Samarbejde mellem biblioteker og oplysningsforbund
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Umiddelbart kan der eksempelvis peges på:
  • at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket.
  • at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
  • at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner.
  • at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
  • at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer.

Opfordring fra DFS og DB
Derfor opfordrer DFS og DB til en fælles anbefaling af, at der i kommunerne udarbejdes fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte