Fri og lige adgang til information bliver stadig vigtigere, ikke mindst vores evne til at navigere i den

"Ligesom bogtrykkerkunsten gjorde alle til potentielle læsere gør digitaliseringen i dag alle til potentielle forfattere. Men hvor lang tid tog det ikke for alle at lære at læse," skriver Jürgen Habermas i sin seneste bog "Den nye borgerlige offentlighed,Strukturændringer og deliberativ politik". Dette citat adresserer ikke blot den demokratiske udfordring i den seneste teknologiske udvikling, der ofte omtales som AI i en ikke defineret kunstig intelligent verden. Det peger også på vores menneskelige deltagelse i den demokratiske samtale. Selvom Habermas bog som vanligt, har et vel rigeligt højt lixtal, understreger det for mig, hvor vigtig fri og lige adgang til information er, når vi ser på de demokratiske udfordringer vi som samfund står over for.

Måske fordi det er 1. maj har det fået mig til at reflektere over hvad det egentlig betyder at have fri og lige adgang, ikke mindst vores bevidsthed om det og hvilken rolle biblioteket som public serviceinstitution spiller. Det er også i Ugen, hvor vi så et af de første forsøg på at bruge den AI generede video af Danmarks Statsminister Mette Frederiksen, frembragt af et andet politisk parti. Godt nok var det satire, men det kræver jo at vi kan gennemskue det, som vist også var budskabet fra Dansk Folkeparti. 

Men vi kommer ikke uden om, at vi i dagens samfund står vi over for en udfordring, der er dybt forankret i den hastige spredning af information: polarisering. Det gælder naturligvis særligt vestlige demokratier, men udspiller sig på forskellig vis uanset om det er Techgiganter eller politiske diktatorer der styre informationerne. Det er blevet mere og mere almindeligt, at folk finder forskellige "sandheder" og bliver fanget i hver deres "virkeligheder", hvor deres egne overbevisninger gentages og bekræftes, uanset om de er sande eller ej. Denne polarisering udgør en trussel mod vores demokratiske værdier og det grundlæggende koncept om objektiv sandhed.

I en tid, hvor adgangen til information synes ubegrænset, i hvert fald for dem, der har ressourcer og færdigheder til at navigere i den, taler vi ikke så meget om de mange, der ikke abonnerer på traditionelle medier og derfor ikke har adgang til kilder eller kan gennemskue dem. I den virkelighed er det nemt at falde i fælden med at acceptere det, der bekræfter vores forudindtagelser, og afvise det, der udfordrer dem. Dette fører til et samfund, hvor forskellige grupper lever i deres egne virkelighedsopfattelser, baseret på alternative fakta og forvrængede fortolkninger.

Jo nærmere vi kommer det amerikanske præsidentvalg jo mere vil vi givetvis tale om netop det.  Men selvom det kan være fristende at tro, at sandheden er subjektiv og relativ, er det afgørende at huske på, at der stadig findes objektive sandheder. Og i år gælder det for halvdelen af verdens befolkning i over 60 lande, herunder USA, Indonesien, Indien, Mexico og EU, at de skal- eller har været til valg i. Samtidig kulminerer året med en markant udvikling inden for generativ kunstig intelligens, som omfatter værktøjer som ChatGPT, Midjourney, Gemini og Sora. Disse teknologier vækker både begejstring og bekymring, især inden for valgpolitik. Men uanset den teknologisk udvikling, er det os som mennesker der skal til valg og derfor det enkelte menneske der skal forholde sig. Det har ADD projektet i øvrigt snart en konference om - se mere her

Objektive sandheder er baseret på fakta og empirisk evidens. De er ikke underlagt personlige holdninger eller politiske overbevisninger. For eksempel er klimaforandringerne en objektiv sandhed, baseret på videnskabelig konsensus og observationer af vores planet. Ligesom det er en objektiv sandhed, at vacciner er effektive til at forebygge sygdomme, baseret på omfattende forskning og kliniske forsøg. Udfordringen er så, hvis ikke vi kan kende forskel på den kunstig frembragte information og der der bygger på den empiriske viden. 

At anerkende og respektere disse objektive sandheder er afgørende for et velfungerende demokrati. Det kræver, at vi er villige til at lytte til og engagere os med forskellige synspunkter, men også at vi er i stand til at skelne mellem valid information og misinformation. Biblioteker spiller en central rolle i denne proces ved at tilbyde adgang til troværdige kilder og ressourcer, der kan hjælpe folk med at navigere i den komplekse informationsflod og finde de objektive sandheder.

Polariseringen medfører ikke kun en splittelse i samfundet, men også en underminering af vores evne til at handle kollektivt på de udfordringer, vi står over for. Hvis vi vil bevare vores demokratiske værdier og arbejde hen imod en bedre fremtid, er det afgørende, at vi genopdager betydningen af objektiv sandhed og støtter institutioner som biblioteker, der fremmer en kultur med åbenhed, dialog og fornuft.

I dag, i en verden præget af hurtige teknologiske fremskridt og konstante informationsstrømme, er det værd at huske på betydningen af biblioteker i vores samfund. Biblioteker har været en kilde til viden, oplysning og demokrati gennem årtusinder, og deres rolle som et centralt sted for borgeres frie og lige adgang til information kan ikke overvurderes.

Historisk set har biblioteker været bastioner for intellektuel frihed og uafhængighed. Fra de antikke biblioteker i Alexandria til de moderne offentlige biblioteker har disse institutioner været vogtere af vores kulturarv og garantister for, at viden ikke forbliver forbeholdt en privilegeret elite. I et demokratisk samfund er det afgørende, at alle borgere har adgang til information, uanset deres baggrund, økonomiske status eller geografiske placering. Biblioteker fungerer som lige muligheder for alle, hvor enhver kan udforske, lære og berige sig selv.

I dagens "digitale tidsalder" kan man måske spørge, om biblioteker stadig er nødvendige, når information synes at være tilgængelig med et enkelt tryk på en skærm. Men det er vigtigt at huske på, at adgang til information ikke kun handler om at have internetforbindelse eller adgang til elektroniske enheder. Det handler også om at have adgang til kvalitetsmaterialer, professionel vejledning og et trygt og inspirerende miljø, som biblioteker tilbyder og det er jo ikke gratis.

Desuden spiller biblioteker en afgørende rolle i at fremme informationskompetence og kritisk tænkning. I en tid, hvor falske nyheder og misinformation florerer, er det afgørende at ruste borgerne med evnen til at evaluere og forstå den information, de møder. Bibliotekerne har personale, der er uddannede til at hjælpe med at skelne mellem fakta og fiktion, hvilket gør biblioteker til en uvurderlig ressource i kampen mod desinformation. Både folkebiblioteket og de stadig mere pressede biblioteker på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Endelig er biblioteker også centrale for at styrke lokalsamfund og fremme social inklusion. De tilbyder ikke kun bøger og ressourcer, men mange forskelligartede aktiviteter, der bringer folk sammen og skaber en følelse af fællesskab. Biblioteker er steder, hvor mennesker kan mødes, dele ideer og fejre mangfoldighed.

I sidste ende er biblioteker mere end bare opbevaringssteder for bøger, som jeg ofte møder en del, der mener er den eneste rolle; de er hjertet af vores demokratiske samfund. Deres historiske nødvendighed som steder for fri og lige adgang til information kan ikke undervurderes. Derfor er det afgørende, at vi fortsætter med at støtte og værne om vores biblioteker, så de kan fortsætte som en af krumtapperne i et oplyst folkestyre.