Hvordan skaffer man viden om børn og unges kulturvaner?

Jeg er med i kulturmisteriets rådgivende udvalg for kulturstatistik. I dag har vi temamøde om Børn og unge og særlig fokus på; Hvordan skaffer man viden om børn og unges kulturvaner?

"Man overlade spillebanen til nogle andre, hvis man ikke er dér, hvor en masse brugere" var vel budskabet fra Christian Hannibal, Politisk chef, TikTok Danmark. Det kan han jo have ret i, men som offentlig støttede kulturinstutioner rejser det en række udfordringer. 

I bibliotekerne bruger man som udgangspunkt ikke TikTok men det betyder ikke at man ikke indretter sig efter TikTok tendenser. F.eks. #BookTok som er en fantastisk formidling af bøger mellem børn og unge på TikTok og det påvirker i en del kommuner bibliotekernes indkøb, så de køber bøger der efterspørges. Det får flere til at bruge biblioteker og der er sikkert nogle som af den grund læser mere og måske også låner andre en #BokTok bøgerne.

Men hekt grundlæggende tror jeg det handler om at tage børn og unge alvorligt og inddrage dem.

Men hvorfor skal vi egentlig inddage børn og unge i vores beslutninger. Det er faktisk en central pointe. 

Det lagde Nanna Høygaard Lindeberg fra VIVE Børn & Uddannelse ud med fem gode bud på som inspirerer mig til at dykke ned i det med børneinddragelse og det tror jeg faktisk vi som samfund skal være mere opmærksomme på. Specielt set i lyset af de udfordringer vi ser med trivsel og deltagelse.

En ting er vi skal blive meget bedre til at have viden om børns kulturvaner, men vi skal bruge det til at skabe inddragelse, samskabelse og medejerskab.

De femområder bygger på Børnerådets arbejde med at skabe inddragelse og de har defineret hvad "Børneinddragelse" er. Det er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.

For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.

Se mere om Børnerådet

På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.

Børnerådets har lavet 7 principper for god børneinddragelse, som hviler på FN’s Børnekonvention. 

Principperne

Børn skal..

1. inddrages og anerkendes som eksperter i eget liv

2. have reel mulighed for indflydelse

3. informeres om processen og deres rettigheder

4. have lige muligheder for at blive hørt

5. støttes og beskyttes af voksne

6. inddrages i øjenhøjde

7. være en del af opfølgning og evaluering

Læs meget mere om børneinddragelse HER

Vi hørte også om Det Kgl. Teater børneinddragelse, hvor Nina Gram fortalte om det at skabe inddragelse gennem test og samtaler. 

Jeg husker f.eks. deres Corpus Sheres, om inddragelse og medejerskab i kunstneriske skabelsesprocesser.

Men dyk selv ned i det.