Gå videre til hovedindholdet

Hvad er op og ned i en Dansk Sprogmodel?

I en tid hvor udbredelsen af kunstig intelligens er hastigt i gang med at påvirke vores samfund og kultur, står Danmark over for et væsentligt valg: Skal vi overlade udviklingen af de store sprogmodeller - som er motorkraften bag meget af den generative kunstig intelligens - til internationale tech-virksomheder, eller skal vi tage skridtet og udvikle vores egen open-source danske sprogmodel, der afspejler dansk kultur, mentalitet og værdier? Kan en sådan dansk sprogmodel bygge oven på tech-selskabernes generative A-løsninger, eller bør den etableres fra bunden, nu hvor Danmark har fået en ny supercomputer til rådighed?

Sådan udtrykker ADD projektet (Algoritmer, Data og Demokrati) det når vi i dag er til seminar for omkring 60 forskere, kulturinstitutioner, fonde og politikere hvor vi skal drøfte fremtiden for danske værdier, kultur og sprog i lyset af AI. 

Spørgsmålet er ikke kun teknisk, men dybt kulturpolitisk, og rejser overvejelser om digital suverænitet, etisk ansvarlighed og kulturel identitet. Det handler om demokrati og det at sikre deltagende og oplyste borgere. Det handler om at sikre, at de digitale værktøjer, vi anvender, er i overensstemmelse med vores samfunds værdier og behov. En dansk sprogmodel kunne følge eksemplet fra vores naboer i Sverige og Norge, der allerede har udviklet deres egne sprogmodeller. Ikke alene af kulturpolitiske grunde, men også af hensyn til at give små og mellemstore virksomhed adgang til nationale og statsejede open source Al løsninger. Dog rejser det spørgsmål om bl.a. omkostninger, data tilgængelighed, og om Danmark har den nødvendige ekspertise og økonomiske ressourcer til at udvikle og vedligeholde en sådan model på lang sigt. 

Men lige nu er et af de mest betydningsfulde elementer for AI udviklingen i Danmark "Gefion".

Nej ikke Gudinden, men det at Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Det er Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) der har indgået et samarbejde med den globale techvirksomhed NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation. Centeret vil huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere, der har fået navnet Gefion.
GEFION præsenteres her af Lene Oddershede, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden har også netop lanceret et program, hvor man kan ansøge om op til 60 mio kr til projekter i hvordan man med supercomputeren kan skabe en bæredygtig brug af AI.

Et andet interessant asspekt som er værd at dykke ned i at det såkaldt Dansk Sprogmodel Konsortium  med Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv i spidsen som skal arbejde med problemstillingen om en tillidsbaseret og ansvarlig tilgang til AI, som understøtter vores demokrati, sammenhængskraft og konkurrenceevne. Men det kan I selv læse mere om her 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few...

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l...

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municip...