e-bøgerne er bibliotekernes nye udfordring

E-bøgerne rejser en række udfordringer for bibliotekerne. For hvordan skal man udlåne og finde en betalingsstruktur for materialer som reelt eksisterer i et ubegrænset antal eksemplarer. Den kan jo i princippet udlånes i et ligeså ubegrænset antal. Det kan få store konsekvenser for bibliotekernes stramme budgetter, for det er jo stadig bibliotekerne der skal betale for at sikre borgerne har fri og lige adgang til information, det gælder om det er traditionelle bøger, e-bøger, databaser eller hvad der nu bliver efterspurgt. Som det er i dag køber bibliotekerne en bog og kan så udlåne den så mange gange de vil indtil den er slidt op.

I forhold til e-bøger er problemerne at forfattere og forlag selvfølgelig stadig skal have en betaling, men hvis man forestiller sig en betalingsstruktur, hvor biblioteket skal betale hver gang den bliver downloaded, så kan bibliotekernes budgetter hurtigt tømt. Problematikken kendes bla. fra bibliotekernes netlydbog.dk , hvor bibliotekerne betaler ca. 30 kr. hver gang en lydbog bliver downloaded. Det er ikke en forretningsmodel der holder i længden, fordi en offentlig institution ikke kan styre sin økonomi, hvis det helt er afhængigt af hvor mange gange et materiale bliver udlånt. Derfor skal der findes forretningsmodeller, der sikre den fri og lige adgang inden for en stram offentlig økonomi, samtidig med at forfattere og forlag for deres del.

Det har forfatteren Morten Dürr skrevet et interessant indlæg om i Information den 7. maj, som jeg vil tillade mig at citere:
(du kan læse flere indlæg om emnet i Information )

På offentlige amerikanske biblioteker behandler man e-bøger på linje med traditionelle, trykte bøger. Går man ind og vil bestille en e-bog i systemet, kan man se, hvor mange eksemplarer som er hjemme, Udlånt og hvor mange som er i beholdningen. Præcis som trykte bøger. Her må man gå ud fra, at bibliotekerne køber en softwarelicens til hver enkelt eksemplar. Om de betaler noget pr. udlån, ved jeg ikke.

2. E-bøger optræder som ubegrænset antal eksemplarer.

Den anden mulighed er, at man blot indføjer e-bogen i databasen, hvorefter den kan downloades i uendeligt mange eksemplarer på en gang. Den skal ikke returneres fra låneren, før en ny låner kan tage den hjem. Sådan fungerer systemet i Danmark, når det gælder e-lydbøger.

Her kan man eksempelvis låne en lydbogsudgave af en bestseller som Jussi Adlers Flaskepost fra P umiddelbart. Hvorimod der er måneders ventetid på den trykte udgave. Her ved vi, at bibliotekerne betaler forlag/forfatter et beløb, hver gang der kommer et udlån/download.

Disse to modeller er to forskellige måder at adressere problemet med, at e-bøgerne kan reproduceres uendeligt skønt bibliotekernes udgifter ikke må stige med samme hast.

De to modeller har hver sit sæt fordele og ulemper.

Bruger man den amerikanske model, vil man sprede udlån til flere titler. Til gengæld vil lånerne opleve det som en begrænsning at måtte vente på, at en given bestseller returneres fra forrige låner. På den anden side vil forlag og forfattere kunne drage nytte af denne ordning, da den vil betyde, at et større antal titler kommer i udlån.

Bruger man den danske model vil biblioteksbrugerne opleve, at de til enhver tid kan få adgang til en given bestseller. Men dét vil ske på bekostning af adgang til andre titler, da bibliotekerne må holde deres budgetter. Dette kan de kun gøre ved at lægge en begrænsning på lånerens aktivitet. Frygten set med en forfatters øjne er, at låneren bruger sin månedlige kvote op på bestsellere, og ikke opdager den smallere litteratur.

Må kan konkludere, at folkebibliotekerne har fået nye muligheder med e-bogen. Men også store nye udfordringer. Og at den måde, hvormed de vil adressere forholdet mellem »de uendelige antal digitale eksemplarer« kontra et begrænset budget, har store kulturpolitiske dimensioner