For tiden er der heftig debat i landes kommuner om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Anledningen er den rapport som er udkommet fra kulturministerens udvalg af samme navn.
Mange biblioteker og kulturudvalg, har temasat sådanne debatter, for at beskrive hvordan deres lokale bibliotek skal udformes og hvordan vi kan skabe fælles nationale løsninger, så bibliotekerne fortsat kan spille den aktive rolle i udformningen af fremtiden vidensamfund.
Jeg har været så heldig, at få lov at deltage i nogle af disse temadebatter. I dag gik turen til Guldborgsund, hvor jeg fik lov at komme med oplæg til debatten. Du kan se PowerPoint her
I rapporten er fem hovedanbefalinger.
1. Åbne biblioteker
2. Inspiration og læring
3. Danskernes digitale bibliotek
4. Partnerskaber
5. Professionel udvikling
Visionen
Jeg vil gerne understrege at det er en vision og at vi endnu ikke ved hvordan vi realiserer, organiserer og finansierer den. Men det er tvingende nødvendigt at skabe denne samle virtuelle indgang til bibliotekerne og deres digitale materialer, som bliver en stadig større del af den samlede virksomhed. Og det skal gå stærk med at finde den samlede løsning, og der er da også er mange forskellige aktører der arbejder med at komme med bud og elementer, der kan indgå i den samlede satsning.
I rapporten hedder det; udvalget anbefaler etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) som en fælles digital formidling til danskerne. Dermed vil biblioteket ud over fysiske materialer kunne tilbyde digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugeren få adgang til nye oplevelser, en digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. DDB vil både fremstå som en fælles indgang til bibliotekerne på internettet og bidrage til, at borgeren møder biblioteket andre steder på internettet, hvor dette er relevant. Forudsætningen for at kunne imødekomme brugerens ønsker om flere materialer er, at der etableres en bedre formidling af de digitale materialer, således at disse bliver mere synlige for brugerne. Det er en udfordring for bibliotekerne at skabe en sammenhængende formidling af både fysiske og digitale materialer.
På kort sigt er det afgørende for bibliotekerne at styrke brugerens adgang til materialerne, herunder også adgangen til forskningsbibliotekernes samlinger.
Der kan i tilknytning til DDB etableres et samarbejde mellem de lokale biblioteker med henblik på at koordinere udviklingen af infrastrukturen, at fremme udbredelsen af fælles løsninger og eventuelt at varetage bestillerrollen i forhold til driftsløsninger, der leveres af eksterne leverandører. Målet er i første fase at udvikle fælles formidling, som man har gjort med børneportalen, Palles Gavebod. DDB lanceres snarest muligt med en plan for integration af digitale medier som film, spil, musik, litteratur og digitaliseret kulturarv i de følgende år. Det er udvalgets opfattelse, at realiseringen af DDB er den mest hensigtsmæssige måde at udvikle netadgangen til bibliotekernes ressourcer på. Det skal dog anføres, at eksponering af ressourcerne på internettet formodentlig vil føre til øget benyttelse. Da der i høj grad vil være tale om benyttelse af rettighedsbelagte digitale materialer, skabes der et latent udgiftspres på kommunerne.
Der er behov for at klarlægge kravene til den fremtidige digitale infrastruktur på biblioteksområdet, som DDB skal være en del af. Der skal udarbejdes forslag til en nærmere udformning af DDB, herunder scenarier for forskellige ambitionsniveauer.
De økonomiske omkostninger med hensyn til etablering, drift og afledte konsekvenser skal analyseres, og der skal opstilles modeller for den organisatoriske forankring af DDB.
Folkebibliotekernes ledere bør i løbet af 2010 tage initiativ til en konsolidering af bibliotekernes
licenskøb, som i dag foregår både gennem en licensgruppe og gennem ad hoc-konsortier. Afhængigt af den politiske vilje til at digitalisere kulturarven bør Styrelsen for Bibliotek og Medier støtte folkebibliotekernes formidling af den digitaliserede kulturarv.
Mange borgeres adgang til mere specialiseret faglitteratur eller decideret forskningslitteratur er
afhængig af folkebibliotekernes samarbejde med forsknings- og uddannelsesbibliotekerne. Folkebibliotekerne bør tage initiativ til at udvikle mulighederne for digital dokumentlevering og så vidt muligt etablere søgeadgang til forskningsbibliotekernes betalingsbelagte digitale ressourcer.
Folkebibliotekerne bør desuden støtte forskningsbibliotekernes bestræbelser på at fremme den frie adgang til offentlig finansieret forskning og arbejde på at gøre det indhold, som folkebibliotekerne og deres brugere selv producerer, offentligt og vederlagsfrit tilgængeligt, f.eks. gennem anvendelse af creative commons-licenser.
Udvalget anbefaler:
• At DDB hurtigst muligt etableres som en fælles organisation for alle nationale biblioteksservices
med udgangspunkt i et tæt samarbejde om fælles data, fælles arkitektur og koordineret formidling
• At de relevante interessenter aftaler de organisatoriske rammer for DDB
• At folkebibliotekerne skaber en endnu tættere koordinering af indkøbet af digitale materialer
• At formidling af digitaliseret kulturarv etableres som indsatsområde
• At folkebibliotekerne udvider lånesamarbejdet med forskningsbibliotekerne til også at omfatte digitale materialer, hvor dette er muligt
• At folkebibliotekerne styrker den frie adgang til information ved at understøtte creative commons og open access.
Opbakning og usikkerhed
Jeg kan mærke en bred opbakning i bibliotekerne til visionen, men også en vis usikkerhed på hvordan vi får den realiseret, så den kan implementeres i bibliotekernes lokale tilbud. Det bliver der arbejdet på højtryk med, men vi skal have fundet en måde at organisere og finansiere den fælles nationale løsning, så vi sikre opbakningen fra de 98 kommuner, til denne flotte og fremtidsorienterede vision. Vi skal have politikerne på banen for at realisere en sådan organisation.
Du kan se mine PP her
Jeg har også skrevet lidt om Danskernes Digitale Bibliotek her.
SvarSlet