Gå videre til hovedindholdet

Børnene skal ha’ lyst til os

Sådan hedder den publikation Danmarks Skolebibliotekarer, Kommunernes skolebiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening har lavet sammen. Den kan man blive inspireret af i forhold til de erfaringer nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker, som fire kommuner landet over har gjort sig i projektet Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek.

Du kan hente den her

Og her kan du se en fed lille film om børnenes biblioteker i Kolding

Udgangspunktet er at Danmarks børn og unge skal have den bedste biblioteksbetjening.

Og hvordan gør vi så det?

Foreningerne har tidligere arbejdet sammen om at udvikle fremtidens biblioteksbetjening af børn, med projektet "Det integrerede bibliotek" der grundlagde et solidt og inspirerende samarbejde, som er fortsat med dette projekt

I vores projekt Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek, har vi lavet en række anbefalinger, der sætter fokus på nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek. De bygger på en del af de anbefalinger der var i rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn.

  • Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek
  • Udvalget anbefaler, at biblioteker og skoler arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af kommunens ressourcer til biblioteksbetjening af børn.
  • Målet er at sikre børnene det bedste bibliotekstilbud, f.eks. gennem fælles udviklingsplaner, der definerer individuelle roller og specificerer områder for samarbejde.
  • Udvalget anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke børns evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier.
Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser hos børn, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets traditionelle dannelsesopgave og skolebibliotekets læringsopgave.

Den publikation vi præsenterede den 28. maj 2010 har udviklet en række anbefalinger som jeg gerne vil fremhæve.

Rammer, der skaber fælles trit…..

Anbefalingerne kan man selvfølgelig frit plukke fra i de enkelte kommuner alt efter lyst og behov

  • Det gode samarbejde bygger på fælles målsætning og formelle aftaler: Rammer og fast mødestruktur er en forudsætning for, at de gode hensigter ikke går i glemmebogen.
  • De faste aftaler skal tænkes med i de fælles udviklings- og handleplaner for biblioteksbetjening af børn. De skal også indgå i læreplaner, kvalitetsrapporter,bibliotekernes målsætning osv., ligesom de nye samarbejder og målene med dem kan indskrives i de nye politikker.
  • Man kan sætte højere realistiske mål, hvis man kan skabe tæt samarbejde og tænkning på tværs af forvaltninger og politiske udvalg.
  • Folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage andre parter i udviklingen af biblioteksbetjeningen af børn. F.eks. daginstitutionspersonale, sprogkonsulenter, læsekonsulenter og tale-hørekonsulenter. Det skaber større sammenhæng i de kommunale indsatser.
  • Både folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage forældrene i indsatsen for at udvikle børns sprog og læselyst.
  • Et højt informationsniveau giver alle relevante aktører medejerskab og lyst til udvikling. F.eks. ved at deltage i fællesmøder og høringsrunder.
  • Kendskab til hinandens områder og – ikke mindst – måder at arbejde på, er en forudsætning for et vellykket samarbejde.
  • De to bibliotekstyper kan i fællesskab arrangere events, kampagner og andre indsatser, som skaber en helhedsfornemmelse af, at tingene hænger sammen og supplerer hinanden i kommunen.
  • Flere faggruppers samarbejde om konkrete aktiviteter giver flere vinkler på en sag.
  • Valg af bestemte fælles temaer kan lette og inspirere samarbejdet. F.eks. læse-usikre børn, tosprogede børn, kulturformidling eller sprogudvikling hos små børn.
  • Fælles videnudveksling mellem folke- og skolebibliotekarer, lokale fælles kurser og lokale aftaler kan sikre den bedste udnyttelse af indkøb og program-abonnementer.

Respekt for forskellighed
Erfaringerne i de fire kommuner viser, at det er væsentligt, at deltagerne i projektet gør en særlig indsats for at styrke den indbyrdes forståelse af, at alle parter i samarbejdet arbejder mod det samme mål, at man spiller forskellige roller i løsningen af opgaven, og at man når det bedste resultat ved at trække på samme hammel.

Og så......
vil jeg for egen regning lige nævne, at jeg synes at man skal få ændret den folkeskole lov som den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder lovede, så vi får mulighed for at der kan etableres en enstrenget ledelse af et kommunalt bibliotekssystem hvori også skolebibliotekerne indgår- og vi ønsker at fremme det integrerede bibliotek, jvf rapporten herom fra 2005.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte