Gå videre til hovedindholdet

Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring

Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.

Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?

Jeg nåede frem til et dobbelttydige svar.

Nej - det er forskellige udfordringer, da de ifølge loven har forskellige formål.

”Bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”

”Museerne skal sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. ”

Ser man nærmere på museerne s formål er loven udspecificeret i institutions typer.

De kulturhistoriske museer
§ 4. De kulturhistoriske museer belyser forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.

Kunstmuseerne
§ 6. Kunstmuseerne belyser billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner.

De naturhistoriske museer
§ 8. De naturhistoriske museer belyser naturen, dens udvikling, nutidige miljø og samspillet med mennesket. ”

Med de briller er der nok en større overensstemmelse mellem bibliotekers og museers formål. Der er vægt på læring, viden og samspillet mellem kultur, natur og mennesket.

Derfor konkluderer jeg at udfordringen i er høj grad den samme. Det handler om at formidle information og skabe viden.

Hvordan forholder politikerne sig?
Inden for det seneste år har kulturministeren nedsat to forskellige udvalg, der skal forholde sig til museers og bibliotekers roller i vidensamfundet.

Nærlæser man de to forskellige kommissorier kan man se at der politisk lægges vægt på tilgængelighed, interaktion med borgerne samt samfundsmæssige resultater.

Kommissorium for udvalg om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet
(i mit udpluk og fremhævning)

….skal fokusere på fortsat udvikling af folkebibliotekerne i Danmark. Fokus skal være på bibliotekerne som et let tilgængeligt tilbud for alle.
….bibliotekernes rolle i forhold til vidensamfundets udfordringer, globaliseringsstrategiens fokus på uddannelser, livslang læring og den samfundsmæssige sammenhængskraft.
….nye koncepter for en biblioteksbetjening, der imødekommer borgernes behov for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet tæt på borgerne.
….vurdere mulighederne for fortsat udvikling af traditionelle kerneydelser som litteraturformidling.

Kommissorium for UDREDNING OM FREMTIDENS MUSEUMSLANDSKAB
..skal komme med anbefalinger for et museumslandskab, der kan møde de kommende års og årtiers udfordringer.
..skal bygge på en stærk inddragelse af offentligheden og alle aktører på området
..status over det eksisterende museumslandskab, med en analyse af dets udfordringer
..principper for organisering af museernes kerneopgaver og hvilke visioner, man bør have for de samfundsmæssige resultater
..fremtidens museumsstruktur mv. – herunder organisering, ansvarsfordeling, samarbejde med skoler, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner samt strategier for kompetenceudvikling og brug af nye medier.
..museernes lokale forankring og tilgængelighed skal indgå som en højt prioriteret overvejelse.
..evt. revision af museumsloven

De samme udfordringer
Derfor mener jeg at museer og biblioteker står over nogle af de samme udfordringer med kommunikation, formidling, systematisering af brugerdreven innovation og ikke mindst at få skabt et grundlag for at kunne målrette tilbuddene til fremtidens bruger.

Det kræver at vi (i fællesskab) bliver meget bedre til at lave markedsundersøgelser, og i et etnologisk perspektiv forholder os til hvem brugerne (og ikke-brugerne) er og hvad deres behov er. Frem for som nu, hvor vi primært måler retrospektivt, på hvad de har brugt og hvor de har været.

I kulturinstitutionerne, videns-institutionerne, public service institutionerne eller hvad vi nu kalder biblioteker og museer, har vi behov for at vide noget mere fremadrettet om vores brugeres behov. Et behov for segmentering, for i fremtiden at kunne leve op til deres behov.

Det var en af de diskussioner vi havde på kurset i dag og som helt sikker vil komme til at fylde en del i den fremtidige debat. For hvordan gør vi lige det?

Mit overordnede budskab er at vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek og museum…………og ikke kun fortælle den til os selv.

Det talte vi så en del om og der kom mange gode eksempler frem. Du kan se nogle af eksemplerne i mine PowerPoints

Kommentarer

  1. Kære Michel. Interessant blog! Jeg er glad for at lære dig at kende i dette virtuelle rum. Håber vi en dag for mulighed for at mødes i den virkelige verden. Mvh Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe