Gå videre til hovedindholdet

Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring

Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.

Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?

Jeg nåede frem til et dobbelttydige svar.

Nej - det er forskellige udfordringer, da de ifølge loven har forskellige formål.

”Bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”

”Museerne skal sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. ”

Ser man nærmere på museerne s formål er loven udspecificeret i institutions typer.

De kulturhistoriske museer
§ 4. De kulturhistoriske museer belyser forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.

Kunstmuseerne
§ 6. Kunstmuseerne belyser billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner.

De naturhistoriske museer
§ 8. De naturhistoriske museer belyser naturen, dens udvikling, nutidige miljø og samspillet med mennesket. ”

Med de briller er der nok en større overensstemmelse mellem bibliotekers og museers formål. Der er vægt på læring, viden og samspillet mellem kultur, natur og mennesket.

Derfor konkluderer jeg at udfordringen i er høj grad den samme. Det handler om at formidle information og skabe viden.

Hvordan forholder politikerne sig?
Inden for det seneste år har kulturministeren nedsat to forskellige udvalg, der skal forholde sig til museers og bibliotekers roller i vidensamfundet.

Nærlæser man de to forskellige kommissorier kan man se at der politisk lægges vægt på tilgængelighed, interaktion med borgerne samt samfundsmæssige resultater.

Kommissorium for udvalg om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet
(i mit udpluk og fremhævning)

….skal fokusere på fortsat udvikling af folkebibliotekerne i Danmark. Fokus skal være på bibliotekerne som et let tilgængeligt tilbud for alle.
….bibliotekernes rolle i forhold til vidensamfundets udfordringer, globaliseringsstrategiens fokus på uddannelser, livslang læring og den samfundsmæssige sammenhængskraft.
….nye koncepter for en biblioteksbetjening, der imødekommer borgernes behov for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet tæt på borgerne.
….vurdere mulighederne for fortsat udvikling af traditionelle kerneydelser som litteraturformidling.

Kommissorium for UDREDNING OM FREMTIDENS MUSEUMSLANDSKAB
..skal komme med anbefalinger for et museumslandskab, der kan møde de kommende års og årtiers udfordringer.
..skal bygge på en stærk inddragelse af offentligheden og alle aktører på området
..status over det eksisterende museumslandskab, med en analyse af dets udfordringer
..principper for organisering af museernes kerneopgaver og hvilke visioner, man bør have for de samfundsmæssige resultater
..fremtidens museumsstruktur mv. – herunder organisering, ansvarsfordeling, samarbejde med skoler, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner samt strategier for kompetenceudvikling og brug af nye medier.
..museernes lokale forankring og tilgængelighed skal indgå som en højt prioriteret overvejelse.
..evt. revision af museumsloven

De samme udfordringer
Derfor mener jeg at museer og biblioteker står over nogle af de samme udfordringer med kommunikation, formidling, systematisering af brugerdreven innovation og ikke mindst at få skabt et grundlag for at kunne målrette tilbuddene til fremtidens bruger.

Det kræver at vi (i fællesskab) bliver meget bedre til at lave markedsundersøgelser, og i et etnologisk perspektiv forholder os til hvem brugerne (og ikke-brugerne) er og hvad deres behov er. Frem for som nu, hvor vi primært måler retrospektivt, på hvad de har brugt og hvor de har været.

I kulturinstitutionerne, videns-institutionerne, public service institutionerne eller hvad vi nu kalder biblioteker og museer, har vi behov for at vide noget mere fremadrettet om vores brugeres behov. Et behov for segmentering, for i fremtiden at kunne leve op til deres behov.

Det var en af de diskussioner vi havde på kurset i dag og som helt sikker vil komme til at fylde en del i den fremtidige debat. For hvordan gør vi lige det?

Mit overordnede budskab er at vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek og museum…………og ikke kun fortælle den til os selv.

Det talte vi så en del om og der kom mange gode eksempler frem. Du kan se nogle af eksemplerne i mine PowerPoints

Kommentarer

  1. Kære Michel. Interessant blog! Jeg er glad for at lære dig at kende i dette virtuelle rum. Håber vi en dag for mulighed for at mødes i den virkelige verden. Mvh Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte