Sådan ku man læse i Politiken 19. april. Artiklen blev skrevet i anledning af at den hidtil største undersøgelse af museumsgæster blev offentliggjort.
I Politiken konkluderede de, at museerne er lidt af en lukket fest. Mest for de veluddannede. Mest for de midaldrende. Mest for kvinderne. Og den skævhed giver i sagens natur anledning til selvransagelse og diskussioner i museumsverdenen.
»Et eller andet sted har vi godt vidst det her, og selv om der er nogle store udfordringer, giver en så kæmpestor undersøgelse også bedre muligheder for at agere. Der er nemlig nogle ting i undersøgelsen, der peger fremad«, mener Nils M. Jensen, der er direktør for organisationen Danske Museer, han hæfter sig ved, at de brugere, der faktisk kommer på museerne, giver oplevelsen en gennemsnitskarakter på 8 ud af 10. »Generelt er der jo en meget høj tilfredshedsgrad blandt de folk, der faktisk kommer på museerne. Vi vil selvfølgelig gerne nå bredere ud, men det er hele tiden en diskussion, hvor mange ressourcer man skal kaste efter nogen, der i forvejen er enormt svære at nå«, siger han.
Men det ændre altså ikke ved at der er midaldrende, kvindelige skolelærere fra hovedstadsområdet, der går på museum, som Charlotte S H Jensen der bla. er Webredaktør på Nationalmuseet og meget aktiv blogger, skriver på sin Facebook profil. Det har selvfølgelig ført til øjeblikkelig debat, for det er jo en interessant undersøgelse og den rejser nogle udfordringer om hvordan man tiltrækker kunder i fremtidens kulturinstitutioner.
Se Kulturarvsstyrelsens nationale brugerundersøgelse her
Jeg synes det er en imponerende undersøgelse, med et rigtig stort datagrundlag og kunne da godt tænke mig, man gennemførte en ligende undersøgelse af biblioteksbrugerne.
Men man skal til gengæld vide, at sådan en type undersøgelse har sine begrænsninger, da den jo fokuserer på de, der allerede bruger institutionerne og ikke siger så meget om alle dem der ikke gør.
På bibliotekerne ved vi at ca. 1/3 af befolkningen ikke kommer. Mens 2/3 ofte kommer der.
Det har man beskæftiget sig med i rapporten 'Folkebibliotekerne i vidensamfundet', hvor et mål er, at få flere end de nuværende 2/3 af befolkningen til at bruge bibliotekerne.
Det har også vagt debat. Tom Ahlberg skriver i sit kulturtidsskrift Søndag Aften "Et sympatisk og tidstypisk mål, helt i overensstemmelse med kulturministeriets 'Kultur for alle'-strategi. Svagheden ved dette mål er den oplagte, at man ikke ved hvorfor 1/3 af befolkningen fravælger bibliotekerne. Det kan jo tænkes, at det er legitimt for dele af befolkningen i hele eller dele af dets liv at undlade at benytte bestemte offentlige tilbud. Ikke-brugerne behøver ikke at være et problem."
Og han fortsætter "Oplægget til den politiske debat er, at bibliotekerne skal blive bedre til at fange ikke-brugerne. Men der henvises ikke til nogen som helst empiri, der kan forklare forskelle mellem brugere og ikke-brugere. Der foreligger ingen analyser af ikke-brugerne. De analyser, der foreligger af brugerne, viser, at man ikke skal spørge dem om, hvordan bibliotekerne skal udvikles.Som debatten og strategien er lagt frem, er der ikke taget initiativer eller erklæret hensigter om bredere dialog om folkebibliotekernes videre udvikling. "
Han har ret i at der endnu ikke på baggrund af rapporten er iværksat nogle analyser. Men netop den problemstilling han rejser med at undersøge "ikke-brugerne" har Danmarks Biblioteksforening faktisk taget initiativ til at gøre noget ved. Sammen med en række samarbejdsparter er vi igang med at lave et "Modelprogram for fremtidens biblioteks-service – en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen i Danmark"
I det projekt er et af fokusområderne f.eks. for at kunne forny biblioteket er der behov for:- dels at forstå, hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation tilde opgaver, biblioteket har som sit hovedformål at understøtte- dels at tegne et billede, som ikke blot reproducerer bibliotekets traditionelleselvforståelse og nuværende struktur og tilbud.
Det er projektets ambition at forny de måle- og analysemetoder, sombibliotekerne traditionelt har anvendt, og tilvejebringe et resultat, der kanfungere som solidt fundament for bibliotekernes udviklingsarbejde. Inspirationen til undersøgelsen er bl.a. hentet fra den massive brugerundersøgelse,som lå til grund for skabelsen af blandt andet ”IDEA-stores” i London – enundersøgelse, som ledelsen fortsat benytter i den strategiske udvikling, idag 9 år efter undersøgelsen blev lavet.
Undersøgelsen vil udforske relationerne mellem:Borgernes forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål. Borgernes forestillinger og praksis i relation til biblioteket i dagBibliotekets kernekompetencer i relation til ovenstående
Så Tom Ahlberg har ikke ret, når han siger der ikke er gang i at undersøge brugere og ikke-brugere. Vi er i fuld gang og det kan man læse meget mere om på http://hvadskalvimedbiblioteker.dk/
I Politiken konkluderede de, at museerne er lidt af en lukket fest. Mest for de veluddannede. Mest for de midaldrende. Mest for kvinderne. Og den skævhed giver i sagens natur anledning til selvransagelse og diskussioner i museumsverdenen.
»Et eller andet sted har vi godt vidst det her, og selv om der er nogle store udfordringer, giver en så kæmpestor undersøgelse også bedre muligheder for at agere. Der er nemlig nogle ting i undersøgelsen, der peger fremad«, mener Nils M. Jensen, der er direktør for organisationen Danske Museer, han hæfter sig ved, at de brugere, der faktisk kommer på museerne, giver oplevelsen en gennemsnitskarakter på 8 ud af 10. »Generelt er der jo en meget høj tilfredshedsgrad blandt de folk, der faktisk kommer på museerne. Vi vil selvfølgelig gerne nå bredere ud, men det er hele tiden en diskussion, hvor mange ressourcer man skal kaste efter nogen, der i forvejen er enormt svære at nå«, siger han.
Men det ændre altså ikke ved at der er midaldrende, kvindelige skolelærere fra hovedstadsområdet, der går på museum, som Charlotte S H Jensen der bla. er Webredaktør på Nationalmuseet og meget aktiv blogger, skriver på sin Facebook profil. Det har selvfølgelig ført til øjeblikkelig debat, for det er jo en interessant undersøgelse og den rejser nogle udfordringer om hvordan man tiltrækker kunder i fremtidens kulturinstitutioner.
Se Kulturarvsstyrelsens nationale brugerundersøgelse her
Jeg synes det er en imponerende undersøgelse, med et rigtig stort datagrundlag og kunne da godt tænke mig, man gennemførte en ligende undersøgelse af biblioteksbrugerne.
Men man skal til gengæld vide, at sådan en type undersøgelse har sine begrænsninger, da den jo fokuserer på de, der allerede bruger institutionerne og ikke siger så meget om alle dem der ikke gør.
På bibliotekerne ved vi at ca. 1/3 af befolkningen ikke kommer. Mens 2/3 ofte kommer der.
Det har man beskæftiget sig med i rapporten 'Folkebibliotekerne i vidensamfundet', hvor et mål er, at få flere end de nuværende 2/3 af befolkningen til at bruge bibliotekerne.
Det har også vagt debat. Tom Ahlberg skriver i sit kulturtidsskrift Søndag Aften "Et sympatisk og tidstypisk mål, helt i overensstemmelse med kulturministeriets 'Kultur for alle'-strategi. Svagheden ved dette mål er den oplagte, at man ikke ved hvorfor 1/3 af befolkningen fravælger bibliotekerne. Det kan jo tænkes, at det er legitimt for dele af befolkningen i hele eller dele af dets liv at undlade at benytte bestemte offentlige tilbud. Ikke-brugerne behøver ikke at være et problem."
Og han fortsætter "Oplægget til den politiske debat er, at bibliotekerne skal blive bedre til at fange ikke-brugerne. Men der henvises ikke til nogen som helst empiri, der kan forklare forskelle mellem brugere og ikke-brugere. Der foreligger ingen analyser af ikke-brugerne. De analyser, der foreligger af brugerne, viser, at man ikke skal spørge dem om, hvordan bibliotekerne skal udvikles.Som debatten og strategien er lagt frem, er der ikke taget initiativer eller erklæret hensigter om bredere dialog om folkebibliotekernes videre udvikling. "
Han har ret i at der endnu ikke på baggrund af rapporten er iværksat nogle analyser. Men netop den problemstilling han rejser med at undersøge "ikke-brugerne" har Danmarks Biblioteksforening faktisk taget initiativ til at gøre noget ved. Sammen med en række samarbejdsparter er vi igang med at lave et "Modelprogram for fremtidens biblioteks-service – en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen i Danmark"
I det projekt er et af fokusområderne f.eks. for at kunne forny biblioteket er der behov for:- dels at forstå, hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation tilde opgaver, biblioteket har som sit hovedformål at understøtte- dels at tegne et billede, som ikke blot reproducerer bibliotekets traditionelleselvforståelse og nuværende struktur og tilbud.
Det er projektets ambition at forny de måle- og analysemetoder, sombibliotekerne traditionelt har anvendt, og tilvejebringe et resultat, der kanfungere som solidt fundament for bibliotekernes udviklingsarbejde. Inspirationen til undersøgelsen er bl.a. hentet fra den massive brugerundersøgelse,som lå til grund for skabelsen af blandt andet ”IDEA-stores” i London – enundersøgelse, som ledelsen fortsat benytter i den strategiske udvikling, idag 9 år efter undersøgelsen blev lavet.
Undersøgelsen vil udforske relationerne mellem:Borgernes forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål. Borgernes forestillinger og praksis i relation til biblioteket i dagBibliotekets kernekompetencer i relation til ovenstående
Så Tom Ahlberg har ikke ret, når han siger der ikke er gang i at undersøge brugere og ikke-brugere. Vi er i fuld gang og det kan man læse meget mere om på http://hvadskalvimedbiblioteker.dk/
Kommentarer
Send en kommentar