Gå videre til hovedindholdet

De danske museer er en lukket fest?

Sådan ku man læse i Politiken 19. april. Artiklen blev skrevet i anledning af at den hidtil største undersøgelse af museumsgæster blev offentliggjort.

I Politiken konkluderede de, at museerne er lidt af en lukket fest. Mest for de veluddannede. Mest for de midaldrende. Mest for kvinderne. Og den skævhed giver i sagens natur anledning til selvransagelse og diskussioner i museumsverdenen.

»Et eller andet sted har vi godt vidst det her, og selv om der er nogle store udfordringer, giver en så kæmpestor undersøgelse også bedre muligheder for at agere. Der er nemlig nogle ting i undersøgelsen, der peger fremad«, mener Nils M. Jensen, der er direktør for organisationen Danske Museer, han hæfter sig ved, at de brugere, der faktisk kommer på museerne, giver oplevelsen en gennemsnitskarakter på 8 ud af 10. »Generelt er der jo en meget høj tilfredshedsgrad blandt de folk, der faktisk kommer på museerne. Vi vil selvfølgelig gerne nå bredere ud, men det er hele tiden en diskussion, hvor mange ressourcer man skal kaste efter nogen, der i forvejen er enormt svære at nå«, siger han.

Men det ændre altså ikke ved at der er midaldrende, kvindelige skolelærere fra hovedstadsområdet, der går på museum, som Charlotte S H Jensen der bla. er Webredaktør på Nationalmuseet og meget aktiv blogger, skriver på sin Facebook profil. Det har selvfølgelig ført til øjeblikkelig debat, for det er jo en interessant undersøgelse og den rejser nogle udfordringer om hvordan man tiltrækker kunder i fremtidens kulturinstitutioner.

Se Kulturarvsstyrelsens nationale brugerundersøgelse her

Jeg synes det er en imponerende undersøgelse, med et rigtig stort datagrundlag og kunne da godt tænke mig, man gennemførte en ligende undersøgelse af biblioteksbrugerne.

Men man skal til gengæld vide, at sådan en type undersøgelse har sine begrænsninger, da den jo fokuserer på de, der allerede bruger institutionerne og ikke siger så meget om alle dem der ikke gør.

På bibliotekerne ved vi at ca. 1/3 af befolkningen ikke kommer. Mens 2/3 ofte kommer der.

Det har man beskæftiget sig med i rapporten 'Folkebibliotekerne i vidensamfundet', hvor et mål er, at få flere end de nuværende 2/3 af befolkningen til at bruge bibliotekerne.

Det har også vagt debat. Tom Ahlberg skriver i sit kulturtidsskrift Søndag Aften "Et sympatisk og tidstypisk mål, helt i overensstemmelse med kulturministeriets 'Kultur for alle'-strategi. Svagheden ved dette mål er den oplagte, at man ikke ved hvorfor 1/3 af befolkningen fravælger bibliotekerne. Det kan jo tænkes, at det er legitimt for dele af befolkningen i hele eller dele af dets liv at undlade at benytte bestemte offentlige tilbud. Ikke-brugerne behøver ikke at være et problem."

Og han fortsætter "Oplægget til den politiske debat er, at bibliotekerne skal blive bedre til at fange ikke-brugerne. Men der henvises ikke til nogen som helst empiri, der kan forklare forskelle mellem brugere og ikke-brugere. Der foreligger ingen analyser af ikke-brugerne. De analyser, der foreligger af brugerne, viser, at man ikke skal spørge dem om, hvordan bibliotekerne skal udvikles.Som debatten og strategien er lagt frem, er der ikke taget initiativer eller erklæret hensigter om bredere dialog om folkebibliotekernes videre udvikling. "

Han har ret i at der endnu ikke på baggrund af rapporten er iværksat nogle analyser. Men netop den problemstilling han rejser med at undersøge "ikke-brugerne" har Danmarks Biblioteksforening faktisk taget initiativ til at gøre noget ved. Sammen med en række samarbejdsparter er vi igang med at lave et "Modelprogram for fremtidens biblioteks-service – en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen i Danmark"

I det projekt er et af fokusområderne f.eks. for at kunne forny biblioteket er der behov for:- dels at forstå, hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation tilde opgaver, biblioteket har som sit hovedformål at understøtte- dels at tegne et billede, som ikke blot reproducerer bibliotekets traditionelleselvforståelse og nuværende struktur og tilbud.

Det er projektets ambition at forny de måle- og analysemetoder, sombibliotekerne traditionelt har anvendt, og tilvejebringe et resultat, der kanfungere som solidt fundament for bibliotekernes udviklingsarbejde. Inspirationen til undersøgelsen er bl.a. hentet fra den massive brugerundersøgelse,som lå til grund for skabelsen af blandt andet ”IDEA-stores” i London – enundersøgelse, som ledelsen fortsat benytter i den strategiske udvikling, idag 9 år efter undersøgelsen blev lavet.


Undersøgelsen vil udforske relationerne mellem:Borgernes forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål. Borgernes forestillinger og praksis i relation til biblioteket i dagBibliotekets kernekompetencer i relation til ovenstående

Så Tom Ahlberg har ikke ret, når han siger der ikke er gang i at undersøge brugere og ikke-brugere. Vi er i fuld gang og det kan man læse meget mere om på http://hvadskalvimedbiblioteker.dk/

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe