Biblioteksdebat

Lektor Jesper Balslev langer 6 april i interview i Berlingske den 6. april, kraftigt ud efter digitalisering af undervisningssystemet som han mener er uden nogen evidens for positive effekter. Han har også en svirper mod begrebet ”digital dannelse”. Jeg oplever bare ikke nogen tale imod, at den klassiske dannelse er forudsætningen for at kunne være digitalt dannet, men vi må udvikle nye kompetencer for at kunne blive digitalt dannet. Han siger bl.a. »Digital dannelse er newspeak for nogle grundlæggende menneskelige egenskaber, som i enhver professionel situation gennem hele verdenshistorien har været højt værdsat. Kritisk sans, analytisk sans, faglig skepsis. Digital dannelse er det nye ord for noget, som ikke er nyt. Selvfølgelig skal man have fokus på, at vi har at gøre med nogle nye medier og nye mediekonstellationer, men der er nogle, der tager patent på begrebet digital dannelse.« Digital dannelse, hvis man skal tale om en sådan, handler ikke om at kunne Google sig hurti

Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv »digital dannelse«. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere. Oven på det amerikanske valg, Brexit og alle diskussionerne om Det Postfaktuelle Samfund, samt hvordan vi alle lader os styre af Facebooks og Googles algoritmer, er den Digitale Dannelse noget som optager os der arbejder med information og kultur i stadig højere grad. Den digitale dannelse var udgangspunktet for artikel i Berlingske om at der er er brug for en ny folkeoplysning på linje med den i 1800-tallet. Men denne gang skal dannelsen være også digital. Artiklen er skrevet med baggrund i det Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 som vi er Dansk IT er ved at arrange

Hvad forstår du ved dannelse? Handler det digitale om teknologi eller mennesker? Hvordan ser dit digitale liv ud om 5 år? Det digitale fylder stadigt mere i vores hverdag og i den måde, vi omgås hinanden på. Både på vores arbejde og i vores fritid. Men er vi gode nok til at tale om, hvad det egentlig betyder at være dannet i et digitalt samfund? Og er vi nysgerrige nok? Og hvad sætter dagsordenen – mennesker eller maskiner? Vi afprøver et format på en samtale om "DIGITAL" dannelse, som vi forhåbentlig kan folde ud og holde på en masse biblioteker rundt om i landet, så en alle mennesker kan få mulighed for at deltage. Det handler nemlig om os alle sammen og vores mulighed for at deltage i fremtidens samfund.For mig handler dannelse nemlig om at sikre mennesker evner og mulighed for at deltage, digitalt eller ej. Læs også  Almen dannelse er forudsætningen for digital dannelse Er du også nysgerrig så kom til samtalesalon med højt til loftet og plads til inspirerende

Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid, hvis vi som samfund, griber det rigtigt an. Digitaliseringen åbner helt nye muligheder for deltagelse og adgang til information, debat, kultur og viden. Aldrig har verden været så åben og mulighederne for kommunikation så store. Men der er mange faldgruber og en af de helt store, er hvis vi som borgere ikke er i stand til at mestre eller forstå de teknologiske muligheder. Derfor skal vi have digital dannelse på dagsordenen. Hvad skal der til for at kunne deltage i det digitale samfund eller for at være det nogen kalder digitalt dannet. Det var et af temaerne i Berlingskes tillæg "Busness Digital". Avisen har taget udgangspunkt i DANSK IT’ udvalg for Digitale kompetencer  oplæg om Digital Dannelse og er kommer frem til: Man bør som borger besidde basale kompetencer inden for tre nøgleområder, nemlig digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive kompetencer. De handler henholdsvis om e

I dag har Bogforum  Faglig Fredag, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig. Jeg er på  kl. 10.00, med overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, h vor vi digitale netværk,  selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet? Michel Steen-Hansen , direktør for

For mig handler biblioteket dybest set om at give mennesker mulighed for at være kusk for egen tilværelse så man kan deltage i fællesskabet. Det som man også kan kalde dannelse. Biblioteket er en dannelsesinstitution Men hvordan udtrykker man det sprogligt på moderne dansk? Jeg mener bibliotekernes kerneopgave er at understøtte demokratiet. Det er litteraturen og adgangen til viden et væsentligt redskab til. Men det er også vigtigt at udstyre mennesker med uenighedskompetencer for ellers stopper den demokratiske samtale. Det ser vi eksempler på f.eks. i USA hvor al debat er polariseret og medierne ikke har et publisistisk princip om også at høre modparten, men blot fortælle egen holdning og man på skoler og biblioteker tvinges til kun at stille bøger og materialer til rådighed som dækker flertallets holdning. Biblioteket er uenighendens rum, hvor vi har materialer med alle holdninger, men også stiller rummet til rådighed for debat og faciliterer den demokratiske samtale.  Biblioteket

Digital Dannelse er et ofte debatteret emne i en stadig mere digitaliseret verden. Specielt bibliotekernes rolle i forhold til dette dannelsesaspekt. Den 16. - 17. marts afholdes konferencen ” Offentlig digitalisering 2016 - på vej mod d-land ” Det er DANSK IT ,der indbyder til spændende konferencedage med højt fagligt indhold, networking og erfaringsudveksling. Jeg har på vegne af  Danmarks Biblioteksforening  været involveret i udarbejdelsen af DANSK IT’s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer, lige som Danmarks Biblioteksforenings udvalg ” Biblioteket indgangen til det digitale samfund ” på sidste års topmøde lavede temadebat om netop den digitale dannelse og borgernes kompetencebehov. Det er nu blevet til et samlet oplæg med titlen ” Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræver kompetencer fra vugge til grav ” der er en første udgave af et kompetencekatalog og hvad der skal til for at være digitalt dannet. Oplægget vil blive præsenteret på kon

I dag står den på BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL DANNELSE Er dannelse et mål for, et formål med eller et afledt resultat af folkebibliotekernes arbejde? Uanset svaret er det nok svært at anfægte, at dannelse er en del af bibliotekernes værdigrundlag og selvforståelse. Men hvad taler vi så om, når vi taler dannelse? Og i hvilken forstand kan vi se os selv som dannelsesaktører i samtiden og fremadrettet, hvor dannelsesbegrebet er i transformation, som de øvrige omgivelser også er det. Ved at trække tråde til læring, literacy, demokrati og kultur prøver vi på dagens konference at bevæge os ind på svarene under denne konference, der er den anden i rækken af tre konferencer om folkebibliotekerne i den digitale verden. Det er Kulturstyrelsen der under den fælles overskrift ’Folkebibliotekerne i den digitale verden’ holder tre heldagskonferencer om fremtidens strategiske pejlemærker for folkebiblioteker. Konferencernes formål er, at igangsætte en debat- og udviklingsproces for fremt

I dag skal jeg optræde med oplæg om hvordan de digitale strategier og materialer på bibliotekerne ændrer vores adfærd og er med til at bryde udkantseffekten . Den korte udgave af hovedpointerne er at man i den nyeste undersøgelser ser begyndende tendenser til: Ø Større brug fra udkanten Ø Større brug fra lavere uddannede Ø Sammenhæng mellem fysisk og digital brug Det er ikke overraskende konklusioner, men det er først nu der er større empiriske målinger på effekten. Bibliotekerne har i årevis, ud fra indikationer på disse tendenser, investeret store summer i digitale strategier, for at give borgerne digital adgang til e-bøger, film, musik og anden digital kultur og information. Dette på trods af at bibliotekerne, har været den kulturinstitution, der er besparet mest de seneste 10 år.  I samme perioder er 1/3 af de fysiske biblioteker lukket, men netop derfor har bibliotekerne valgt at supplere de fysiske tilbud med digitale. Anledningen til at vi løfter lidt af sløret fo

I dag kunne man i avisen læse at kun 26 procent af virksomheder, i følge en stor undersøgelse fra DI mener, at medarbejdere har de rette digitale kompetencer. Og det selv om tre ud af fire virksomheder peger på, at digitalisering i ’meget høj grad’, ’høj grad’ og ’nogen grad’ spiller en rolle for at skabe vækst og jobs. Det er en udfordring for det danske samfund, hvis ikke fremtiden arbejdskraft udstyres med rette kompetencer for at kunne få plads på arbejdsmarkedet, men også for demokratiet hvis ikke borgerne generelt har kompetencerne til at kunne tage del. Jeg mener bibliotekerne skal spille en aktiv rolle i at være med til at udstyre borgerne med de rette digitale kompetencer. Det er også en af årsagerne til at jeg i dag deltager i en TDC konference, hvor de præsenterer: Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed. De har nogle ambitiøse politiske, men ikke helt uproblematiske anbefalinger. F.ek

Spræng Boblen Vincent Hendricks nyeste udgivelse »Jeg er grundlæggende et oplysningsmenneske, så jo flere oplysninger, du giver folk, jo bedre beslutninger træffer de forhåbentlig. Men hvis mere information betyder, at folk bare sorterer kraftigere i, hvilke stemmer de gider hører på og derved polariserer kraftigere, så er information en byrde frem for et gode – og dér skal vi ikke hen. Jeg ønsker mig ikke tilbage til brevduer og gåsefjer, men de sociale medier er ti år gamle, og indtil vi finder en modus operandi for, hvordan vi skal forstå de investeringer, vi laver online, og hvad de betyder for andres beslutningsdygtighed, skal vi være lidt forsigtige med, hvad vi råber i den store megafon.« – Er det så pointen? At vi skal tænke os lidt om og ikke sige noget, som er forkert? »Altså, hvis man vil modvirke pluralistisk ignorance virker det at oplyse folk om mekanikkerne. Hopper jeg med, fordi jeg har et selvstændig argument, eller er det bare, fordi jeg lægger mig i slipstrømmen

Der bliver talt meget om Digital Dannelse i denne tid, hvad enten det er unge der deler nøgenfoto, debattører i de sociale netværk der ikke kan finde kammertonen eller grupper som kobles af den digitale udvikling fordi de mangler rette kompetencer. Ofte får den teknologisk udvikling skylden, når mennesket fejler i den nye digitale virkelighed. Den udfordring fylder meget i bibliotekerne, da der f.eks. hvert år kommer over ½ mio mennesker når de har brug for hjælp til de digitale selvbetjening. Derfor er der i bibliotekerne fokus på både den digitale dannelse og borgerne digitale kompetencer. Både i samarbejder med uddannelsesindtutioner eller i deres egne kurser. Se mere Bibliotekerne hjælper digitaliseringen på vej Det er også et tema når bibliotekerne har Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens  hvor 500 fagfolk og politikere mødes. Her vil Jannick B. Pedersen fra Dare Disrupt med udgangspunkt i den eksplosive digitale udvikling vise hvordan

Glem ikke dannelsen i gymnasiet skriver gymnasielæren Tony Andersen i dag i Politiken . Han er bekymret over gymnasiereformens fokus på ’karrierekompetencer’ det handler også om den eksistentielle dannelse og den demokratiske. Det burde ikke handle om at berige sig selv eller sin arbejdsplads, men om at berige sit liv og sit samfund. Et knald aktuelt emne midt i en læseferie og og gymnasiereform, der skal (ud)danne den kommende generation. "Skønlitteraturen kan være en kilde til moralsk og etisk erkendelse. Den kan være en træffende beskrivelse af gode og dårlige gerninger, forskellige måder at lykkes og mislykkes på, livsduelighed og livsuduelighed. Igennem læsningen af litteraturen træner vi vores forestillingsevne, og vi udvider vores kulturelle horisont. Vi lærer forhåbentlig om medfølelse, tolerance og andre moralske dyder, som vi værdsætter som samfund, og på denne måde har litteraturundervisningen på ungdomsuddannelserne en dannende virkning. Netop derfor var det et

I samarbejde med Allinge Bibliotek er en række af Danmarks største biblioteks-organisationer gået sammen om at sætte bibliotekernes samfundsrolle og værdi på agendaen på Folkemødet under parolen: Digital dannelse, fællesskab og demokrati – det kommer ikke af sig selv! Formålet er at sætte fokus på biblioteket som en mere aktuel og vigtig institution end nogensinde. Vi har lysten, kompetencerne og viljen til at bidrage med at løfte vigtige samfundsopgaver, som presser sig på i det stadig mere digitaliserede og fragmenterede samfund - nemlig at understøtte (digital) dannelse, de nationale og lokale fællesskaber og sikre demokratiet. Danmarks Biblioteker repræsenteres på Folkemøde 2017 af Bibliotekschefforeningen, Bibliotekarforbundet, Centralbibliotekerne, Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Du kan se mere her  db.dk/FM17   eller følge os SoMe Twitter på   #DanmarksBiblioteker  og selvfølgelig mig   @saintmichels  Facebook hos   Danmarks Biblio