Gå videre til hovedindholdet

Almen dannelse er forudsætningen for digital dannelse


Lektor Jesper Balslev langer 6 april i interview i Berlingske den 6. april, kraftigt ud efter digitalisering af undervisningssystemet som han mener er uden nogen evidens for positive effekter. Han har også en svirper mod begrebet ”digital dannelse”. Jeg oplever bare ikke nogen tale imod, at den klassiske dannelse er forudsætningen for at kunne være digitalt dannet, men vi må udvikle nye kompetencer for at kunne blive digitalt dannet. Han siger bl.a.

»Digital dannelse er newspeak for nogle grundlæggende menneskelige egenskaber, som i enhver professionel situation gennem hele verdenshistorien har været højt værdsat. Kritisk sans, analytisk sans, faglig skepsis. Digital dannelse er det nye ord for noget, som ikke er nyt.
Selvfølgelig skal man have fokus på, at vi har at gøre med nogle nye medier og nye mediekonstellationer, men der er nogle, der tager patent på begrebet digital dannelse.«
Digital dannelse, hvis man skal tale om en sådan, handler ikke om at kunne Google sig hurtigt til oplysninger eller beherske diverse platforme, mener Jesper Balslev. Det handler om det modsatte. Om ikke altid at være koblet på nettet og om at tænke selvstændigt.

»Det man vil værdsætte ved fremtidens arbejdsstyrke er dem, der kan omgå alle distraktionerne og afhængigheden. Og en digital kompetence er evnen til at slukke. Det er bare ikke sådan, den politiske diskurs er. Den lyder på mere og mere og mere digitalisering. Mere bredbånd. Mere adgang. Flere devices. Flere computere.«

Han oplever lidt for ofte studerende, der Googler det samme og derfor kommer frem til det samme resultat.

»Selvfølgelig kan internettet være en kilde til stor mangfoldighed og viden, men i måden det bliver brugt på lige nu har det en tendens til at gøre problemløsning uniform og doven, og det kan aldrig blive et konkurrenceparameter hverken i en praktiksøgning eller, hvis du starter en virksomhed.«

Det er pudsigt at opleve når undervisere reagerer mod digital dannelse som begreb, med argumentet om at der intet nyt er i det. At dannelsen altid har været forudsætningen for uddannnelse og det at udstyre mennesket med evnen til at agere som individ i et samfund. For det er jo netop pointen i at bruge begrebet digital dannelse. Den klassiske dannelse er stadig forudsætningen for at være en deltagende medborger, men der er kommet nye redskaber til som man skal kunne beherske, gennemskue og perspektivere.

Se også Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News

Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv "digital dannelse". De store udfordringer som vi f.eks. oplever med falske nyheder, svært gennemskuelige algoritmer som bestemmer hvad den enkelte præsenteres for i de sociale medier eller i sine søgninger forstærker behovet for at tænke dannelse digitalt. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

At man er født i digital tidsalder, gør ikke den enkelte menneske digitalt dannet, lige så lidt som man pr automatik bliver dannet af at blive født i et oplyst samfund.  Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere dannede, bedre til at løse problemer eller kunne gennemskue sammenhænge. Men redskaberne har givet nye muligheder og andre veje til at kunne deltage, skabe og få adgang til viden. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, så fremtidens borger kan være digitalt dannet i en mere digital tidsalder.



TRE TYPER DIGITALE KOMPETENCER
i følge Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer

Digitale brugerkompetencer: 
Kende til og forstå digitale værktøjer 
At besidde grundlæggende tekniske færdigheder og viden. 
Tilgå og evaluere information 
At kunne finde, hente samt bedømme relevans, integritet og brugbarhed.
Håndtere information 
At kunne kategorisere, organisere og lagre information på en effektiv og genbrugelig måde.

Digitale skaberkompetencer: 
Omdanne information 
At kunne tage afsæt i, udvælge og omdanne tekst til bestemte formål. 

Skabe information 
At designe og udarbejde it-produkter til bestemte målgrupper og formål. 

Dele information 
At kunne forstå og bruge digitale værktøjer til at samarbejde, kommunikere og udveksle informationer. 
Konstruere 
At kunne forstå og bruge strukturer og algoritmer, herunder at forholde sig skabende til dem.

Refleksive digitale kompetencer:
Anvende information trygt 
At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger i forbindelse med digitalt baseret kommunikation. 
Identitetsskabelse 
At kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan man ønsker at fremtræde som et digitalt formidlet individ. 
Samfundsforståelse 
At kunne forstå hvordan den digitale udvikling på- virker samfundet og dets institutioner og virksomheder. 
Digital dannelse 
At kunne udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold.

Kommentarer

  1. Tak for et meget fint indslag, der kommenterer på Balslevs indspark ift. nogle udfordringer med brugen og især tiltroen til digitale medier.
    Jeg er langt hen ad vejen enig med dine overvejelser, men kommer dog frem til en anden konklusion.
    Jeg forstår dog ikke, at du taler om 'klassisk dannelse' i stedet for at tale om 'dannelse'. Den klassiske dannelse er en særlig smagspræference, som tilhører et opkommende borgerskab i løbet af det 19. og 20. århundrede: nemlig som en finkulturel kanon. Dannelse er derimod det at blive til nogen - altså det Biesta omtaler som 'subjecfitication', og som står i et spændingsforhold til det socialiserede.
    Den anden kommentar går på, om det ud fra dit argument overhovedet giver mening at have et begreb om 'digital dannelse'. Dannelse - at blive til nogen - foregår på anderledes måder afhængig af den sammenhæng, kontekst, tid man indgår i, og som man er både er et resultat af og bidrager aktivt til. Dannelse går derfor ikke på de specifikke omverdensforhold, man gør noget med, men om måden, man sætter og sættes i verden på - måden man forholder sig til sig selv, de andre og omverdenen på.
    Det er i hvert fald den måde, jeg ser og forstår det.
    Tak for dit bidrag.
    Jeg vil i øvrigt opfordrer dig til at skrive et indlæg på blogstafetten: Dannelse i det aktuelle : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ove. Tak for opfordring og kommentar. Egentlig er jeg også enig med dig i at klassisk er en forkert def. Men nok mit forsøg på at adskille dannelsesbegreberne. Men det jeg mener er rigtig nok bare dannelse

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte