Almen dannelse er forudsætningen for digital dannelse

Lektor Jesper Balslev langer 6 april i interview i Berlingske den 6. april, kraftigt ud efter digitalisering af undervisningssystemet som han mener er uden nogen evidens for positive effekter. Han har også en svirper mod begrebet ”digital dannelse”. Jeg oplever bare ikke nogen tale imod, at den klassiske dannelse er forudsætningen for at kunne være digitalt dannet, men vi må udvikle nye kompetencer for at kunne blive digitalt dannet. Han siger bl.a.

»Digital dannelse er newspeak for nogle grundlæggende menneskelige egenskaber, som i enhver professionel situation gennem hele verdenshistorien har været højt værdsat. Kritisk sans, analytisk sans, faglig skepsis. Digital dannelse er det nye ord for noget, som ikke er nyt.
Selvfølgelig skal man have fokus på, at vi har at gøre med nogle nye medier og nye mediekonstellationer, men der er nogle, der tager patent på begrebet digital dannelse.«

Digital dannelse, hvis man skal tale om en sådan, handler ikke om at kunne Google sig hurtigt til oplysninger eller beherske diverse platforme, mener Jesper Balslev. Det handler om det modsatte. Om ikke altid at være koblet på nettet og om at tænke selvstændigt.

»Det man vil værdsætte ved fremtidens arbejdsstyrke er dem, der kan omgå alle distraktionerne og afhængigheden. Og en digital kompetence er evnen til at slukke. Det er bare ikke sådan, den politiske diskurs er. Den lyder på mere og mere og mere digitalisering. Mere bredbånd. Mere adgang. Flere devices. Flere computere.«

Han oplever lidt for ofte studerende, der Googler det samme og derfor kommer frem til det samme resultat.

»Selvfølgelig kan internettet være en kilde til stor mangfoldighed og viden, men i måden det bliver brugt på lige nu har det en tendens til at gøre problemløsning uniform og doven, og det kan aldrig blive et konkurrenceparameter hverken i en praktiksøgning eller, hvis du starter en virksomhed.«

Det er pudsigt at opleve når undervisere reagerer mod digital dannelse som begreb, med argumentet om at der intet nyt er i det. At dannelsen altid har været forudsætningen for uddannnelse og det at udstyre mennesket med evnen til at agere som individ i et samfund. For det er jo netop pointen i at bruge begrebet digital dannelse. Den klassiske dannelse er stadig forudsætningen for at være en deltagende medborger, men der er kommet nye redskaber til som man skal kunne beherske, gennemskue og perspektivere.

Se også Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News

Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv "digital dannelse". De store udfordringer som vi f.eks. oplever med falske nyheder, svært gennemskuelige algoritmer som bestemmer hvad den enkelte præsenteres for i de sociale medier eller i sine søgninger forstærker behovet for at tænke dannelse digitalt. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

At man er født i digital tidsalder, gør ikke den enkelte menneske digitalt dannet, lige så lidt som man pr automatik bliver dannet af at blive født i et oplyst samfund.  Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere dannede, bedre til at løse problemer eller kunne gennemskue sammenhænge. Men redskaberne har givet nye muligheder og andre veje til at kunne deltage, skabe og få adgang til viden. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, så fremtidens borger kan være digitalt dannet i en mere digital tidsalder.

TRE TYPER DIGITALE KOMPETENCER
i følge Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer

Digitale brugerkompetencer: 

Kende til og forstå digitale værktøjer 

At besidde grundlæggende tekniske færdigheder og viden. 

Tilgå og evaluere information 

At kunne finde, hente samt bedømme relevans, integritet og brugbarhed.

Håndtere information 

At kunne kategorisere, organisere og lagre information på en effektiv og genbrugelig måde.

Digitale skaberkompetencer: 

Omdanne information 

At kunne tage afsæt i, udvælge og omdanne tekst til bestemte formål. 

Skabe information 

At designe og udarbejde it-produkter til bestemte målgrupper og formål. 

Dele information 

At kunne forstå og bruge digitale værktøjer til at samarbejde, kommunikere og udveksle informationer. 

Konstruere 

At kunne forstå og bruge strukturer og algoritmer, herunder at forholde sig skabende til dem.

Refleksive digitale kompetencer:
Anvende information trygt 

At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger i forbindelse med digitalt baseret kommunikation. 

Identitetsskabelse 

At kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan man ønsker at fremtræde som et digitalt formidlet individ. 

Samfundsforståelse 

At kunne forstå hvordan den digitale udvikling på- virker samfundet og dets institutioner og virksomheder. 

Digital dannelse 

At kunne udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold.