Hvad er Public Service og hvem skal løse opgave?

Da jeg var på vej ind til den første Public service høring der blev afholdt i regeringens Public service udvalg mødte jeg en af direktørerne i DR som kiggede forundret på mig og spurgte "Hvad laver du egentlig her, Michel?", hvilket gav mig lejlighed til det lidt kække svar "jeg repræsentere den største public service institution i landet, i hvert fald hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøg. Og så spejler vi os i øvrigt i Danmarks Radio" det smilede hun lidt ad og replicerende "at det med at spejle sig i DR er nok ikke så klogt, ihvert fald i dag" Det viste sig at været en meget rigtig spådom, da debatten om fremtidens Public Service primært er kommet til at handle om for eller imod DR og hvordan vi skal fordele statsstøtten på ca 6 mia kr.. Men i virkeligheden handler Public Service om noget helt andet, nemlig den borgerens mulighed for at være en oplyst og deltagende medborger. Noget som er stadig vigtigere hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale.

     Læs også Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News

Heldigvis holdt det Public service-udvalg fast i opgaven, da de skulle komme med modeller til hvordan Public Service opgaven skal løses de kommende 10 år.

De fastlagde følgende definition af public service:

”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”

Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.

Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften;  Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.

Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?

Læs også Behovet for at vi kan gennemskue #FakeNews vokser sammen med nye medier

Svaret på hvem der skal løse Public Service opgaven er at det skal vi alle være med til. Men der påhviler nogen af de folkeoplysende institutioner en helt særlig forpligtelse, nemlig at sikre det enkle menneske får mulighed, kompetencer og redskaber til at kunne blive kusk for egen tilværelse.

Det som nogen kalder dannelse og som handler om at have adgang til information og evnen til at kunne bruge det for at blive en deltagende samfundsborger.

Læs også Det er nok ikke de sociale mediers ekkokamre, der skaber politisk polarisering

Public Service er også digital
En særlig pointe jeg synes man bør hæfte sig ved når man taler Public Servise og lytter til den til tider unuancerede debat om at DR f.eks. ikke skal formidle nyheder via nettet er at internettet er der hvor særligt de unge henter langt de fleste nyheder. Derfor skal public service selvfølgelig også være digital.

Det gælder også bibliotekerne og deres formidling, både litteraturformidling og de andre dannelses- og folkeoplysningsopgaver de har. Det kan derfor være interessant at se på hvordan den digitale public service beskrives i forhold til det kommercielle marked.

Europarådet har f.eks. i en række anbefalinger identificeret de grundprincipper, der bør ligge til grund for medlemsstaternes fastlæggelse af public service-opgaven. Europarådet har i den forbindelse knæsat princippet om, at public service-medier skal anvende den nyeste tilgængelige teknologi med henblik på at opfylde deres public service-forpligtelser.

I den forbindelse har Public Service udvalget også et særdeles interessant afsnit om Det Tvedelte Mediesystem, som jeg også synes man bør nærlæse i forhold til bibliotekernes mulighed for at udlåne e-bøger parallelt med det kommercielle marked.

”Regulering i samfundets tjeneste” 

Tvedelt mediesystem: Dansk mediepolitik har gennem mange år bygget på sameksistensen mellem offentlige medier underlagt omfattende regulering og private medier …Pointen i et tvedelt mediesystem er, at den offentlige og den private mediesektor indbyrdes afbalancerer hinanden, så de negative virkninger af et rent markedsbaseret system modvirkes af tilstedeværelse af offentlige medier. Det gælder ikke så meget forholdet mellem dagbladene og de nye netmedier mv. og public service-medierne som relationen mellem offentlige og private radio- og tvstationer. Gennem konkurrencen tvinges de offentlige medier nemlig til at orientere programvirksomheden efter publikums efterspørgsel i langt større omfang, end et rent statsligt mediesystem ville give anledning til (f.eks. DR i monopoltiden). Samtidig kan efterspørgslen imødekommes på måder, som har større kvalitet, bredde og mangfoldighed, end et rent kommercielt system vil kunne oppebære. Det betyder, at konkurrencen udspiller sig på et højere kvalitetsniveau, end det ellers ville have været muligt, idet kommercielle medier af økonomiske grunde er nødt til at investere i kvalitet for at begå sig i konkurrencen, bl.a. ved at udvide produktionen af dansksproget indhold. Ikke desto mindre skabes en vis arbejdsdeling, hvor de offentlige medier i højere grad end de private medier betjener minoritetsinteresser og indhold, som er markedsmæssigt urentabelt, mens de private medier i højere grad leverer bredt appellerende indhold eller henvender sig til kommercielt attraktive målgrupper. Derved supplerer de to medietyper (Offentlige og private red.) hinanden (til gavn for pluralismen), samtidig med at de indbyrdes konkurrerer (til gavn for kvaliteten).

Du kan se alle slides fra mit oplæg her

Hvad er Public Service og hvem skal løse opgave? from Michel Steen-Hansen