Gå videre til hovedindholdet

Folkebibliotekerne har på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd

Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentliggør i dag den hidtil største undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser, at vi i stigende grad har taget de digitale bibliotekstilbud som e-bøger, lydbøger og film til os. Faktisk i en sådan grad, at der på 3 år er sket en fordobling i antallet af borgere, der bruger de digitale tilbud mindst én gang om måneden. Undersøgelsen spotter også andre tenderser, bl.a. at uddannelsesniveau ikke er så afgørende for den digtale brug, som det traditionelt har været for brugen af det fysiske bibliotek.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange udarbejdet den hidtil største undersøgelse af borgernes brug af de digitale bibliotekstilbud som eReolen, Filmstriben og Bibliotek.dk og en segmentering af digitale befolkningsgrupper.

Undersøgelsen viser, at folkebibliotekerne på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd, når det gælder biblioteksbrug, og at det digitale bibliotek rummer et stort potentiale i forhold til at tiltrække nogle af de borgere, som ikke bruger folkebiblioteket i dag.
Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker udtaler: ”Vi ser nogle meget interessante tendenser, nemlig at omstillingen til et mere digitalt bibliotek er med til at mindske en af de klassiske adgangsbarrierer for biblioteksbrug, nemlig uddannelsesniveau. Undersøgelsen viser, at
uddannelsesbaggrund har signifikant mindre betydning for omfanget af den digitale biblioteksbrug, end det har for det fysiske. Det giver nogle meget interessante perspektiver i forhold til at være folkebibliotek for flere”.

Jeg har i for en månedstid siden, i forbindelse med en konference på Christiansborg, fået lov at smugkigge i undersøgelsen, og fandt der nogle yderst interessante begyndende tendenser til:
ØStørre brug fra udkanten
ØStørre brug fra lavere uddannede
ØSammenhæng mellem fysisk og digital brug
Læs mere Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål og biblioteket er en del af løsningen
Centralt er, at borgerne bruger de digitale bibliotekstilbud mere og mere. I dag bruger 46% af befolkningen de digitale tilbud, og hver fjerde borger har gjort det digitale tilbud til en fast del af deres biblioteksvaner.

Michael Moos-Bjerre, partner i analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange forklarer: ”Vi kan se en udvikling i borgernes biblioteksadfærd. Den digitale biblioteksbrug supplerer nu reelt og væsentligt borgernes fysiske biblioteksbrug. Det er særligt interessant at se fordoblingen i andelen af borgere, der er hyppige digitale brugere i forhold til tidligere undersøgelse fra 2014. Men undersøgelsen viser også, at selvom om borgernes adfærd og forventninger er mere og mere digitale, så betyder det fysiske bibliotek stadig meget, også for dem vi normalt opfatter som super digitale, nemlig de unge.”
Den endelige rapport offentliggøres i dag den 24. april på konferencen ’Digitale biblioteksstrategier’, der afholdes i Den Frie på Østerbro, fra kl. 9.30-16.00.

Om undersøgelsen Digitale Biblioteksstrategier
Rapporten ’Digitale biblioteksstrategier’ er baseret på 6551 besvarelser og er gennemført af Moos- Bjerre & Lange. Rapporten skal give bibliotekerne et nyt vidensgrundlag mhp. at udvikle og udbrede det digitale bibliotekstilbud til specifikke målgrupper og styrke de lokale digitale indsatser.
Rapporten giver både indsigter i borgernes brug og forventninger til det digitale bibliotek, digitale udviklingstendenser, segmentering af borgerne og konkrete anbefalinger til at arbejde med digitale
brugerprofiler.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte