Gå videre til hovedindholdet

Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"

Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder.


Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.

Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.

I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.

Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.

For 5 år siden skabte Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og Danmarks Biblioteksforening en fælles opfordring til at skabe lokale udviklingsplaner ude i kommunerne, med titlen "Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætning og to sider af samme sag". Jeg tror tiden er inde til at forny opfordringen og samarbejdsrelationerne.

Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning er centralt for den lokale demokrati udvikling.  Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter.

I mit oplæg til fælles aktiviteter peger jeg eksepelvis på:
•at skabe fælles debatskabende arrangementer, der sætter fokus på aktuelle demokratiske problemstillinger
•at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket
•at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud.
•at bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
•at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner
•at fælles aktiviteter også markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
•at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings - og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Se mine Powerpoint her



Dansk Folkeoplysnings Samråd har iøvrigt også årsmøde samme dag, hvor temaet er FRIHED, som jo er en anden demokratisk forudsætning. Min dag satarter hos DFS, hvor undervisningsministeren taler om frihed til uddannelse, og Jacob Mchangama lægger op til debat om ytringsfrihed i folkeoplysningen.

Hvor det i Dansk Folkeoplysnings Samråd oplæg hedder "Ytringsfriheden præger den offentlig debat i disse år. Regeringen har varslet, at den vil nedsætte en Ytringsfrihedskommission. Det blev også meget relevant for folkeoplysningen, da Folketinget vedtog en revision af folkeoplysningsloven. DFS’ formand skrev blandt andet i en kommentar i Altinget: ”Samtidig har lovrevisionen et klassisk træk ved trusler mod ytringsfriheden: vilkårligheden. De uklare definitioner overlader det til kommunerne at afgøre, hvad der er demokratisk, og hvad der udemokratisk.”

Jeg er sikker på at DFS og Danmarks Biblioteksforening i den kommende tid vil kunne udvikle nogle spændende oplæg til hvordan den moderne folkeoplysning kan være garanten for den lokale demokratiudvikling.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few