At børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte

Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv »digital dannelse«. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

Oven på det amerikanske valg, Brexit og alle diskussionerne om Det Postfaktuelle Samfund, samt hvordan vi alle lader os styre af Facebooks og Googles algoritmer, er den Digitale Dannelse noget som optager os der arbejder med information og kultur i stadig højere grad.

Den digitale dannelse var udgangspunktet for artikel i Berlingske om at der er er brug for en ny folkeoplysning på linje med den i 1800-tallet. Men denne gang skal dannelsen være også digital.

Artiklen er skrevet med baggrund i det Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 som vi er Dansk IT er ved at arrangere. Senere skal det munde ud i konkrete anbefalinger til Christiansborg om, hvordan vi alle sammen bliver bedre digitale borgere.

↻ Se invitationen og programmet til Folkerådet, hvor tilmelding skal ske senest den 23. november.↻

Helt konkret har vi i Dansk IT udvalg for Digitale Dannelse arbejdet med Tre Typer Digitale Kompetencer

I dag skriver Information meget rigtigt at fordi børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte.

Det gør de på bagrung af at bogen Teknologiens testpiloter af videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, netop er udkommet. 

En interessant bog, men sammen udgangspunkt som vi har arbejdet med, nemlig at dannelse ikke bare opstår af sig selv, ej heller når den bliver digital. Altså hvis man definerer dannelse som det enkelte menneskes evne til at deltage som aktiv medborger. 

Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere kreative, bedre til at løse problemer eller mere digitalt kyndige, viser ny bog. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, mener forfatteren bag bogen i følge Information og her kunne jeg tilføje biblioteker, som jo netop arbejder målrettet med disse udfordringer. 

I Teknologiens testpiloter er videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, der via en lang række interview med forskere og undersøgelser blandt børn og unge viser, at vores idé om, at øget adgang til digitale medier i sig selv skaber digitalt indfødte, er forkert.

Nok har børn og unge en mere intuitiv tilgang til ny teknologi, men den giver dem ikke nødvendigvis nogen særlige evner, hvis ikke vi hjælper dem på vej, påpeger Camilla Mehlsen.

»De ting, vi har sagt, børn og unge bliver bedre til på grund af ny teknologi som for eksempel at samarbejde, være kreative, løse problemer og opnå teknisk indsigt, er der ingen beviser for, at de kan,« forklarer Camilla Mehlsen.

I den internationale ICILS-undersøgelse af 8. klasse-elevers it-kompetencer fra 2014 klarer danske børn sig godt, og danske børn har førertrøjen på, når det gælder adgang til teknologi.

Men når det gælder indsigt i teknologisk sprogbrug, kritisk stillingtagen på nettet og mere teknisk viden om f.eks. programmering, så ved danske børn meget lidt. Ifølge EU Kids Online ser størstedelen af børnene da heller ikke selv sig som mere digitalt kyndige end deres forældre.

»Vi tror, at børnene er teknologiske eksperter, og derfor glemmer vi at være autoriteter. Det er selvfølgelig svært at være en autoritet på noget, som man ikke selv forstår, men det betyder ikke, at vi skal overlade det til børn og unge selv, for vi kan jo også lære noget af det,« siger Camilla Mehlsen til Information.

Men dyk selv ned i bogen eller kom til Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 - Tilmelding til Folkerådet

TRE TYPER DIGITALE KOMPETENCER
i følge Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer
BrugerkompetencerAt kunne bruge sin computer, mus, USB-stik mv. At kende og forstå digitale værktøjer, herunder at begå sig på internettet, f.eks. at kunne købe ind, bruge Nem-ID, Google og håndtere e-mail eksempelvis – altså de grundlæggende tekniske færdigheder. At kunne hente og vurdere informations validitet og lagre det på en hensigtsmæssig, sikker måde.
SkaberkompetencerAt kunne producere, sammensætte og behandle information på en ny måde. At kunne skabe IT-produkter til bestemte formål og målgrupper. At beherske digitale værktøjer til samarbejde og kommunikation med andre. At forstå og bruge algoritmer f.eks. som dygtig bruger af sociale medier.
Refleksive kompetencerAt kunne reflektere over de muligheder og risici, der er forbundet med digital teknologi. At kunne agere hensigtsmæssigt og forsvarligt hvad angår ens eget og andres omdømme og sikkerhed. Er i sidste ende en digital dannelse, dvs. evnen til at udfolde sig som en informeret og indlevende deltager i samfundet via de digitale redskaber.