Kan man forvente at en litteraturredaktører på landsdækkende avis kender til samfundets øvrige dagsordner. Umiddelbart vil jeg tro at mange har en sådan forventning, da litteraturen jo netop er et spejl på hele samfundet. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke, og slet ikke hvis det handler om debat som finder sted på de sociale medier som Facebook eller i hvert fald kunne man i ugen løb læse i Politiken at det skal man ikke forvente, oven i købet fra hesten egen mund.
Baggrunden for den debat var at forlaget Lindhardt og Ringhof fandt det kritisabelt at litteraturredaktør Jes Stein Pedersen havde fundet Nazila Kivi kvalificeret til neutralt og sagligt at anmelde samme erindringsbog i Politiken (25.11.).
De har to indvandrerkvinder har nemlig længe været i infight. F.eks. skrev Nazila Kivi på Facebook om Geeti Amiri tilbage i oktober 2015. »Hvis man gør Henrik Dahls lille husmuslim sur, så ved man, at man gør noget rigtigt« og »Man kan være en rigtig lille housemuslim og kapitalisere på sin egen eksotisering. Det er nok umiddelbart også lettere at please mænd fra majoritetsbefolkningen og vrikke sin ørkenprinsessekrop for dem …«. Så der er altså krig på kniven mellem de to kvinder.
I modsætning til stort set alle andre aviser giver Politiken da også bogen ret dårlige anmeldelser. Hvorvidt det skyldes de to kamphøners fight skal jeg ikke afgøre, men jeg blev mildest talt forbavset over den ansvarlige litteraturredaktørs afvisning af at der skulle være et problem i at lade en anmelder, der personligt har lagt sig ud med en forfatter, anmelde samme forfatters bog.
Specielt da han i forsvaret af anmeldelsen til skriver til Lindhardt og Ringhof (som oven i købet inden anmeldelsen skrives har gjort opmærksom på problemstillingen) "Din voldsomme kritik af min beslutning er alene baseret på, at jeg skulle kende til et facebookopslag fra oktober 2015, og det er ærlig talt langt ude."
En ting er at afsværge det sociale medie Facebook, hvor over halvdelen af befolkningen henter deres nyheder, noget andet er at afsværge at man som litterat bør kende til centrale offentlige debatter, mellem relativt kendte debattører.
Baggrunden for den debat var at forlaget Lindhardt og Ringhof fandt det kritisabelt at litteraturredaktør Jes Stein Pedersen havde fundet Nazila Kivi kvalificeret til neutralt og sagligt at anmelde samme erindringsbog i Politiken (25.11.).
De har to indvandrerkvinder har nemlig længe været i infight. F.eks. skrev Nazila Kivi på Facebook om Geeti Amiri tilbage i oktober 2015. »Hvis man gør Henrik Dahls lille husmuslim sur, så ved man, at man gør noget rigtigt« og »Man kan være en rigtig lille housemuslim og kapitalisere på sin egen eksotisering. Det er nok umiddelbart også lettere at please mænd fra majoritetsbefolkningen og vrikke sin ørkenprinsessekrop for dem …«. Så der er altså krig på kniven mellem de to kvinder.
I modsætning til stort set alle andre aviser giver Politiken da også bogen ret dårlige anmeldelser. Hvorvidt det skyldes de to kamphøners fight skal jeg ikke afgøre, men jeg blev mildest talt forbavset over den ansvarlige litteraturredaktørs afvisning af at der skulle være et problem i at lade en anmelder, der personligt har lagt sig ud med en forfatter, anmelde samme forfatters bog.
Specielt da han i forsvaret af anmeldelsen til skriver til Lindhardt og Ringhof (som oven i købet inden anmeldelsen skrives har gjort opmærksom på problemstillingen) "Din voldsomme kritik af min beslutning er alene baseret på, at jeg skulle kende til et facebookopslag fra oktober 2015, og det er ærlig talt langt ude."
En ting er at afsværge det sociale medie Facebook, hvor over halvdelen af befolkningen henter deres nyheder, noget andet er at afsværge at man som litterat bør kende til centrale offentlige debatter, mellem relativt kendte debattører.
Jeg håber det er en enlig svale i den danske litteraturkritik på de danske dagblade, for nok kan man ikke forvente objektivitet, men i det mindste kan man vel regne med en vis integritet.
Men læs og bedøm selv Politiken og deres litteraturredaktørs anmeldelse og forsvar
Men læs og bedøm selv Politiken og deres litteraturredaktørs anmeldelse og forsvar
Du har da en sjov omgang med sandheden, Michel. Hvad er det for noget pis at 'de to indvandrerkvinder' længe har været i 'infight'? Har du pludselig fået clairvoyante evner? Der har aldrig været noget før eller efter, og i øvrigt har flere mandlige anmeldere anmeldt hinanden frem og tilbage efter masser af debatter. Nu antyder du at der skulle være noget særligt 'hønsegård' over 'indvandrerkvinder'? Styr lige din sexisme.
SvarSlet