Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Get Online Week

Over 4000 mennesker fik hjælp i Get Online Week og her spillede bibliotekerne som landets mest besøgte kultur- og læringsinstitution en stor rolle. I alt holdt 425 it-undervisningssteder i landet Get Online Week, og resultatet på omkring 4200 deltagere er ca. 900 flere end sidste år. Kurserne handlede blandt andet om: Internet for Begyndere, Selvbetjening på Nettet og Slægtsforskning på internettet. Læs  reportage fra Get online Week på Albertslund Bibliotek   Læs  reportage fra Get Online Week på Københavns Hovedbibliotek Get Online Week er en del af den samlede strategi " Lær mere om IT " som biblioteker, oplysningsforbund og en masse andre er med i sammen med Digitaliseringsstyrelsen, som handler om at gøre Danmarks og borgerne parate til alt det digitale som vi skal kunne for at begå os som borgere. I det landsdækkende netværk skaber vi forskellige initiativer, som gennemføres lokalt af de parter som er med i netværket det kan være ældresagen, ældremobilisering

Et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker

Der sker mange spændende ting i regi af Tænketanken Fremtidens Biblioteker . Og der kommer flere parter med, som bidrager med nye vinkler, kompetencer og ressourcer. Senest har Tænketanken indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt, der kan udtrykkes i den enkle og mundrette titel: "et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker." Det indebærer at 50 studerende sendes ud på tre biblioteker på Sjælland. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker. Findings og resultater præsenteres på en workshop i maj. Tænketanken forventer at gennemfører projekt i fuld skala efter pilotprojektet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet. Men det kan du selv følge via nyhedsbrevet - tilmed  Projekt skal skydes i gang fredag den 12 a

Biblioteket er også for andre end Informations læsere

Biblioteket er en skattefinansieret institution for alle, men Bent Vinn Nielsen synes åbenbart kun det skal være der for ”rigtige læsere”, mon det er dem der læser Information? LÆS BENT VINN NILSENS Et forsvar for arrogance T anken om folkebiblioteker er et af samfundets allerlyseste indfald, men hvis man ikke har modet til at sortere skidtet fra, så folk med smag for kanel kan få alt det, de vil have, er bibliotekerne ikke længere en oase af oplysning og en mulighed for at læse den bedste litteratur. Så er det en blank ørken af ligegyldigt konsum For nogle år siden arbejdede jeg på et større provinsbibliotek, hvor vi havde skabt et hovedbibliotek, med meget andet end bøger bl.a. store bokse fyldt med Fatboy puder og store Nintendo Wii skærme. Jeg skulle vise den lokale Rotary klub rundt. En flok mænd i Vinn Nielsen generationen, som var mere end skeptiske over, at vi havde inddraget sådanne spillemaskiner i bogens tempel. Da vi kom hen til boksene, lå der to drenge og flød

FOLKEBIBLIOTEKET - ET MODELPROGRAM TIL TIDEN

I dag skal jeg til MIDTVEJSKONFERENCE FOR MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER . Det glæder jeg mig til, selvom det nok hverken er den statlige titel eller det lidt konforme program der tænder mig, men selve setup'et om at lave modelprogram. En tænkning der i den grad er fremtidsorienteret. For hele ideen er at skabe modeller for bygninger, der kan danne rammerne for fremtidens borgere og deres behov for de forskellige services som bibliotekerne rummer. Det er kulturstyrelsen der står bag og de beskriver selv at modelprogrammet skal fungere som udgangspunkt for byggeprogrammering af folkebiblioteker i de danske kommuner, ligesom det skal bidrage til at kvalificere vigtige diskussioner om, hvordan biblioteker kan arbejde med deres bygninger, indretning og egen praksis i forhold til at matche borgernes og samfundets behov. De påpeger derfor at de med en vis ret kan sige, at det er et modelprogram til tiden. Jeg har tidligere skrevet om programmet , og hvordan vi har prøvet at ind

At forene det bedste fra Nord- og Sydeuropa

I dag kan opleve noget så sjældent som en journalist, der har forståelse for sjælen i det moderne folkebibliotek, hvor man kombinerer kravet om at være effektiv, men behovet for at være en serviceorienteret institution, med et menneskeligt ansigt og lykkedes på trods af massive besparelser. Det er Politikens kulturredaktør ANITA BAY BUNDEGAARD, der udviser denne sjældne forståelse, uden at falde i fælden om "min barndoms bibliotek, var meget bedre og åhhh så hyggeligt". Hun tager udgangspunkt i sine oplevelser i det sydlige Europa, hvor den personlige betjening er i høj kurs, mens borgerne går udenom automatiseringen. I Danmark har hun så rettet et blik ud over kulturlandskabet og konkluderer at "Faktisk kunne det se ud til, at det danske biblioteksvæsen er lykkedes med at kombinere Nord- og Sydeuropas bedste sider: det effektive og det personlige. En ny undersøgelse af biblioteksbrugernes tilfredshed peger på, at det kan lade sig gøre at skære ned og effektivisere

Biblioteker er i top trods besparelser, men der er grænser

I dag offentliggør Kulturstyrelsen en større tilfredshedsundersøgelse blandt de danske biblioteksbrugere. Den undersøgelse er blevet til både en forside og en sektionsforside i Politiken , hvor de konkluderer at "Danske biblioteksbrugere er yderst tilfredse med deres biblioteker. Vellykket effektivisering, siger KL." Politiken KULTUR 4. APR. KL. 23.00 Biblioteker er i top trods besparelser Danske biblioteksbrugere er yderst tilfredse med deres biblioteker. Vellykket effektivisering, siger KL. Jeg synes det er fantastisk, at brugerne er tilfredse og det er rigtig godt at bibliotekerne ude om i landet går foran og viser, hvordan man kan effektiviserer i en offentlig sektor som konstant skærer ned, men det har været en lang og sej kamp, at nå så langt. Og det bygger på en strategisk tænkning, hvor man målrettet har investeret i tekonologiske løsninger, så man har fået effektiviseret de arbejdskraftintensive opgaver og i stedet bruger personalets kræfter p

The Economist har analyseret på markedet for e-bøgerne og vilkår for udlån

Ny bog, ny historie Nogle biblioteker har prøvet at betale forlagene, hver gang en e-bog bliver udlånt. I Danmark har bibliotekerne, valgt at betale omkring 17 danske kroner ($ 3) pr digital lån, men selv med en så høj pris, har landets største forlag trukket sig ud af aftalen. De frygter, at e-udlån vil kanibalisere salget af bøger. (1) I sidste uge kunne man læse sådan i The Economist . Artiklen handlede egentlig ikke om danske forhold, men om de generelle udfordringer, der er for bibliotekerne i forhold til at udlåne e-bøger. Men journalisten var faldet over det meget høje prisniveau der er på e-bøger i Danmark, i forhold til det engelsksprogede marked. Det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til. En væsentlig er selvfølgelig at det engelske marked er væsentlig større og produktionsomkostningerne derfor hurtigere tjent hjem. Men ingen tvivl om at de har en pointe, at prisen på de digitale udgivelser er uforholdsmæssig høje i Danmark og at der skal arbejdes med

Analyse: ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt

Jon Lund har begået denne interessante analyse. Men holder den? LÆS: hele Lunds analyse Han beskriver det alternativ som enkelte store forlag har skabt til eReolen, da der ikke kunne opnås enighed om betaling og betingelser mellem forlag og biblioteker, da forlagenes model synes meget dyr for kommunerne. Lund skriver "Resultatet er på mange måder uholdbart. Det er politisk galimatias, at indbyggerne i en række kommuner — med Aarhus og København, der boykotter ebib.dk, i spidsen — er forment adgang til at låne en række af de mest populære titler til de tablets og smartphones, som flere og flere sværger til som e-bogs-læsere. Ligesom det er spild af offentlige penge, at landets kommuner skal betale for vedligeholdelse og drift af to forskellige bibliotekssystemer, der kan det samme, men bare har forskelligt indhold. Det peger mod en snarlig tvangsfusion af de to systemer — og forlagene sidder her med det lange strå." Derfor peger han på at den mest sandsy

På kanten af Nordvest - Pris til Biblioteket

Da jeg første gang gik ind ad døren til Biblioteket på Rentemestervej, sammen med en kammerat, var hans kommentar "Hold da op, her har jeg lyst til at være". Hånden på hjertet, så er det ikke så hver gang jeg går ind på et bibliotek jeg hører den sætning eller jeg selv får den lyst. Men her havde man faktisk lyst til bare at være, så det var vi et stykke tid. Vi gik nemlig hen i Cafe Glad og nød et glas vin, mens vi sugede den imponerende arkitektur til os. Det summede af liv, fra både cafeens gæster, men også alle de aktiviteter, planlagte som spontane, der foregik i huset. Det var en fed oplevelse og var vand på min meningsmølle om, at biblioteket er så meget andet end bøger, men skabes af de mennesker der mødes og det de foretager sig. Både sammen med personalet og sammen med hinanden. Nu har Politikens læsere valgt at give Ibyen-prisen som "årets kant" 2013 til Biblioteket Rentemestervej. Det har de fortjent og jeg er sikker på at de 30.000 gæster find

Digitale løsninger = bedre velfærd?

Hvor er det befriende, når politikere stiller spørgsmål i stedet for kun at give skråsikrer svar, vel at mærke, hvis de vil lytte og handle efter svarene. I dag kan man opleve en række toppolitikere stille spørgsmål i Jyllands Posten Toppolitikere: Sådan kan it give øget velfærd AF  Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister | Bjarne Corydon, finansminister | Bent Hansen, fmd. f. Danske Regioner | Erik Nielsen, fmd. f. KL De anfører selv at deres kronik stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Det er faktisk hele pointen med den. Vi har brug for en åben debat om, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre vores velfærdssamfund og skriver: "KL, Danske Regioner og regeringen er i fællesskab i gang med at udarbejde en strategi for digital velfærd på social-, sundheds-, og undervisningsområdet, der vil blive offentliggjort senere på året.  Vi har i det arbejde stillet os selv fire principielle spørgsmål: Kan vi levere velfærden fuldt digitalt?

En kulturminister der begejstrer

Det er ikke så ofte jeg har oplevet en kulturminister blive mødt af begejstring, fra en sal fyldt af kulturfolk og kulturpolitikere. Men det har jeg så lige oplevet. I Danmarks Biblioteksforening har vi netop hold årsmøde under temaet "Biblioteket efter Spotify" og der blev faktisk både jublet og storgrinet da kulturministeren var på scenen. Til en sådan event samles omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk. Det giver anledning til mange debatter og oplevelser, men det kan du selv læse om: Et tilbageblik på årsmøde 2013 Vi har også en tradition for at kulturministeren kigger forbi. Således også i år hvor kulturminister Marianne Jelved aflagde årsmødet besøg, og hun begejstrede salen. Læs hele hendes tale , eller se videoen herunder. Ministeren spillede satirisk ud og lagde vægt på, at hun belært af de seneste 14 dage, ikke længere måtte komme med randbemærkninger, fordi de blev misforstået som bl.a. under et møde fornylig på CBS, hvor ministeren angiveligt

Medialiseringen af kultur #DB13 - Kulturen udfordres af digitaliseringen, hvordan påvirker det samfundet og borgernes kulturvaner?

I dag skal vi medialisere eller vi lægger op til debat om det.  Stig Hjarvard , professor ved Københavns Universitet kommer med oplæg om Medialiseringen af kultur på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde , som afholdes i disse dage i Bella Centeret. Han tager udgangspunkt i at kulturen udfordres af digitaliseringen og at det påvirker samfundet og borgernes kulturvaner. Se han indlæg her: Udgangspunktet for han oplæg er hans igangværende forskningsprojekt  The Mediatization of Culture: The Challenge of New Media Medialisering defineres af Stig Hjarvard som "den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som he