Hvor er det befriende, når politikere stiller spørgsmål i stedet for kun at give skråsikrer svar, vel at mærke, hvis de vil lytte og handle efter svarene.
I dag kan man opleve en række toppolitikere stille spørgsmål i Jyllands Posten
De anfører selv at deres kronik stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Det er faktisk hele pointen med den. Vi har brug for en åben debat om, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre vores velfærdssamfund og skriver:
I dag kan man opleve en række toppolitikere stille spørgsmål i Jyllands Posten
Toppolitikere: Sådan kan it give øget velfærd
De anfører selv at deres kronik stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Det er faktisk hele pointen med den. Vi har brug for en åben debat om, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre vores velfærdssamfund og skriver:
"KL, Danske Regioner og regeringen er i fællesskab i gang med at udarbejde en strategi for digital velfærd på social-, sundheds-, og undervisningsområdet, der vil blive offentliggjort senere på året.
Vi har i det arbejde stillet os selv fire principielle spørgsmål: Kan vi levere velfærden fuldt digitalt? Fører mere deling af data til et overvågningssamfund?
Kan vi forvente, at borgeren selv stiller den nødvendige teknologi til rådighed? Og hvordan sikrer vi et ansvarligt"
Desværre nævner de ikke kultursektoren og bibliotekerne som eksempler på en sektor som har været spydspids for at arbejde med digital velfærdsteknologi. Måske fordi velfærdsteknologi bliver defineret som noget der retter sig mod sundhed, social og undervisning, men det er efter min opfattelse meget mere, herunder også kultur og informationsteknologi. En øget digitalisering kræver at borgerne er trykke og kan finde ud af at bruge de teknologiske muligheder, derfor er det vigtigt at bruge en bred definition af velfærdsteknologien og bruge de institutioner som er gode til at involverer borgerne i de digitale løsninger, som f.eks. biblioteker.
 |
| Bemærk iøvrigt, at kronikørerne ikke sætter spørgsmålstegn i overskriften, mon det er med vilje? |
Jeg er enig med politikerne i kronikken om at der er mange åbenlyse fordele ved digitaliseringen. Den effekt som står tydeligst for politikerne er dog oftes en milliardstor rationaliseringsgevinst. Grebet an på den rigtige måde vil det også føre til en markant bedre service for borgeren. Men det kræver selvfølgelig brugervenlige løsninger, og en befolkning med de rette kompetencer til at bruge løsningerne. Desværre kniber det med begge dele og derfor er det også vigtigt at få stillet de rette spørgsmål.
Netbank er en SKAT
Der findes mange gode eksempler på, at det kan lykkes at lave bedre service gennem digitalisering. Netbankerne har i mange år tiltrukket stadig flere brugere, fordi vi kan gå i den virtuelle bank lige når det passer os. SKAT er et andet eksempel på en indsats, der har fået et flertal af borgerne til at bruge en digital løsning. Men begge løsninger har dog også svagheder, nemlig at ikke alle kan finde ud af at bruge dem, og at man skal bruge NEMid og det er ikke lige nemt for alle.
Recepter på medicin også blevet digitaliseret, så lægen kan udskrive recepten, og apoteket kan finde den, når borgeren bruger sit sygesikringskort. En løsning som alle kan håndtere, når de står på apoteket, fordi transaktionen foregår digitalt mellem læge og apotek, mens brugeren bare skal registreres via kortet.
Bibliotekerne er et andet eksempel på en strategi der er lykkedes. Bibliotek.dk er en database der indeholder alt det, der findes på de danske offentlige biblioteker. På bibliotek.dk kan man bestille bøger, musik, film, artikler, lydbøger m.m. og så kan man hente det på det lokale bibliotek. En kombination af en digital løsning og et fysisk materiale, som efterspørges af borgerne.
Bibliotek.dk blev etableret helt tilbage i år 2000 som et samarbejde mellem alle biblioteker i landet, staten og det mellemkommunale selskab DBC.
De fleste biblioteker har i dag selvbetjeningsløsninger, som betyder at man selv finder det materiale man vil låne og så kan man via sit sygesikringsbevis bruge udlånsautomater på biblioteket.
Borgerne kan altså sidde derhjemme og udvælge det materiale de vil låne, derefter gå på biblioteket og selv logge ind og låne materialet helt uden brug af personale. Det er der mange, som synes er god service fordi det er nemt, fordi det er tilgængeligt 24/7 og har en intuitiv brugerflade.
Den digitale strategi er også forudsætning for den seneste satsning for folkebibliotekerne, det man kalder ”Åbne Biblioteker” hvor bibliotekerne mange steder har valgt at holde åbent langt ud over den traditionelle åbningstid, hvor der ellers er personale til stede. Borgeren lukker altså sig selv ind på biblioteket via sygesikringsbeviset, bruger rummet, computerne eller låner de materialer de har brug for og borgerne gør det helt selv. Nu mangler der kun en samlet model for, hvordan man også kan låne alle de digitale materialer via Internettet, for borgerne i alle kommuner.
Det skal være nemt
Det kræver en fælles strategi og en massiv satsning at få brugerne gjort selvhjulpne. Ud over at der er en masse teknik, der skal fungere, lige fra chip i bøgerne, fælles databaser og IT infrastruktur, samt brugergrænseflader som er nemme at bruge, så kræver det også samarbejde og forpligtende fællesskaber, så man på tværs af kommune- og institutionsgrænser kan finde fælles standarder og betalingsmodeller. Og i starten også en massiv læringsindsats, så personalet bruger deres ressourcer på at få flyttet borgerne over på de selvbetjente løsninger.
Men det kan betale sig, for det frigør personaleressourcer som så kan bruges kerneopgave, nemlig at vejlede borgerne. Personaleressourcer der så igen kan bruges til at hjælpe, vejlede og lære folk at finde det de søger i informationsjunglen og ikke mindst med alle de andre knap så intuitive digitale løsninger som er forudsætningen for at kunne begå sig i videnssamfundet.
Politikerne har så desværre også her valgt at fokusere på rationaliseringsgevinsterne, i stedet for at udnytte det potentiale bibliotekerne har som indgang til samfundet og det at lære at bruge alle de digitale løsninger.
Udfordringerne
Danmarks har en kæmpe udfordring i at skabe et samarbejde mellem de offentlige myndigheder og IT-udviklerne i at få skabt løsninger som er brugervenlige og intuitive at bruge, når vi vil forfølge rationaliseringen og serviceforbedringen i at skabe et Digitalt Danmark, hvor den offentlige service er i front.
Den største udfordring er dog nok at få alle borgerne med i Det digitale Danmark. I dag, at der er mere end 500.000, der ikke har adgang til internet i hjemmet, jf. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet – heraf er mere end 400.000 over 65 år. Teknologisk Institut har tidligere påpeget at en del danskerne ikke har de nødvendige kompetencer til at bruge alle de digitale muligheder optimalt.
Bibliotekerne er indgangen til samfundet
I disse år oplever bibliotekerne en stigning i antallet af besøgende. Mange kommer for at låne bøger og andre materialer, men omkring halvdelen kommer på grund af alt muligt andet, bl.a. for at få vejledning i internetbrug, møde andre, opleve kultur, hygge eller for at få hjælp til de mange digitale selvbetjeningsløsninger, altså også en slags borgerservice. F.eks. afholder bibliotekerne over 1700 ”Lær mere om it-kurser” om året.
Paradoksalt nok skærer kommunerne ned på bibliotekerne i en tid, hvor der ikke kun er rekord mange der efterspørger dem, men hvor bibliotekerne samfundsmæssigt også er placeret som den institution der kan sikre visionen om Det Digitale Danmark.
Der er simpelthen brug for en institution, som har borgerens tillid, som har medarbejdere der kan introducere borgeren til den digitale verden og som, ikke mindst, har lang åbningstid og derfor kan hjælpe, når borgerne har brug for hjælpen.
Hvis den digitale satsning skal give rationaliseringsgevinster og samtidig forbedre servicen for borgerne, så er det helt afgørende at bibliotekerne tænkes med i visionen om Det Digitale Danmark. Bibliotekerne har allerede givet håndslag på at ville løfte opgaven, men det kræver at de aktivt indtænkes i digitaliseringsstrategien og at der er økonomiske midler til at løfte den store læringsopgave.
Borgernes indgang til samfundet
Bibliotekerne er borgernes lokale indgang til samfundet. Alle kommuner har mindst ét bibliotek. Der er lange åbningstider og et serviceorienteret personale der kan hjælpe folk i gang med de ikke altid lige velfungerende digitale tjenester fra kommune og stat. Bibliotekerne er også institutionen, som har de landsdækkende programmer, der skal lære borgerne at bruge de mange digitale servicetilbud.
Bibliotekerne opleves af mange som borgernes indgang til samfundet og det bør spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at give borgerne en bedre viden om digitale løsninger. Hvis vi skal have alle med, må vi udvikle den borgernære institution BIBLIOTEKET.
Det politiske Danmark kunne vælge at bruge nogle af de sparede milliarder ved digitaliseringen til at skabe nye brugervenlige og intuitive systemer og andre i at lære borgerne at begå sig i det digitale vidensamfund. Gevinsten vil stadig være i milliardklassen - og vi ville få et samfund, hvor alle kan være med og vi til fulde kan udnytte velfærdsteknologien.
Kommentarer
Send en kommentar