Gå videre til hovedindholdet

Digitale løsninger = bedre velfærd?

Hvor er det befriende, når politikere stiller spørgsmål i stedet for kun at give skråsikrer svar, vel at mærke, hvis de vil lytte og handle efter svarene.

I dag kan man opleve en række toppolitikere stille spørgsmål i Jyllands Posten

Toppolitikere: Sådan kan it give øget velfærd

Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister | Bjarne Corydon, finansminister | Bent Hansen, fmd. f. Danske Regioner | Erik Nielsen, fmd. f. KL

De anfører selv at deres kronik stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Det er faktisk hele pointen med den. Vi har brug for en åben debat om, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre vores velfærdssamfund og skriver:
"KL, Danske Regioner og regeringen er i fællesskab i gang med at udarbejde en strategi for digital velfærd på social-, sundheds-, og undervisningsområdet, der vil blive offentliggjort senere på året. 
Vi har i det arbejde stillet os selv fire principielle spørgsmål: Kan vi levere velfærden fuldt digitalt? Fører mere deling af data til et overvågningssamfund?
Kan vi forvente, at borgeren selv stiller den nødvendige teknologi til rådighed? Og hvordan sikrer vi et ansvarligt"
De nævner så en del eksempler og stiller relevante sociale og etiske spørgsmålstegn ved hvordan vi så indretter os på flere digitale velfærdsløsninger.

Desværre nævner de ikke kultursektoren og bibliotekerne som eksempler på en sektor som har været spydspids for at arbejde med digital velfærdsteknologi. Måske fordi velfærdsteknologi bliver defineret som noget der retter sig mod sundhed, social og undervisning, men det er efter min opfattelse meget mere, herunder også kultur og informationsteknologi. En øget digitalisering kræver at borgerne er trykke og kan finde ud af at bruge de teknologiske muligheder, derfor er det vigtigt at bruge en bred definition af velfærdsteknologien og bruge de institutioner som er gode til at involverer borgerne i de digitale løsninger, som f.eks. biblioteker. 
Bemærk iøvrigt, at kronikørerne ikke sætter spørgsmålstegn i overskriften, mon det er med vilje?


Jeg er enig med politikerne i kronikken om at der er mange åbenlyse fordele ved digitaliseringen. Den effekt som står tydeligst for politikerne er dog oftes en milliardstor rationaliseringsgevinst. Grebet an på den rigtige måde vil det også føre til en markant bedre service for borgeren. Men det kræver selvfølgelig brugervenlige løsninger, og en befolkning med de rette kompetencer til at bruge løsningerne. Desværre kniber det med begge dele og derfor er det også vigtigt at få stillet de rette spørgsmål.

Netbank er en SKAT
Der findes mange gode eksempler på, at det kan lykkes at lave bedre service gennem digitalisering. Netbankerne har i mange år tiltrukket stadig flere brugere, fordi vi kan gå i den virtuelle bank lige når det passer os. SKAT er et andet eksempel på en indsats, der har fået et flertal af borgerne til at bruge en digital løsning. Men begge løsninger har dog også svagheder, nemlig at ikke alle kan finde ud af at bruge dem, og at man skal bruge NEMid og det er ikke lige nemt for alle.

Recepter på medicin også blevet digitaliseret, så lægen kan udskrive recepten, og apoteket kan finde den, når borgeren bruger sit sygesikringskort. En løsning som alle kan håndtere, når de står på apoteket, fordi transaktionen foregår digitalt mellem læge og apotek, mens brugeren bare skal registreres via kortet.

Bibliotekerne er et andet eksempel på en strategi der er lykkedes. Bibliotek.dk er en database der indeholder alt det, der findes på de danske offentlige biblioteker. På bibliotek.dk kan man bestille bøger, musik, film, artikler, lydbøger m.m. og så kan man hente det på det lokale bibliotek. En kombination af en digital løsning og et fysisk materiale, som efterspørges af borgerne.

Bibliotek.dk blev etableret helt tilbage i år 2000 som et samarbejde mellem alle biblioteker i landet, staten og det mellemkommunale selskab DBC.

De fleste biblioteker har i dag selvbetjeningsløsninger, som betyder at man selv finder det materiale man vil låne og så kan man via sit sygesikringsbevis bruge udlånsautomater på biblioteket.

Borgerne kan altså sidde derhjemme og udvælge det materiale de vil låne, derefter gå på biblioteket og selv logge ind og låne materialet helt uden brug af personale. Det er der mange, som synes er god service fordi det er nemt, fordi det er tilgængeligt 24/7 og har en intuitiv brugerflade.

Den digitale strategi er også forudsætning for den seneste satsning for folkebibliotekerne, det man kalder ”Åbne Biblioteker” hvor bibliotekerne mange steder har valgt at holde åbent langt ud over den traditionelle åbningstid, hvor der ellers er personale til stede. Borgeren lukker altså sig selv ind på biblioteket via sygesikringsbeviset, bruger rummet, computerne eller låner de materialer de har brug for og borgerne gør det helt selv. Nu mangler der kun en samlet model for, hvordan man også kan låne alle de digitale materialer via Internettet, for borgerne i alle kommuner.


Det skal være nemt
Det kræver en fælles strategi og en massiv satsning at få brugerne gjort selvhjulpne. Ud over at der er en masse teknik, der skal fungere, lige fra chip i bøgerne, fælles databaser og IT infrastruktur, samt brugergrænseflader som er nemme at bruge, så kræver det også samarbejde og forpligtende fællesskaber, så man på tværs af kommune- og institutionsgrænser kan finde fælles standarder og betalingsmodeller. Og i starten også en massiv læringsindsats, så personalet bruger deres ressourcer på at få flyttet borgerne over på de selvbetjente løsninger.

Men det kan betale sig, for det frigør personaleressourcer som så kan bruges kerneopgave, nemlig at vejlede borgerne. Personaleressourcer der så igen kan bruges til at hjælpe, vejlede og lære folk at finde det de søger i informationsjunglen og ikke mindst med alle de andre knap så intuitive digitale løsninger som er forudsætningen for at kunne begå sig i videnssamfundet.

Politikerne har så desværre også her valgt at fokusere på rationaliseringsgevinsterne, i stedet for at udnytte det potentiale bibliotekerne har som indgang til samfundet og det at lære at bruge alle de digitale løsninger.

Udfordringerne
Danmarks har en kæmpe udfordring i at skabe et samarbejde mellem de offentlige myndigheder og IT-udviklerne i at få skabt løsninger som er brugervenlige og intuitive at bruge, når vi vil forfølge rationaliseringen og serviceforbedringen i at skabe et Digitalt Danmark, hvor den offentlige service er i front.

Den største udfordring er dog nok at få alle borgerne med i Det digitale Danmark. I dag, at der er mere end 500.000, der ikke har adgang til internet i hjemmet, jf. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet – heraf er mere end 400.000 over 65 år. Teknologisk Institut har tidligere påpeget at en del danskerne ikke har de nødvendige kompetencer til at bruge alle de digitale muligheder optimalt.

Bibliotekerne er indgangen til samfundet
I disse år oplever bibliotekerne en stigning i antallet af besøgende. Mange kommer for at låne bøger og andre materialer, men omkring halvdelen kommer på grund af alt muligt andet, bl.a. for at få vejledning i internetbrug, møde andre, opleve kultur, hygge eller for at få hjælp til de mange digitale selvbetjeningsløsninger, altså også en slags borgerservice. F.eks. afholder bibliotekerne over 1700 ”Lær mere om it-kurser” om året.

Paradoksalt nok skærer kommunerne ned på bibliotekerne i en tid, hvor der ikke kun er rekord mange der efterspørger dem, men hvor bibliotekerne samfundsmæssigt også er placeret som den institution der kan sikre visionen om Det Digitale Danmark.

Der er simpelthen brug for en institution, som har borgerens tillid, som har medarbejdere der kan introducere borgeren til den digitale verden og som, ikke mindst, har lang åbningstid og derfor kan hjælpe, når borgerne har brug for hjælpen.

Hvis den digitale satsning skal give rationaliseringsgevinster og samtidig forbedre servicen for borgerne, så er det helt afgørende at bibliotekerne tænkes med i visionen om Det Digitale Danmark. Bibliotekerne har allerede givet håndslag på at ville løfte opgaven, men det kræver at de aktivt indtænkes i digitaliseringsstrategien og at der er økonomiske midler til at løfte den store læringsopgave.

Borgernes indgang til samfundet
Bibliotekerne er borgernes lokale indgang til samfundet. Alle kommuner har mindst ét bibliotek. Der er lange åbningstider og et serviceorienteret personale der kan hjælpe folk i gang med de ikke altid lige velfungerende digitale tjenester fra kommune og stat. Bibliotekerne er også institutionen, som har de landsdækkende programmer, der skal lære borgerne at bruge de mange digitale servicetilbud.

Bibliotekerne opleves af mange som borgernes indgang til samfundet og det bør spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at give borgerne en bedre viden om digitale løsninger. Hvis vi skal have alle med, må vi udvikle den borgernære institution BIBLIOTEKET.

Det politiske Danmark kunne vælge at bruge nogle af de sparede milliarder ved digitaliseringen til at skabe nye brugervenlige og intuitive systemer og andre i at lære borgerne at begå sig i det digitale vidensamfund. Gevinsten vil stadig være i milliardklassen - og vi ville få et samfund, hvor alle kan være med og vi til fulde kan udnytte velfærdsteknologien.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few