Er rigtige nyheder kun til kultureliten?

I går havde Lasse Jensen en klumme i Information, hvor han roser den nye DR2 kanal for at prioriterer væsentlighed, aktualitet og perspektivering. Nogen han, i den grad mangler, i de øvrige TV kanalers nyhedsdækning. Han nævner eksemplet at DR2 Morgen indledte med et godt brag: Historien om, at myndighederne havde indledt danmarkshistoriens største skattesag imod Microsoft. 5,8 milliarder, altså leve op til væsentlig, aktuel og perspektivrig. Og så nævner han lige, at da DR1’s 18:30-nyheder gik i luften samme dag, var tophistorien en kendt fodboldspillers spritkørsel og karantæne.

Hvorfor fortæller jeg så om det på biblioteksdebat? Af flere årsager. I biblioteksverdenen bør vi forholde hos til den generelle nyhedsformidling, fordi bibliotekerne har en public service forpligtelse, som handler om at skabe adgang til relevant viden, herunder også nyheder. Hvis medierne svigter deres nyhedsformidling og drukner i uvæsentlige petit nyheder, så bliver bibliotekernes rolle som den demokratiske institution, der skal sikre fri og lige adgang til relevante analyserende nyheder understeget og nok også udfordret, fordi man så skal være meget mere aktivt formidlende. Det er bibliotekerne ikke i dag.

I forhold til nyhedsformidlingen på nettet er der for tiden en tendens til at flere og flere af de traditionelle aviser vælger betaling for adgang til deres nyheder. I Danmark har vi længe kendt det fra Børsen, men flere aviser er igang med at gå over til en betalingsmodel. Kristeligt Dagblad har gennemført det og både Politiken og Berlingske står over for at lave en virtuel abonnementsmodel. Hvordan det vil går og om den vil være rentabet for aviserne ved vi endnu ikke, men indtil videre har det vist sig meget svært at få økonomi i sådanne abbonomentsmodeller.

Hvad har det så med biblioteksdebat at gøre? Også her spiller public service forpligtelsen ind, for hvis der laves betaling for at tilgå nyheder på nettet, skærper det også bibliotekerns rolle, som den institution, der skal sikre fri og lige adgang til nyheder for ALLE. Også for de som ikke har råd eller vælger andre prioriteringer end en virtuelt avisabonoment, hvis vi altså stadig mener noget med adgangen til information, som en forudsætning for demokrati. Man kunne kalde det bibliotekets klassiske rolle, hvor man har altid har lagt aviser frem, som borgerne kunne komme og læse, nu er det bare digitale og kan tilgås via internettet. Udfordringen er nu blot, hvordan biblioteket kan sikre borgerne den adgang og efter hvilken forretningsmodel. Her har både biblioteker, medier og det demokratiske samfund en fælles udfordring. Hvis vi stadig synes, at borgerne skal have fri og lige adgang til relevante nyheder og viden.

En tilsvarende udfordring har bibliotekerne i forhold til bøgerne i overgangen fra fysiske bøger til e-bøger. En debat som har fuldt meget i medierne i det forløbne år.

• Se Usikker fremtid for E-bogen i Danmark

Anledningen til at jeg tager udgangspunkt i Lasse Jensens klumme i Information, er faktisk hans afslutning, hvor han skriver.

 

"Og man kan med den nye samfundskanals fødsel konstatere, at den lille del af befolkningen, de 20 procent, som eksperterne kalder de ’moderne fællesskabsorienterede’, har fået endnu et tilbud. De få af dem, der ser Go’ Morgen Danmark på TV 2 vil måske kunne lokkes over på DR2, hvad de første seertal måske indikerer. Men de grønne er i forvejen storforbrugere af kultur, oplysning og biblioteker. De har adskillige aviser til rådighed. De har P1 og Radio24syv. De havde DR2 i halvdelen af døgnets timer – nu døgnet rundt. Matthæus 13. kapitel: »Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod.«

Han har her fat i en vigtig pointe i forhold til det stadig mere polariserede samfund, hvor det moderne fællesskabsorienterede segment nok skal få dækket deres behov for information, viden og kultur. Men der er en stor gruppe, som ikke opsøger en mere dybdeborende nyhedsformidling og for hvem selv meget små betalinger vil afholde dem fra at få nyheden. En udfordringen for demokratiet, hvis vi ikke har en fælles borgerlig offentlighed, hvor vi har adgang til de samme nyhedder og diskussioner.

Det understreges af en anden aktuel undersøgelse lavet af Anker Brink Lund, der netop har skrevet en bog om mangfoldighed i medier. I den anledning siger han til Kristeligt Dagblad (i en af de få gratis artikler de har på deres netavis)

"Når medierne bliver stadig mere segmenterede i deres dybdeborende og analyserende stof, samtidig med at den del af befolkningen, der som betalende avislæsere modtager det, bliver mindre, så udfordrer det den danske tradition for et samtalende folkestyre med en fælles medieoffentlighed," 

Kristeligt Dagblad konkluderer da også at det er problematisk for folkeoplysningen, at dagbladene går tilbage. Det kan du læse i deres leder, men kun, hvis du ar et abonnement.

At jeg er enig i Lasse Jensens i at DR's Samfundskanal er en fantastisk nyhedsformidling, er nok ikke så underligt, for vi tilhører nok begge det lettere elitære fællesskabsorienterede segment. Udfordringen for demokratiet kommer først, hvis medierne og public service institutionerne hvis det udelukkende er dette segment, der udformer formidlingen målrettet det samme segment. Men kan man dæmme op for denne ensidighed for at sikre en bredere appel. 

Her spiller biblioteket en vigtig rolle (eller kan i hvert fald gøre det) som den institution der sikre ALLE har muligheden for at få de relevante informationer, nyheder og i sidste ende kunne tilegne sig viden. Lasse Jensen har nemlig ikke ret i sin sidste pointe, når han antyder at det kun er det moderne fællesskabsorienterede segment, der bruger biblioteket. De er storforbrugere, men biblioteket er faktisk den kultur og vidensinstition der har den bredeste brugergruppe. Ikke kun er det den langt mest besøgte institution i landet, det er også den institution der bruges af langt den største gruppe af mennesker med anden etnisk oprindelse. Også når man ser på indtægtforhold og uddannelse, ser biblioteket ud til at have en noget bredere appel end andre kulturinstitutioner i følge den nye kulturvaneundersøgelse. (dog bør det nævnes at den meget store gruppe studerende spiller ind, som lavtlønnede)

• Se Danskerne og biblioteket: kulturvaneundersøgelsen

Derfor er det så ekstremt vigtigt, hvordan vi sikre, at biblioteket i fremtiden ændrede medielandskab, stadig kan være den institution der sikre ALLE den adgang til den information, som er så essentiel for demokratiet.

Men du kan jo selv læse hans analyse, for den ligger frit tilgængelig på Information.dk


Lasse Jensen er mediejournalist og vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’.