En af de store kulturpolitiske begivenheder i Danmark er DB's Årsmøde fordi omkring 500 kulturpolitikere og fagfolk sætter hinanden stævne for, at drøfte nogle af de vigtigste tendenser og udfordringer for bibliotekerne og videnssamfundet. Det er her mange af omdrejningspunkterne for bibliotekerne bliver dagsordenssat.
Som direktør for DB kan man synes, at jeg skal mene sådan om vores årsmøde, men jeg har faktisk en fjern og dunkel fortid som kommunalpolitiker, og som sådan står det årlige DB møde også som en milepæl for mig. Det var ofte her at et helt kulturudvalg tog til for, at holde sig ajour med hvad der skete af spændende ting på bibliotekerne og i kultursektoren, hvilke udfordringer der var og hvilke rationaliseringer alle de der biblioteksfolk nu havde fundet på, for at finansiere det hele. Som kulturpolitiker var det vigtigt at vi havde dette forum, at mødes i og der blev naturligt nok holdt en del møder både i vores eget udvalg, men også med andre kommuner og fagfolk. Derfor står det så tydeligt, som en af de store kulturpolitiske begivenheder for mig og heldigvis for mange andre, for tilstrømningen er stadig stor.
I år er et af de temaer vi har temasat DET ÅBNE, SELVBETJENTE BIBLIOTEK
Det er der ikke noget nyt i, for netop DB årsmødet dagsordenssatte temaet for år tilbage, uden at vi havde den fjerneste anelse om, at det ville udvikle sig til en så stor publikumssucces, med så lange åbningestider. Det har vi også beskrevet i vores beretning, som i år også kan ses i en mere interaktiv udgave.
Med nærmest astronomisk hastighed har de såkaldt åbne biblioteker bredt sig. De dukker op landet over med en fart, som gør, at vi selvfølgelig også i Danmarks Biblioteksforening har reflekteret over fænomenet. DB har med god effekt de senere år arbejdet med en række udvalgte indsatsområder og temaer bl.a. fra 2009 med anbefalingen “Længere åbningstid med differentieret betjening”.
Udviklingen siden, understøttet kraftigt af daværende kulturminister Carina Christensens seks mio. kroner til ’Biblioteker i hele landet-projekter’, har på helt utrolig vis understreget dét, vi i DB dengang som nu, troede og tror på:
Biblioteket skal være åbent, når borgerne har fri og mulighed
for at komme der. Både med professionel bistand
fra dygtige medarbejdere og andre gange
uden bemanding, hvor man klarer sig med selvbetjening
og selv lukker sig ind, som man gør det i de bibliotekstilbud,
der lidt fejlagtigt kaldes ’de åbne biblioteker’.
Fra den første spæde start med bl.a. Gjern i Silkeborg til idag har innovative biblioteker og deres medarbejdere evnet at omstille sig og etablere et alternativt og attraktivt bibliotekstilbud baseret på delvis selvbetjening. I dag findesder mere end 100 af slagsen, og også hovedbibliotekerne er flere steder kommet med. Borgerne har nu langt bedre adgang til de store investeringer i både mursten,
samlinger og it-adgang, som det lokale folkebibliotek jo reelt rummer.
Er det så godt for borgerne? Er det godt for bibliotekerne? Er det godt for de ansatte? Det ville være alt for let bare at konstatere, at idéen er slået igennem, og alt så må være godt, og det åbne bibliotek helt rigtigt for borgerne. DB ønsker et mere nuanceret billede af sagen, og følger derfor nøje disse tilbud. Situationen er, at man enkelte steder baserer biblioteket på frivillige eller slet ingen betjening– og det er på sigt naturligvis ikke nok til at skabe et bibliotek af kvalitet. Et sådant forudsætter dygtige fagfolk, uden hvilke tilbuddet let ender med alene at blive et besparelsesprojekt; og i sidste ende bare en samling gamle bøger i et offentligt finansieret lokale.
DB anbefaler og opfordrer i stedet alle kommunalpolitikere til at tage fordel af biblioteket og sikre det som lokalt oplevelses-, videns- og mødested.
Personligt glæder jeg mig til at høre de kulturpolitiske reflektioner over denne udvikling og hvordan vi sikre den kvalitet som borgernes altså stadig efterspørger i sådanne tilbud?
Årsmøde 2013 i Bella Center
Kommentarer
Send en kommentar