Gå videre til hovedindholdet

The Economist har analyseret på markedet for e-bøgerne og vilkår for udlån

Ny bog, ny historie
Nogle biblioteker har prøvet at betale forlagene, hver gang en e-bog bliver udlånt. I Danmark har bibliotekerne, valgt at betale omkring 17 danske kroner ($ 3) pr digital lån, men selv med en så høj pris, har landets største forlag trukket sig ud af aftalen. De frygter, at e-udlån vil kanibalisere salget af bøger.(1)
I sidste uge kunne man læse sådan i The Economist. Artiklen handlede egentlig ikke om danske forhold, men om de generelle udfordringer, der er for bibliotekerne i forhold til at udlåne e-bøger. Men journalisten var faldet over det meget høje prisniveau der er på e-bøger i Danmark, i forhold til det engelsksprogede marked. Det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til. En væsentlig er selvfølgelig at det engelske marked er væsentlig større og produktionsomkostningerne derfor hurtigere tjent hjem.

Men ingen tvivl om at de har en pointe, at prisen på de digitale udgivelser er uforholdsmæssig høje i Danmark og at der skal arbejdes med forretningsmodeller i takt med at markedet for e-bøger udvikler sig. I øjeblikket er e-bogs salget forsvindende lille i Danmark i forhold til salget af fysiske bøger. I følge OECDs seneste opgørelse under 2 %, derfor er markedet endnu for nyt og lille til at finde et naturligt leje for pris. Det vil ændre sig når efterspørgslen vokser og hvis priserne ikke falder finder de danske læsere nok udenlandske alternativer som amazon.com som mange jo allerede vælger. Det udfordre den dansksprogede litteratur, så vi kan kun håbe at parterne på det danske marked er opmærkesomme på denne tendens.
LÆS debatten om: 
Analyse: ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt  ”Lidt af en gåde, hvorfor ebogsløsning til biblioteker skulle være bedst tjent med en monopolleverandør” var en kommentar til min blog i går.
Men er det rigtigt? Og er det den påstand som Jon Lund har i denne interessante analyse. Eller forholder han sig til en monopolligende tilstand på et e-bogsmarked som endnu er så lille, at priserne sættes af andet end markedet. At man derfor kan opnå bedre løsninger via forhandlinger? At man nu ser en situation, hvor nogle store spillere som sidder på ½ af markedet, selv kan sætte pris og betingelser og køber kan vælge at betale eller ikke have varen på hylderne? For
di konkurrencen ikke er eksisterende, da bibliotekerne ikke kan vælge at købe andre steder, da bøgerne kun blir udbudt et af stederne. Se endvidere analyse af prismodeller
Holder hans analyse?


The Economist tager i deres analyse udgangspunkt i at der er en metaforskel på det fysiske og det digitale. En trykt bog kan kun lånes ud i de eksemplarer, der er indkøbt i bibliotekets åbningstid, og de påstår at derfor er konkurrencen ikke så stor, fordi mange vælger at købe deres egen kopi. Men e-udlån er friktionsfri: enhver bruger med de rigtige rettigheder kan downloade en digital fil med det samme. En digital kopi er lige så god som en digital original og det er udfordringen, når de fysiske bøger bliver digitale. Det rejser spørgsmål som: skal bibliotekerne købe mange eksemplarer af en e-bog, eller bare en? Og hvad med sikkerheden? 

Artiklen remser en del eksempler op og nævner f.eks. at nogle udgivere har nægtet at sælge deres e-bøger til folkebiblioteker, eller gjort dem uoverkommeligt dyre eller sat strenge restriktioner på deres brug. 

Selv om 71% af de britiske folkebiblioteker låner ud e-bøger, er 85% af e-bogtitler ikke tilgængelige i folkebiblioteker. I USA stiller det gennemsnitlige offentlige bibliotek kun 4.350 e-bøger  set i forhold til at Amazon udbyder ca 1,7 mio. titler.

I henhold til ophavsretten kan enhver, der køber en trykt bog udlåne eller udleje den, men det samme gælder ikke for digitale værker. Biblioteker ejer ikke e-bøgerne direkte (og det gør jeg faktisk heller ikke som privatperson, for jeg må ikke give den videre til min ven, som jeg ellers gør med mine fysiske bøger). 

I stedet skal bibliotekerne forhandle licensaftaler for hver bog, de ønsker at købe og låne ud. Det er de forhandlinger vi i Danmark har forsøgt at lave landsdækkende, så det ikke er hvert enkelt bibliotek, der skal forhandle med de mange hundrede forlag. Se ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt 

The Economist  skriver at intet land har en fast politik for e-udlån. Storbritannien er på nationalt plan igang med en gennemgang af vilkårene for udlån af e-bøger, resultaterne forventes snart. De fleste andre regeringer afventer, at markedet udvikler sig og hvordan forlagene fastsætter vilkår og priser. 

I USA, hvor omkring tre fjerdedele af folkebiblioteker låne e-bøger ud, har hver af de "store seks store" forlag forskelig forretningsmodeller. Simon & Schuster nægter at stille e-bøger til rådighed for folkebibliotekerne. HarperCollins e-bøger udløber efter de er blevet lånt 26 gange. På de 80 biblioteker, hvor Penguin tilbyder en pilot e-låneprogram, udløber licensen til e-bøger efter et år. Andre forlag bruger de samme begrænsninger som man kender fra de trykte bøger (overdrive), altså at biblioteket indkøber et eksemplar som kun kan udlånes ét af gangen og så skal de indkøbes igen når de har været udlånt et antal gange. Sådan at folkebiblioteker skal genindkøbe e-bøger med jævne mellemrum, ligesom de har at gøre med fysiske bøger, der bliver ødelagt og slidt op.


En interessant artikel, som viser at vi ikke noget sted i verden har fundet løsningen på hvordan bibliotekerne kan stille de digitale bøger til rådighed for borgerne. Og at markedet for e-bøger endnu er ungt og umodent, så vi skal nok være med til at danne det i takt med at det vokser op. 

Men du kan jo selv læse den originale engelsksprogede udgave her

Kommentarer

  1. Hej Michel. Jeg læser for det meste dine blogindlæg, fordi jeg synes, du henter god viden frem til mig, og fordi du også har stærke holdninger. Det er lige før, man får lyst til at diskutere med dig - men dine indlæg er så lange, så jeg mister tråden - alligevel prøver jeg blidt - hvis vi nu alle elsker disse biblioteker; hvorfor er det så, at de i disse år særligt GUDDØDEMIG skal ændre sig? Her tænker jeg sjovt nok på materialevalg :) Jeg synes bestemt også, at effektiviseringen er vigtigt og kan være af det gode, men hvorfor skal indholdet drejes væk fra bøgerne, når det nu er det, folk elsker?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v