torsdag den 10. december 2015

Ny aftale mellem eReolen og det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof

Det er netop blevet offentliggjort at forlaget Lindhardt og Ringhof indgår ny 2 årig aftale med eReolen. Titlerne fra Lindhardt og Ringhof er de mest udlånte på eReolen. så det tror jeg vil have stor betydning for hvordan resten af forlagsbranchen indgår de fremtidige aftaler. 

Jeg noterer mig at Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard i deres pressemeddelelse udtaler:

"Aftalen sikrer den bedst mulige indtjening for Lindhardt og Ringhofs mange forskellige forfattere og forfatterskaber. Der har været debat i medierne, om at bibliotekernes udlån af e-bøger ødelægger det kommercielle digitale marked,  
Lindhardt og Ringhof har den holdning, at vi ikke ønsker at stille os imellem forfatterne og deres læsere på eReolen ved at boykotte bibliotekerne. På den anden side ønsker vi at beskytte og udvikle det kommercielle digitale marked. Vi har derfor valgt dialogens vej og opnået en fleksibel aftale, der sikrer begge dele,” 
Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard
Det er værd at bemærke at det netop er dette forlag der går forrest i de nye aftaler om borgernes adgang til e-bøger vi bibliotekerne. Lindhardt og Ringhof er Danmarks største digitale forlag med en bred udgivelsesportefølje af e-bøger og lydbøger. Forlaget annoncerede i sommer et stort projekt, hvor Lindhardt og Ringhof fordobler antallet af e-bøger i Danmark på to år og digitaliserer mere end 15.000 danske værker.
Billedresultat for ereolen

Bibliotekerne satser på digital litteratur
Man kan også spore glæder hos folkene bag eReolen. Den digitale litteraturformidling er stigende. Alene i 2015 har ’eReolen’ haft mere end 320.000 unikke brugere og alle titler på ’eReolen’ bliver udlånt. Det er en udvikling, der er i god tråd med bibliotekernes ønske om at nå nye målgrupper og især børn og unge via de digitale platforme, hvilket den nye aftale underbygger:

”Med aftalen kan vi få fat i flere læsere og formidle litteratur til dem, der måske ikke kommer forbi bibliotekerne til daglig. Her er netlydbøger en anden måde at møde litteraturen på, der styrker flere borgeres mulighed for at opleve glæden ved litteraturen på en ny måde og inspirere de lidt mere læseuvante til også at læse e-bøger eller fysiske bøger.Vi satser digitalt og særligt på børn og unge, der er åbne overfor de platforme. Det vil vi udnytte til at få flere børn og unge til at læse og interessere sig for litteratur”, siger Jakob Heide Petersen i deres pressemeddelelse 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar