Gå videre til hovedindholdet

Kampen om bibliotekspengene - hvad er op og ned?


E-bøgerne fylder mere og mere på bibliotekerne, men forfatterne får ikke bibliotekspenge for dem. Hvordan håndterer man en ny virkelighed på bogmarkedet? Det skal politikerne nu finde ud af for i dag starter forhandlinger i folketinget om biblioteksafgift som i dag kun tildeles ud fra fysiske bøger

Berlingske havde forleden, en god oversigt over det lidt indviklede system, der ligger bag biblioteksafgiften - 175 mio. kr. som kulturministeriet, hvert år uddeler som kulturstøtte til de danske forfattere. Fordelingsmodellen bygger på et sindrigt system, hvis hovedelement er hvor mange eksemplarer af en forfatters bøger bibliotekerne har stående på hylderne.

Se Kulturministeriet: Biblioteksafgift

I Danmarks Biblioteksforening har vi længe ønsket at ændre på fordelingen, så forfatterne også kan få kulturstøtte baseret på udlån af deres e-bøger. Det blev tydeligt at det var et ønske biblioteksforeningen stod alene med, da kulturministeren i 2012 nedsatte Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og Musik, hvor der var repræsentanter fra forlag, forfattere, musikere og flere andre interessenter. Da det hurtigarbejdende udvalg i april 2015 afleverede deres rapport, var DB de eneste som ikke syntes anbefalingerne var tidssvarende, fordi en forsvindende lille del af biblioteksafgiften fremover skal gå til e-bøger. En pulje som stiger fra 4% til 8% i årene 2018 til 2021. Allerede i dag afspejler det ikke virkeligheden.

Da DB stod alene med ønsket om at få biblioteksafgiften mere i sync med et stadig mere digitalt medieforbrug, vakte DBs indsigelse ikke den store opmærksomhed da rapporten blev offentliggjort.

Det gjorde det til gengæld, da DF i Altinget,foreslog at ”kendte forfattere, der i dag 'scorer kassen' på biblioteksafgiften, fremover skal modtage færre penge. Til gengæld skal flere forfattere have penge for at have bøger på bibliotekernes hylder.” i anledning af folketinget snart tager fat på forhandlingerne om afgiften.

Derfor benyttede Danmarks Biblioteksforening lejligheden til at bakke om Dansk Folkepartis forslag om at ændre på fordelingen, og samtidig rejse debatten om den digitale del af afgiften. Det udsendte vi pressemeddelelse om, og det har ført til en del debat flere steder.

For DB handler det primært om at understrege vigtigheden af at afgiften også understøtter den digitale udvikling. E-bøger giver borgerne en lettere adgang til litteratur, og giver bibliotekerne nye muligheder for at formidle litteraturen, så afgiften bør i det mindste afspejle den digitale udvikling på området eller endnu bedre bidrage til at fremme en digital udvikling. Man kunne lade ordningen afspejle udviklingen ved at lade den digitale komponent stige automatisk i takt med det digitale udlån. Allerede på nuværende tidspunkt er overstiger bibliotekernes digitale udlån procentsatsen på 4 procent.

Et incitament for at ændre biblioteksafgiften er også at det kan gøre det lettere for bibliotekerne at få lov at udlåne e-bøger.

I øjeblikket har flere kendte forfattere som Hanne-Vibeke Holst og Elsebeth Egholm trukket sig fra bibliotekernes fælles udlånssystem for e-bøger eReolen med begrundelsen at de ikke vil vænne borgerne til at kunne låne bøger gratis på bibliotekerne – vel at mærke når de er digitale. For de fysiske bøger kan folk godt låne på biblioteket. Siden 1947 har forfatterne så til gengæld fået udbetalt biblioteksafgift i forhold til hvor mange bøger de har stående på biblioteket.
Populære forfattere boykotter eReolen - Politiken.dk

F.eks. har en af de forfattere der har trukket sig fra eReolen i de seneste 18 år samlet modtaget ca. 8,1 mio. kr. i biblioteksafgift fra kulturministeriet, ud over de indtægter hun har for salget af bøger til biblioteker. Nu skal man jo ikke motivforske, men et så stort beløb skaber nok ikke ligefrem incitament for at flytte afgift fra de fysiske bøger til e-bøgerne for en etableret bestsellerforfatter.

Timingen er ikke helt tilfældig, for Folketinget skal langt om længe behandle forslag til revidering af biblioteksafgiften ud fra rapportens anbefalinger og torsdag den 10.12.15 mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften.

Læs selv  journalist Jeppe Bangsgaard artikel i Berlingske 
 

 >>  Der udgives i dag stort set ikke en roman, uden at den også kommer som e-bog. Forlagene satser på e-bøgerne, og det gør bibliotekerne også, og der er næppe tvivl om, at de vil slå endnu mere igennem fremover. Når e-bøgerne rykker ind på bibliotekerne, vil det betyde, at der bliver købt færre papirbøger.
JAKOB VEDELSBY FORMAND FOR DANSK FORFATTERFORENING
....Klip fra artiklen.....
I år modtog 8.528 forfattere 174,6 mio. kr. i biblioteksafgift, og for 17. år i træk toppede Bjarne Reuter listen med en udbetaling på 769.834 kr.
Alt er med andre ord ved det gamle. Og dog. En stor, principiel forandring af biblioteksafgiftsystemet er på vej, og torsdag i næste uge mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften på e-bøger.
- Vi er ved at blive lidt utålmodige, så det er skønt, hvis der sker noget nu, siger Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening.
I dag udbetaler staten bibliotekspengene efter, hvor mange fysiske eksemplarer af en bog, der står på bibliotekerne. Men der udbetales ikke bibliotekspenge for e-bøger. Og det er urimeligt, synes de fleste at være enige om.
Diskussionen bliver snarere, hvordan man skal lave fordelingen. I Dansk Forfatterforening er udgangspunktet rapportens forslag om, at der fra 2018 indføres bibliotekspenge for e-bøger, og at e-bøgernes andel af det beløb, der i alt udbetales i bibliotekspenge, stiger fra fire procent i 2018 til otte procent i 2021.
- Man har sagt det i mange år, men nu er det rent faktisk sådan, at e-bøgerne er på hastig fremmarch, og det skal vi selvfølgelig tage højde for, siger Jakob Vedelsby.
Den succes gør diskussionen om bibliotekspenge for e-bøger særligt aktuel, mener Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening. Her vil man gå endnu længere end Dansk Forfatterforening, idet man ikke ønsker et loft over, hvor stor en procentdel af bibliotekspengene der kan gå til e-bøgerne.
- Biblioteksafgiften skal afspejle det, der efterspørges. Desuden synes vi, at det er vigtigt at sikre vækstlaget, unge forfattere og mangfoldighed på bogmarkedet. Vi vil også gerne understøtte digital litteratur på lige fod med den fysiske, siger Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet