E-bøgerne fylder mere og mere på bibliotekerne, men forfatterne
får ikke bibliotekspenge for dem. Hvordan håndterer man en ny virkelighed på
bogmarkedet? Det skal politikerne nu finde ud af for i dag starter forhandlinger i folketinget om biblioteksafgift som i dag kun tildeles ud fra fysiske bøger
Se Kulturministeriet: Biblioteksafgift
I Danmarks Biblioteksforening har vi længe ønsket at ændre på fordelingen, så forfatterne også kan få kulturstøtte baseret på udlån af deres e-bøger. Det blev tydeligt at det var et ønske biblioteksforeningen stod alene med, da kulturministeren i 2012 nedsatte Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og Musik, hvor der var repræsentanter fra forlag, forfattere, musikere og flere andre interessenter. Da det hurtigarbejdende udvalg i april 2015 afleverede deres rapport, var DB de eneste som ikke syntes anbefalingerne var tidssvarende, fordi en forsvindende lille del af biblioteksafgiften fremover skal gå til e-bøger. En pulje som stiger fra 4% til 8% i årene 2018 til 2021. Allerede i dag afspejler det ikke virkeligheden. Da DB stod alene med ønsket om at få biblioteksafgiften mere i sync med et stadig mere digitalt medieforbrug, vakte DBs indsigelse ikke den store opmærksomhed da rapporten blev offentliggjort.
Det gjorde det til gengæld, da DF i Altinget,foreslog at ”kendte forfattere, der i dag 'scorer kassen' på biblioteksafgiften, fremover skal modtage færre penge. Til gengæld skal flere forfattere have penge for at have bøger på bibliotekernes hylder.” i anledning af folketinget snart tager fat på forhandlingerne om afgiften.
Derfor benyttede Danmarks Biblioteksforening lejligheden til at bakke om Dansk Folkepartis forslag om at ændre på fordelingen, og samtidig rejse debatten om den digitale del af afgiften. Det udsendte vi pressemeddelelse om, og det har ført til en del debat flere steder. For DB handler det primært om at understrege vigtigheden af at afgiften også understøtter den digitale udvikling. E-bøger giver borgerne en lettere adgang til litteratur, og giver bibliotekerne nye muligheder for at formidle litteraturen, så afgiften bør i det mindste afspejle den digitale udvikling på området eller endnu bedre bidrage til at fremme en digital udvikling. Man kunne lade ordningen afspejle udviklingen ved at lade den digitale komponent stige automatisk i takt med det digitale udlån. Allerede på nuværende tidspunkt er overstiger bibliotekernes digitale udlån procentsatsen på 4 procent.
Et incitament for at ændre biblioteksafgiften er også at det kan gøre det lettere for bibliotekerne at få lov at udlåne e-bøger.
I øjeblikket har flere kendte forfattere som Hanne-Vibeke Holst og Elsebeth Egholm trukket sig fra bibliotekernes fælles udlånssystem for e-bøger eReolen med begrundelsen at de ikke vil vænne borgerne til at kunne låne bøger gratis på bibliotekerne – vel at mærke når de er digitale. For de fysiske bøger kan folk godt låne på biblioteket. Siden 1947 har forfatterne så til gengæld fået udbetalt biblioteksafgift i forhold til hvor mange bøger de har stående på biblioteket.
Populære forfattere boykotter eReolen - Politiken.dk
F.eks. har en af de forfattere der har trukket sig fra eReolen i de seneste 18 år samlet modtaget ca. 8,1 mio. kr. i biblioteksafgift fra kulturministeriet, ud over de indtægter hun har for salget af bøger til biblioteker. Nu skal man jo ikke motivforske, men et så stort beløb skaber nok ikke ligefrem incitament for at flytte afgift fra de fysiske bøger til e-bøgerne for en etableret bestsellerforfatter.
Timingen er ikke helt tilfældig, for Folketinget skal langt om længe behandle forslag til revidering af biblioteksafgiften ud fra rapportens anbefalinger og torsdag den 10.12.15 mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften.
Læs selv journalist Jeppe Bangsgaard artikel i Berlingske
Der udgives i dag stort set ikke en roman, uden at den også kommer som e-bog. Forlagene satser på e-bøgerne, og det gør bibliotekerne også, og der er næppe tvivl om, at de vil slå endnu mere igennem fremover. Når e-bøgerne rykker ind på bibliotekerne, vil det betyde, at der bliver købt færre papirbøger.
....Klip fra artiklen.....
I år modtog 8.528 forfattere 174,6 mio. kr. i biblioteksafgift, og for 17. år i træk toppede Bjarne Reuter listen med en udbetaling på 769.834 kr.
Alt er med andre ord ved det gamle. Og dog. En stor, principiel forandring af biblioteksafgiftsystemet er på vej, og torsdag i næste uge mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften på e-bøger.
- Vi er ved at blive lidt utålmodige, så det er skønt, hvis der sker noget nu, siger Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening.
I dag udbetaler staten bibliotekspengene efter, hvor mange fysiske eksemplarer af en bog, der står på bibliotekerne. Men der udbetales ikke bibliotekspenge for e-bøger. Og det er urimeligt, synes de fleste at være enige om.
Diskussionen bliver snarere, hvordan man skal lave fordelingen. I Dansk Forfatterforening er udgangspunktet rapportens forslag om, at der fra 2018 indføres bibliotekspenge for e-bøger, og at e-bøgernes andel af det beløb, der i alt udbetales i bibliotekspenge, stiger fra fire procent i 2018 til otte procent i 2021.
- Man har sagt det i mange år, men nu er det rent faktisk sådan, at e-bøgerne er på hastig fremmarch, og det skal vi selvfølgelig tage højde for, siger Jakob Vedelsby.
Den succes gør diskussionen om bibliotekspenge for e-bøger særligt aktuel, mener Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening. Her vil man gå endnu længere end Dansk Forfatterforening, idet man ikke ønsker et loft over, hvor stor en procentdel af bibliotekspengene der kan gå til e-bøgerne.
- Biblioteksafgiften skal afspejle det, der efterspørges. Desuden synes vi, at det er vigtigt at sikre vækstlaget, unge forfattere og mangfoldighed på bogmarkedet. Vi vil også gerne understøtte digital litteratur på lige fod med den fysiske, siger Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening.
Kommentarer
Send en kommentar