Gå videre til hovedindholdet

Landets næststørste forlag advarer mod boykot af eReolen

Sådan skriver Politiken i dag, hvor Lindhardt og Ringhof mener, at det er muligt at få en fin forretning, selv om eReolen har stort udvalg, men Gyldendal siger de ikke vil gentage avisernes digitale fejl.


Interessant betragtninger oven på nogle ugers debat, hvor nogle få forlag har meddelet at de ikke længere vil stille e-bøger og lydbøger til rådighed for bibliotekernes eReolen
Politikens journalist CARSTEN ANDERSEN er en af de jornalister der har skrevet mest om konflikten, og det gør det derfor ikke mindre interresant at han i dag er gået tættere på, ikke bare biliotekerne, men hele udviklingen af det digitale marked, for i virkeligheden er udfordringerne gemt i den udvikling. Det kræver nemlig nye forretningsmodeller at agere på det marked.
     Se gennemgang af debatten 
I artiklen beskriver han de udfordringer der er opstået, på baggrund af at 5 forlag har sagt farvel til bibliotekernes udlånsportal, eReolen. Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk, mens 250 andre forlag har valgt at blive.

Af artiklen fremgår "Fra 1. januar trækker de flere tusinde digitale titler ud af bibliotekerne, fordi de mener, at eReolen ødelægger muligheden for at opbygge et kommercielt e-bogsmarked. Ude på sidelinjen har forhandlerne fra landets næststørste forlag Lindhardt og Ringhof (L&R) stået og set måbende til, for lige før Gyldendal opgav at forhandle videre, indgik L&R en ny, toårig aftale med bibliotekerne.

»Måske findes der en grund til, at de øvrige forlag handler, som de gør, men vi kan ikke se den. Jeg er optaget af væksten i vores digitale forretning, og vi kan konstatere, at den vokser konstant og hurtigt, og vi har ikke oplevet eReolen som nogen ulempe«, siger Lars Boesgaard, administrerende direktør i Lindhardt og Ringhof.

I et længere debatindlæg i dagens avis appellerer han til sine kolleger om at vende tilbage og få afsluttet forhandlingerne med eReolen. Ifølge Lars Boesgaard vil store internationale spillere som Google, Amazon og Apple før eller siden ændre det danske bogmarked grundlæggende. Og han mener, at eReolen på det tidspunkt er en god allieret at have.
Amazon kommer

»Der er ingen tvivl om, at de store aktører er på vej ind i Danmark. I øjeblikket føler de sig frem, men vi kan mærke, at de nærmer sig. De var der som et søm, da vi offentliggjorde vores store digitaliseringskampagne. Dagen efter blev vi kontaktet af Amazon«, siger Lars Boesgaard med henvisning til forlagets projekt om at digitalisere 15.000 bøger inden for de kommende to år.
Som han ser det, er det store problem med eReolen lige nu ikke, at bibliotekernes udlån forhindrer, at man kan opbygge et kommercielt marked. Problemet er derimod, at der er alt, alt for få digitale bøger.
»Ved udelukkende at fokusere på nyheder og bestsellere i digitaliseringen svigter forlagene ikke kun de forfattere, hvis værker står i kælderen og samler støv. De svigter også langt hoveddelen af deres øvrige forfattere, som derved bliver afskåret fra at være i kontakt med læserne. Det er synd for forfatterne, og det er ærgerligt, at vi ikke får skabt det moderne danske bibliotek med et gigantisk udvalg af e-bøger inden for alle genrer«.
For to år siden havde forlagene også en konflikt med eReolen. Dengang betød konflikten, at de store forlag trak alle deres digitale titler tilbage fra eReolen og opbyggede deres helt egen udlånsportal.
»Erfaringerne fra den sidste boykot skræmmer, for vi kunne jo se, at udlånet på eReolen bare fortsatte. Jeg var selv med i den boykot, og det eneste, vi oplevede, var, at de små forlag og selvudgiverne fyldte pladsen på eReolen op«, siger Lars Boesgaard."
Læs selv hele artiklen eller debatindlæget på side 5 i dagens papiravis

Eller se


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet