Gå videre til hovedindholdet

Landets næststørste forlag advarer mod boykot af eReolen

Sådan skriver Politiken i dag, hvor Lindhardt og Ringhof mener, at det er muligt at få en fin forretning, selv om eReolen har stort udvalg, men Gyldendal siger de ikke vil gentage avisernes digitale fejl.


Interessant betragtninger oven på nogle ugers debat, hvor nogle få forlag har meddelet at de ikke længere vil stille e-bøger og lydbøger til rådighed for bibliotekernes eReolen
Politikens journalist CARSTEN ANDERSEN er en af de jornalister der har skrevet mest om konflikten, og det gør det derfor ikke mindre interresant at han i dag er gået tættere på, ikke bare biliotekerne, men hele udviklingen af det digitale marked, for i virkeligheden er udfordringerne gemt i den udvikling. Det kræver nemlig nye forretningsmodeller at agere på det marked.
     Se gennemgang af debatten 
I artiklen beskriver han de udfordringer der er opstået, på baggrund af at 5 forlag har sagt farvel til bibliotekernes udlånsportal, eReolen. Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk, mens 250 andre forlag har valgt at blive.

Af artiklen fremgår "Fra 1. januar trækker de flere tusinde digitale titler ud af bibliotekerne, fordi de mener, at eReolen ødelægger muligheden for at opbygge et kommercielt e-bogsmarked. Ude på sidelinjen har forhandlerne fra landets næststørste forlag Lindhardt og Ringhof (L&R) stået og set måbende til, for lige før Gyldendal opgav at forhandle videre, indgik L&R en ny, toårig aftale med bibliotekerne.

»Måske findes der en grund til, at de øvrige forlag handler, som de gør, men vi kan ikke se den. Jeg er optaget af væksten i vores digitale forretning, og vi kan konstatere, at den vokser konstant og hurtigt, og vi har ikke oplevet eReolen som nogen ulempe«, siger Lars Boesgaard, administrerende direktør i Lindhardt og Ringhof.

I et længere debatindlæg i dagens avis appellerer han til sine kolleger om at vende tilbage og få afsluttet forhandlingerne med eReolen. Ifølge Lars Boesgaard vil store internationale spillere som Google, Amazon og Apple før eller siden ændre det danske bogmarked grundlæggende. Og han mener, at eReolen på det tidspunkt er en god allieret at have.
Amazon kommer

»Der er ingen tvivl om, at de store aktører er på vej ind i Danmark. I øjeblikket føler de sig frem, men vi kan mærke, at de nærmer sig. De var der som et søm, da vi offentliggjorde vores store digitaliseringskampagne. Dagen efter blev vi kontaktet af Amazon«, siger Lars Boesgaard med henvisning til forlagets projekt om at digitalisere 15.000 bøger inden for de kommende to år.
Som han ser det, er det store problem med eReolen lige nu ikke, at bibliotekernes udlån forhindrer, at man kan opbygge et kommercielt marked. Problemet er derimod, at der er alt, alt for få digitale bøger.
»Ved udelukkende at fokusere på nyheder og bestsellere i digitaliseringen svigter forlagene ikke kun de forfattere, hvis værker står i kælderen og samler støv. De svigter også langt hoveddelen af deres øvrige forfattere, som derved bliver afskåret fra at være i kontakt med læserne. Det er synd for forfatterne, og det er ærgerligt, at vi ikke får skabt det moderne danske bibliotek med et gigantisk udvalg af e-bøger inden for alle genrer«.
For to år siden havde forlagene også en konflikt med eReolen. Dengang betød konflikten, at de store forlag trak alle deres digitale titler tilbage fra eReolen og opbyggede deres helt egen udlånsportal.
»Erfaringerne fra den sidste boykot skræmmer, for vi kunne jo se, at udlånet på eReolen bare fortsatte. Jeg var selv med i den boykot, og det eneste, vi oplevede, var, at de små forlag og selvudgiverne fyldte pladsen på eReolen op«, siger Lars Boesgaard."
Læs selv hele artiklen eller debatindlæget på side 5 i dagens papiravis

Eller se


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few