Gå videre til hovedindholdet

Landets næststørste forlag advarer mod boykot af eReolen

Sådan skriver Politiken i dag, hvor Lindhardt og Ringhof mener, at det er muligt at få en fin forretning, selv om eReolen har stort udvalg, men Gyldendal siger de ikke vil gentage avisernes digitale fejl.


Interessant betragtninger oven på nogle ugers debat, hvor nogle få forlag har meddelet at de ikke længere vil stille e-bøger og lydbøger til rådighed for bibliotekernes eReolen
Politikens journalist CARSTEN ANDERSEN er en af de jornalister der har skrevet mest om konflikten, og det gør det derfor ikke mindre interresant at han i dag er gået tættere på, ikke bare biliotekerne, men hele udviklingen af det digitale marked, for i virkeligheden er udfordringerne gemt i den udvikling. Det kræver nemlig nye forretningsmodeller at agere på det marked.
     Se gennemgang af debatten 
I artiklen beskriver han de udfordringer der er opstået, på baggrund af at 5 forlag har sagt farvel til bibliotekernes udlånsportal, eReolen. Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk, mens 250 andre forlag har valgt at blive.

Af artiklen fremgår "Fra 1. januar trækker de flere tusinde digitale titler ud af bibliotekerne, fordi de mener, at eReolen ødelægger muligheden for at opbygge et kommercielt e-bogsmarked. Ude på sidelinjen har forhandlerne fra landets næststørste forlag Lindhardt og Ringhof (L&R) stået og set måbende til, for lige før Gyldendal opgav at forhandle videre, indgik L&R en ny, toårig aftale med bibliotekerne.

»Måske findes der en grund til, at de øvrige forlag handler, som de gør, men vi kan ikke se den. Jeg er optaget af væksten i vores digitale forretning, og vi kan konstatere, at den vokser konstant og hurtigt, og vi har ikke oplevet eReolen som nogen ulempe«, siger Lars Boesgaard, administrerende direktør i Lindhardt og Ringhof.

I et længere debatindlæg i dagens avis appellerer han til sine kolleger om at vende tilbage og få afsluttet forhandlingerne med eReolen. Ifølge Lars Boesgaard vil store internationale spillere som Google, Amazon og Apple før eller siden ændre det danske bogmarked grundlæggende. Og han mener, at eReolen på det tidspunkt er en god allieret at have.
Amazon kommer

»Der er ingen tvivl om, at de store aktører er på vej ind i Danmark. I øjeblikket føler de sig frem, men vi kan mærke, at de nærmer sig. De var der som et søm, da vi offentliggjorde vores store digitaliseringskampagne. Dagen efter blev vi kontaktet af Amazon«, siger Lars Boesgaard med henvisning til forlagets projekt om at digitalisere 15.000 bøger inden for de kommende to år.
Som han ser det, er det store problem med eReolen lige nu ikke, at bibliotekernes udlån forhindrer, at man kan opbygge et kommercielt marked. Problemet er derimod, at der er alt, alt for få digitale bøger.
»Ved udelukkende at fokusere på nyheder og bestsellere i digitaliseringen svigter forlagene ikke kun de forfattere, hvis værker står i kælderen og samler støv. De svigter også langt hoveddelen af deres øvrige forfattere, som derved bliver afskåret fra at være i kontakt med læserne. Det er synd for forfatterne, og det er ærgerligt, at vi ikke får skabt det moderne danske bibliotek med et gigantisk udvalg af e-bøger inden for alle genrer«.
For to år siden havde forlagene også en konflikt med eReolen. Dengang betød konflikten, at de store forlag trak alle deres digitale titler tilbage fra eReolen og opbyggede deres helt egen udlånsportal.
»Erfaringerne fra den sidste boykot skræmmer, for vi kunne jo se, at udlånet på eReolen bare fortsatte. Jeg var selv med i den boykot, og det eneste, vi oplevede, var, at de små forlag og selvudgiverne fyldte pladsen på eReolen op«, siger Lars Boesgaard."
Læs selv hele artiklen eller debatindlæget på side 5 i dagens papiravis

Eller se


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte