Gå videre til hovedindholdet

EU-ophavsret til den digitale tidsalder

European Commission logoKommissionen tager de første skridt til at give bedre adgang til onlineindhold og opstiller vision om at gøre EU’s regler om ophavsret mere tidssvarende



I dag kan vi se det første udspil fra kommissionen Det digitale indre marked, opmærksomheden retter sig særligt på den påtænkte revision af direktivet vedr. ophavsret kaldet INFOSOC.

Et første hurtigt kig i udspillet viser ikke at de aktivt forholder sig til biblioteker, men de taler om Undtagelser fra ophavsretsreglerne i et innovativt og inkluderende samfund

Netop undtagelserne i ophavsretsreglerne er det der muliggør at bibliotekerne kan købe og udlåne bøger. Det gælder i den fysiske verden, men endnu ikke i forhold til e-bøgerne, hvilket gør at bibliotekerne hele tiden skal forhandle om ret og specielt pris for at få lov at udlåne, og som gør at nogle forlag og forfattere ind i mellem pludselig trækker deres e-bøger tilbage.

Tidligere har man Europa-Parlamentet arbejdet med den såkaldte Julia Reda rapport og i flere udvalg bakket op om dens anbefalinger.
Rapporten foreslår blandt andet, at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks.:
• giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter,
• tillader udlån af e-bøger via internettet.



Disse undtagelser er afgørende for udviklingen af effektive biblioteksydelser i den digitale tidsalder. Så i Danmarks Biblioteksforening følger vi nøje udviklingen og hilser dagens udspil for kommisionen velkomment, omend vi gerne ser de adresserer bibliotekernes udfordringer mere præcist. Men det vil jeg dykke ned i

I deres pressemeddelelse skriver Kommissionen at de som opfølgning på strategien for det digitale indre marked fremlægger et forslag, som giver borgerne ret til at tage onlineindhold med på rejsen, og en handlingsplan, der har til formål at modernisere EU’s ophavsretsregler.

For øjeblikket kan borgere, der rejser i EU, risikere at blive afskåret fra adgang til tjenester, som de har betalt for i deres hjemland. Dette kunne f.eks. være udbud af film, sportsudsendelser, musik, e-bøger eller spil. Forslaget til en forordning om grænseoverskridende overførsel af onlineindholdstjenester, som fremlægges i dag, skal gøre op med disse begrænsninger. Formålet er at sikre, at EU-borgerne kan rejse med det digitale indhold, de har købt eller abonnerer på i deres hjemland. Grænseoverskridende overførsel, der er en ny forbrugerrettighed, forventes at blive en realitet i 2017, samme år som roamingtaksterne i EU bliver afskaffet (pressemeddelelse). Eftersom der er tale om en forordning, vil den finde direkte anvendelse i alle 28 medlemsstater, når den er vedtaget.

Derudover fremlægger Kommissionen i dag sin vision for en tidssvarende ramme for EU-ophavsretsreglerne. Ideerne derfra vil blive omsat til lovforslag og politiske initiativer i løbet af de næste seks måneder, og der vil i den forbindelse blive taget hensyn til bidragene fra en række offentlige høringer.

Generelt ønsker Kommissionen at sikre, at EU’s borgere har adgang til et bredt, lovligt udbud af indhold, samtidig med at forfattere og andre rettighedshavere bliver tilstrækkeligt beskyttet og får en rimelig betaling for deres værker. Nøglesektorerne uddannelse, kultur, forskning og innovation vil ligeledes drage nytte af en mere tidssvarende og europæisk ramme.
SE hele Pressemeddelelse fra 





Jeg er i hvert fald spændt på at se det samlede udspil til nye ophavretsregler i foråret og betydningen for bibliotekerne.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n