Gå videre til hovedindholdet

Det digitale indre marked til debat i folketingets kulturudvalg idag #EUPOL

EU-Kommissionen har store planer om et indre digitalt marked. Det har jeg tidligere skrevet om i EU-ophavsret til den digitale tidsalder

Målet med et digitalt indre marked er at sikre vækst og gøre det lettere for den europæiske forbruger at handle på tværs af grænserne. Det kan der være megen fornuft i.

I dag er der så høring på Christiansborg om konsekvenserne af planerne om det digitale Europa. Den vil jeg følge med interesse.

Indledningsvis kan vi konstatere at der i det bilag som folketingets kulturudvalg bygger deres høring på er væsentlige fejl. Se 

Af dette bilag fremgår det at man i Danmark slet ikke operer med undtagelser.

Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opereres med begrænsninger og undtagelser. Vilkår, som sikrer bibliotekerne ret til og mulighed for i det hele taget at købe og udlåne bøger. Det er ikke blot ærgerligt, at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger, der er forkerte, det er overraskende og ikke normal standard. Vi må gå ud fra, der er tale om en beklagelig misforståelse.

I bibliotekerne er vi naturligt nok interesseret i hvilken betydning det digitale indre marked har for Infosoc direktivet, som er det der sikrer at bibliotekerne har ret til at købe og udlåne fysiske bøger. Specielt i forhold til e-bøger, da det nugældende direktiv ikke omfatter de digitale materialer, derfor har vi med interesse noteret os, at man i EU parlamentet har bakket op bag den såkaldte Julia Reda rapport, der anbefaler at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter, Samt tillader udlån af e-bøger via internettet. Det vil give en mere smidig forhandlings situation, når vi skal forhandle fremtidens forretningsmodeller for e-bøger vi bibliotekerne.

Disse undtagelser er afgørende for udviklingen af effektive biblioteksydelser i den digitale tidsalder.

II. Grænseoverskridende brug af indhold til forskning og undervisning
”Hvilket problem ønsker Kommissionen at løse?

I EU’s lovgivning om ophavsret12 findes der muligheder for undtagelser, når det gælder handikappede, arkiver, museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioners brug af materiale, der er beskyttet af ophavsret. Undtagelserne er imidlertid valgfrie. Hver land har besluttet, hvor mange og hvordan undtagelser inkluderes i national lovgivning. I nogle lande skal myndigheder kompensere rettighedshavere for de tabte indtægter, undtagelserne måtte medføre. Danmark operer slet ikke med undtagelser.”

Og på side 6 skriver man
"Kommissionen meddelelse taler om at harmonisere undtagelserne for at sikre større retssikkerhed og klarhed. Det tyder på, at Kommissionen vil foreslå en revision af disse regler i InfoSoc-direktivet om ophavsret. Kommissionen specificerer dog ikke, hvordan reglerne skal harmoniseres, om det skal ske via en forordning eller et direktiv, og om det fortsat skal være muligt at have modeller som den danske uden undtagelser, der i stedet bygger på aftaler."

Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opererer der med undtagelser. De undtagelser som giver bibliotekerne lov at købe og udlåne bøger bygger på undtagelser. Det er ærgerligt at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger der er forkerte.

I bibliotekerne er vi naturligt nok interesseret i hvad det betyder for Infosoc direktivet, som er det der sikrer at bibliotekerne har ret til at købe og udlåne bøger. Altså de fysiske, for det gælder ikke med de digitale, derfor har vi med interesse noteret os, at man i EU parlamentet har bakket op bag den såkaldte Julia Reda rapport, der anbefaler at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter, Samt tillader udlån af e-bøger via internettet. Det vil give en mere smidig forhandlings situation, når vi skal forhandle fremtidens forretningsmodeller for e-bøger vi bibliotekerne.

At vi har undtagelser er som nævnt undtagelser er afgørende for biblioteksydelser i den digitale tidsalder. Dog må jeg sige, at jeg savner en tilbundsgående argumentation fra kommusionen, på hvad udtrykket "digitalt indre markend dækker".

De har talt om det i et år og der er jo en sproglig parallel til det det "Indre marked" som EU gennemførte i 1986 for fysiske varer. Men jeg synes ikke man blot kan paralleliserer en fysisk varer med en digital. Der er flere væsen forskelle og der er en række udfordringer, som de ikke har adresseret fra kommisionen, heller ikke i det seneste store udspil om  EU-ophavsret 

Men der er også en del kritiske røster. F.eks, mener Alex Ahrendtsen DF
Kulturordfører at forslaget truer film- og forlagsbranchen. Hvis der indføres et grænseløst europæisk marked uden geoblokeringer og landerettigheder, vil vor mangfoldige europæiske filmindustri bukke under - du kan se hans argumentation her 

Se mere om høring

Blokken er redigeret kl. 13.27 den 16/12-2015

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte