I morges deltog jeg i debat på P1 morgen. Debatten handlede om hvorfor nogle få forlag ikke vil sælge deres bøger til eReolen, og hvordan vi kunne finde nogle fornuftige og langtidsholdbare løsninger. Jeg har linket til udsendelsen herunder. Overskriften blev "Opblødning mellem biblioteker og forlag" hvilket for mig var temmelig overraskende set i lyset af den forudgående debat i dagspressen.
Når man har fulgt de seneste ugers debat om bibliotekernes e-bogs tjeneste eReolen, kunne det ellers godt lyde som om biblioteker og eReolen i særdeleshed er samfundsskadelige og derfor er der fem forlag som ikke længere vil leverer til eReolen. Men proportionerne er at fem forlag har givet udtryk for at de ikke længere vil være med, mens der er 250 andre stadig er med, herunder det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof, som ser det som en god forretning. L&R er også landet andets største forlag, så det er altså heller ikke de store mod de små, som man ellers også kunne få indtryk af.
I sådan en debat er det værd at bemærke at bibliotekernes formål er at få mennesker til at læse og blive klogere. Det gør de bl.a. ved at udlåne bøger. Sådan har det været altid og det ændre sig ikke at at bøgerne bliver digitale.
Jeg er ikke en del af forhandlingerne mellem eReolen og forlagene, men som direktør i Danmarks Biblioteksforening følger jeg naturligvis forhandlingerne nøje og er interesseret i de bedste løsninger for borgere og samfund. Det er jo skatteborgernes penge der bruges og et politisk formål der udfoldes.
Derfor er det også så ærgerligt når faktuelt forkerte oplysninger kommer til at præge debatten. F.eks. citerede JP Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) for at "han har fuld forståelse for, at forlagene har valgt at trække sig."
»Vi kan ikke have, at bibliotekerne med skattekroner i ryggen udkonkurrerer de private. Bibliotekerne har en rolle i forhold til almindelig samfundsoplysning, men måske vil det være rimeligt at indføre en vis friktion i systemet, så man skal vente på sin e-bog, ligesom man kan vente på en fysisk bog.«
Af debatten kunne man også få det indtryk at eReolen ophører med at eksistere. Men proportionerne i de manglende forlagsaftaler betyder, at det nuværende titelantal hos eReolen falder fra godt 12.000 e-bøger til ca. 8.000 e-bøger, og fra ca. 5.000 lydbøger til ca. 4.000 lydbøger. I løbet af næste år får eReolen til gengæld tilført nogle flere e-bogstitler fra landets næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, der som det eneste af de store forlag har indgået en ny, toårig aftale med bibliotekerne samt en aftale om digitalisering af forlagets bagkatalog (dette afsnit tilføjet 18.12 kl 20.07)
Det digitale marked udfordrer alle
Når man har fulgt de seneste ugers debat om bibliotekernes e-bogs tjeneste eReolen, kunne det ellers godt lyde som om biblioteker og eReolen i særdeleshed er samfundsskadelige og derfor er der fem forlag som ikke længere vil leverer til eReolen. Men proportionerne er at fem forlag har givet udtryk for at de ikke længere vil være med, mens der er 250 andre stadig er med, herunder det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof, som ser det som en god forretning. L&R er også landet andets største forlag, så det er altså heller ikke de store mod de små, som man ellers også kunne få indtryk af.
LÆS Ny aftale mellem eReolen og det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof
I sådan en debat er det værd at bemærke at bibliotekernes formål er at få mennesker til at læse og blive klogere. Det gør de bl.a. ved at udlåne bøger. Sådan har det været altid og det ændre sig ikke at at bøgerne bliver digitale.
Jeg er ikke en del af forhandlingerne mellem eReolen og forlagene, men som direktør i Danmarks Biblioteksforening følger jeg naturligvis forhandlingerne nøje og er interesseret i de bedste løsninger for borgere og samfund. Det er jo skatteborgernes penge der bruges og et politisk formål der udfoldes.
Derfor er det også så ærgerligt når faktuelt forkerte oplysninger kommer til at præge debatten. F.eks. citerede JP Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) for at "han har fuld forståelse for, at forlagene har valgt at trække sig."
»Vi kan ikke have, at bibliotekerne med skattekroner i ryggen udkonkurrerer de private. Bibliotekerne har en rolle i forhold til almindelig samfundsoplysning, men måske vil det være rimeligt at indføre en vis friktion i systemet, så man skal vente på sin e-bog, ligesom man kan vente på en fysisk bog.«
Det er en problematisk påstand, fordi der netop er ret stor friktion på udlånet af e-bøger i eReolen. En del forlag vælger en licensmodel for mange af deres nye udgivelser og for bestsellere. Den model fungerer ligesom med den fysiske bog. Endog mere restriktivt. Biblioteket køber én e-bog, som kan udlånes til én borger ad gange, som vi kender det fra den fysiske bog, men biblioteket må kun udlåne e-bogen 4 gange, så skal de købe den igen. I de fleste kommuner har bibliotekerne endvidere indført yderlige restriktioner, sådan at man som borger kun kan låne 3 e-bøger pr måned. Alt samme begrænsninger der er indført sådan at der stadig vil være et kommercielt salg.
Af debatten kunne man også få det indtryk at eReolen ophører med at eksistere. Men proportionerne i de manglende forlagsaftaler betyder, at det nuværende titelantal hos eReolen falder fra godt 12.000 e-bøger til ca. 8.000 e-bøger, og fra ca. 5.000 lydbøger til ca. 4.000 lydbøger. I løbet af næste år får eReolen til gengæld tilført nogle flere e-bogstitler fra landets næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, der som det eneste af de store forlag har indgået en ny, toårig aftale med bibliotekerne samt en aftale om digitalisering af forlagets bagkatalog (dette afsnit tilføjet 18.12 kl 20.07)
Det digitale marked udfordrer alle
Men ingen tvivl om, at ikke alle forlag befinder sig lige godt på det digitale marked. Spøgsmålet er om det er eReolens skyld? og der kan stilles mange spørgsmål til den digitale udvikling.
- Er det bibliotekstilbuddet eller den digitale udvikling som sådan der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalingsstrømme? Hvordan har udviklingen været med film og musik? Er det fornuftigt at basere forventninger om fremtidig salg på det digitale område på historiske data?
- Skyldes den reducerede betalingsvillighed muligheden for udlån eller handler det om betalingsvillighed for digitale produkter generelt?
- Kan det manglende salg af e-bøger skyldes at prisen er for høj?
- Kan faldende indtægter skyldes en forkert model? At det er vanskeligt at sælge digitale produkter som styksalg (jf. Netflix, Spotify, Amazon Prime)?
Bibliotekerne er interesseret i at der er en sundt marked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger, samtidig med at vi sikrer borgerne har en rimelig adgang til litteraturen inden for en begrænset offentlig økonomi. Det handler både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og muligheden for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger.
Det har også være baggrunden for at at bibliotekerne gerne ville være med til at udvikle e-bogsmarkedet og investere i at give endnu flere borgere mulighed for læser. Det har være vigtigt for bibliotekssektoren at kunne tilbyde e-bøger, fordi de giver mulighed for at nå nye brugergrupper. Vel vidende at det koster og det for nuværende ville være væsentligt billigere kun at udlåne fysiske bøger,
Derfor er jeg også ked af når forhandlinger bryder sammen og nogle enkelte forlag siger fra og forhindre bibliotekerne i at købe bøger. Altså e-bøger, for de fysiske bøger har bibliotekerne i følge loven ret til at købe og udlåne, ellers kunne vi risikerer hvert år at skulle ud og pille bøger ned fra fra reolerne fra de forlag som pludselig ikke har lyst at sælge deres bøger til bibliotekerne. Den lov gælder bare ikke e-bøgerne, så derfor er vi i den kedelige situation at der nu er fem forlag der piller alle deres e-bøger ned fra eReolen.
Løsninger og forhandlinger kræver dialog og samtale, så derfor er det ærgerligt hvis ikke parterne ønsker at deltage, det er heller ikke fremmende når tonen skærpes som f.eks. i JP den 17. december hvor adm. direktør i People’s Press Jan Degner udtalte »Vi kan ikke leve med statsligt pirateri, der er til stor skade for danske forfattere og forlag«. Eller når Bogmarkedet fra samme mand skriver at eReolen kun har holdt ét møde, hvor han "gætter på, at eReolen har haft en strategi om, at ’nu får vi de store med, og så bagefter tryner vi de små’." Ud over det det ikke er rigtigt, så er det jo ikke fremmende for dialogen eller forhandlingerne at udtrykke sig på den vis eller kun komme til ét møde.
Det har også være baggrunden for at at bibliotekerne gerne ville være med til at udvikle e-bogsmarkedet og investere i at give endnu flere borgere mulighed for læser. Det har være vigtigt for bibliotekssektoren at kunne tilbyde e-bøger, fordi de giver mulighed for at nå nye brugergrupper. Vel vidende at det koster og det for nuværende ville være væsentligt billigere kun at udlåne fysiske bøger,
Derfor er jeg også ked af når forhandlinger bryder sammen og nogle enkelte forlag siger fra og forhindre bibliotekerne i at købe bøger. Altså e-bøger, for de fysiske bøger har bibliotekerne i følge loven ret til at købe og udlåne, ellers kunne vi risikerer hvert år at skulle ud og pille bøger ned fra fra reolerne fra de forlag som pludselig ikke har lyst at sælge deres bøger til bibliotekerne. Den lov gælder bare ikke e-bøgerne, så derfor er vi i den kedelige situation at der nu er fem forlag der piller alle deres e-bøger ned fra eReolen.
Løsninger og forhandlinger kræver dialog og samtale, så derfor er det ærgerligt hvis ikke parterne ønsker at deltage, det er heller ikke fremmende når tonen skærpes som f.eks. i JP den 17. december hvor adm. direktør i People’s Press Jan Degner udtalte »Vi kan ikke leve med statsligt pirateri, der er til stor skade for danske forfattere og forlag«. Eller når Bogmarkedet fra samme mand skriver at eReolen kun har holdt ét møde, hvor han "gætter på, at eReolen har haft en strategi om, at ’nu får vi de store med, og så bagefter tryner vi de små’." Ud over det det ikke er rigtigt, så er det jo ikke fremmende for dialogen eller forhandlingerne at udtrykke sig på den vis eller kun komme til ét møde.
Derfor var det også med en vis spænding at jeg skulle deltage i debat på P1 morgen med netop Jan Degner, men heldig vis udviklede samtalen sig positivt. Han kom med åbent sind og beviste tesen om at dialog fremmer forståelsen. Godt nok ser det stadig ud til at forlaget tækker sig fra eReolen den 1. januar 22016, men til gengæld lovede han at komme tilbage til nye forhandlinger, og på mig lød det som om han denne gang ikke kun ville komme med ét ultimativt krav om, at alt skal køre på betingelser af deres licensmodel, som var kravet da de forlod forhandlingerne, men at man indleder en reel dialog om hvordan også dé kan komme med ombord sammen med de 250 andre forlag.
Men det kan I jo selv høre
(denne blog er rettet i enkel formuleringer den 19.12 og et afsnit tilføjet 18.12)
Opblødning mellem biblioteker og forlag
(denne blog er rettet i enkel formuleringer den 19.12 og et afsnit tilføjet 18.12)
Opblødning mellem biblioteker og forlag
Lånere på bibliotekernes digitale lånesystem eReolen kommer fra nytår til at kigge langt efter titler fra de store forlag Gyldendal, Peoples Press og Politikens Forlag, der alle har valgt at trække sig fra samarbejdet. Årsagen - og stridens kerne - er betalingen og vilkårene for udlån. Medvirkende: Jan Degner, adm. direktør People's Press; Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening.
Kommentarer
Send en kommentar