Mens fordummelsen er ved at vokse nationen over hovedet, bliver bibliotekerne skåret ned til sokkeholderne.
Sådan skriver ANALYSEREDAKTØR POUL AARØE PEDERSEN i Politiken idag. Han har en interessant analyse som jeg tillader mig at bringe her.
Så det lod regeringen behændigt være med, da den for nylig fremlagde sit forslag til næste års finanslov – den finanslov, der netop i disse dage er til forhandling. Bortset fra en ekstra pose teaterpenge på 44 millioner kroner og et par andre administrative plusser var S-R-SF’s forslag en tro kopi af VK’s bebudede besparelser for 2012.
Omtrent samtidig med fremlæggelsen af finanslovsforslaget kom en kedelig nyhed fra Danmarks Biblioteksforening: I 2012 vil hele seks ud af ti kommuner (endnu en gang) skære i bibliotekernes budgetter.
I tre ud af ti kommuner vil man fastholde budgetterne, mens det kun er et fåtal, der planlægger at bruge flere penge på de kommunale biblioteker. Når velfærdskrybben er tom, bides hestene – og i 2012 bliver bibliotekerne åbenbart dem, der kun får smuler i muleposen.
Men bibliotekerne og befolkningen har for længst nået smertegrænsen: Antallet af biblioteker i Danmark er på små 30 år halveret, og især siden kommunalreformen er udviklingen gået stærkt. I dag er der blot 482 biblioteker tilbage, små filialer i udsatte egne lukker hele tiden, og det vil formentlig fortsætte til næste år, når nye besparelser rammer.
Sådan skriver ANALYSEREDAKTØR POUL AARØE PEDERSEN i Politiken idag. Han har en interessant analyse som jeg tillader mig at bringe her.
"Når smalhalsen strammer til i velfærdsstaten, og både børn og blebærende gamle må holde for, kan det være en prekær sag at bede om flere penge til kulturlivet.
Så det lod regeringen behændigt være med, da den for nylig fremlagde sit forslag til næste års finanslov – den finanslov, der netop i disse dage er til forhandling. Bortset fra en ekstra pose teaterpenge på 44 millioner kroner og et par andre administrative plusser var S-R-SF’s forslag en tro kopi af VK’s bebudede besparelser for 2012.Omtrent samtidig med fremlæggelsen af finanslovsforslaget kom en kedelig nyhed fra Danmarks Biblioteksforening: I 2012 vil hele seks ud af ti kommuner (endnu en gang) skære i bibliotekernes budgetter.
Men bibliotekerne og befolkningen har for længst nået smertegrænsen: Antallet af biblioteker i Danmark er på små 30 år halveret, og især siden kommunalreformen er udviklingen gået stærkt. I dag er der blot 482 biblioteker tilbage, små filialer i udsatte egne lukker hele tiden, og det vil formentlig fortsætte til næste år, når nye besparelser rammer.
Biblioteket er ellers landets mest besøgte kulturinstitution. 36 millioner bliver hvert år lukket inden for bogdørene. Det svarer til, at hver dansker går på biblioteket mere end seks gange om året. Så mange borgerbesøg kommer ingen andre kulturinstitutioner bare i nærheden af.
Det burde vi som nation være glade for. Bibliotekerne er historisk nået ud til selv den mindste lille by, men er nu mere trængt end nogensinde før i det kommunale biblioteksvæsens historie.
De tilbageværende biblioteker har ganske vist lige så mange udlån som før kommunalreformen, før masselukningerne og før de kortere åbningstider, viser analyser.
Men det siger sig selv, at hvis man lukker ned for det lille lokale bibliotek, vil man også lukke nogle af de lokale helt ude af biblioteksverdenen. Her gælder den samme regel som for idrætsforeninger: Jo tættere aktiviteterne er placeret på borgerne, desto større er chancen for, at folk og fæ dukker op og tager del i dem.
Men det siger sig selv, at hvis man lukker ned for det lille lokale bibliotek, vil man også lukke nogle af de lokale helt ude af biblioteksverdenen. Her gælder den samme regel som for idrætsforeninger: Jo tættere aktiviteterne er placeret på borgerne, desto større er chancen for, at folk og fæ dukker op og tager del i dem.
Set fra samfundets synsvinkel har vi alt at vinde ved at slippe borgerne løs blandt bøgerne. Der er hverken tobak eller sprut på bibliotekerne, ej heller bønner og tungetale. Det er kort fortalt en lokal kulturinstitution, man kan blive klogere af – eller i hvert fald kulturelt rigere af.
Og så er vi slet ikke nået til bibliotekernes sociale funktion: Ud over at være (kvalitets-)væresteder for mange børn og unge i løbet af dagtimerne viser analyser også, at det fortrinsvis er folk med lave indkomster, der kommer på bibliotekerne.
Og så er vi slet ikke nået til bibliotekernes sociale funktion: Ud over at være (kvalitets-)væresteder for mange børn og unge i løbet af dagtimerne viser analyser også, at det fortrinsvis er folk med lave indkomster, der kommer på bibliotekerne.
Af dem, som tjener under 150.000 kroner om året, er det 85 procent, der bruger biblioteket, mens det kun er 65 procent af dem, som tjener over 800.000 kroner.
Kun et fåtal af danskerne ønsker at bruge færre penge på bibliotekerne, mens hver fjerde ligefrem er villig til at fordyre skattebilletten, hvis det kan føre til bedre biblioteker. Det viste en Megafonmåling, som Politiken foretog tidligere i år.
Men vi kan vist lige så godt indse først som sidst, at politikerne ikke kommer til at sætte skatten op for at få råd til bedre og flere biblioteker. Tværtimod tyder alt på, at bibliotekerne fortsat vil gå hårde tider i møde, jf. Biblioteksforeningens nyhed om besparelserne til næste år.
Spørgsmålet er, om vi fortsat kan lade det være op til kommunerne alene at træffe de store beslutninger omkring bibliotekerne, eller om vi har brug en national strategi og nye minimumsregler for biblioteksvæsenet.
Ser man på S-R-SF’s nylige regeringsgrundlag, er landets mest besøgte kulturinstitution ikke nævnt en eneste gang. Det er en skam. Men det er heldigvis ikke for sent at komme på bedre tanker. Faktisk er muligheden der lige nu – med finanslovsforhandlingerne i fuld gang.
Hvorfor ikke afsætte en målrettet sum penge til at sætte en midlertidig stopper for biblioteksdøden? Det kunne passende være et første forvarsel om, at landspolitikerne er på sagen – og at de mener det "
Spørgsmålet er, om vi fortsat kan lade det være op til kommunerne alene at træffe de store beslutninger omkring bibliotekerne, eller om vi har brug en national strategi og nye minimumsregler for biblioteksvæsenet.
Ser man på S-R-SF’s nylige regeringsgrundlag, er landets mest besøgte kulturinstitution ikke nævnt en eneste gang. Det er en skam. Men det er heldigvis ikke for sent at komme på bedre tanker. Faktisk er muligheden der lige nu – med finanslovsforhandlingerne i fuld gang.
Hvorfor ikke afsætte en målrettet sum penge til at sætte en midlertidig stopper for biblioteksdøden? Det kunne passende være et første forvarsel om, at landspolitikerne er på sagen – og at de mener det "
Hvad mener du? Har han ret?
Kommentarer
Send en kommentar