Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?

I går rejste Lotte Garbers,formanden for forfatterforeningen, et centralt spørgsmål i dagbladet Politiken: »Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?«

Artiklen handlede egentlig om at Biblioteker skal sparke e-bogen i gang med den nye service ereolen.dk, men rejser altså et andet interessant aspekt.

Set i det store billede, er det allervigtigst at få spurgt om når den gratis adgang til information og viden udfordres: Hvilke konsekvenser får det for borgerne? Hvordan sikrer vi alle, også dem, der i givet fald ville være afhængige alene af kommercielle udbydere, adgang til emusik og elitteratur af kvalitet i fremtiden?

Garbers stiller spørgsmålet om gratisprincippet i forlængelse af hendes opfordring til, at vi på længere sigt bør have en mere principiel diskussion om bibliotekernes rolle i en digital verden. I den forbindelse stiller hun et andet meget væsentligt spørgsmål: "Kommer der abonnementstjenester, hvor man kan streame de bøger, man ønsker at læse, skal det måske være slut med digitale bøger på biblioteket."

Hvad synes du?

Lotte Garbers har selv en e-bogslæser
kan man se på booksnob.dk 

For mig er svaret, at prisen skal falde til gratis for brugeren, fordi vi ved, at selv en minimal pris for vidensprodukter som bøger kan afholde nogle fra at læse og deltage i det demokratiske samfund. Det er jo også grunden til, at vi har en lovgivning, der slår fast, at bibliotekerne skal stille alle typer materialer til rådighed, med fri og lige adgang. Det kræver viden at kunne begå sig i et demokratisk samfund og adgang til information for at kunne udvikle et videnssamfund. Det skal man ikke holde nogen ude fra. 

 
 

Et af de områder hvor udviklingen er gået rigtig stærkt er på musikområdet. Ipoden startede en udvikling, hvor man fandt en fælles standard for en fælles mobilenhed, hvor vi kunne afspille vores musik. CD’en blev udskiftet med digitale filer, som hentes over nettet. Desværre medførte det også, at det blev nemmere at pirakatkopiere musikken. Musikbranchens svar var nye kanaler, hvor man nemt og billiget kunne købe musikken med f.eks. Itunes. Det medførte, at musikken blev væsentlig billigere for os forbrugere og næste bølge var nye løsninger som TDC-play, hvor man kunne købe adgang til stort set al musik, hvis man er abonnent hos TDC. Og senest har vi set Spotfy, hvor man i princippet kan streame musikken gratis, dog får man så en del reklamer med i pakken, som afbryder musikken. Hvis man vil undgå reklamer, kan man købe en billig adgang for 90 kr. om måneden.

Er det så et argument for at bibliotekerne ikke længere skal stille musik til rådighed? Skal de, der ikke har råd, plages af reklamer med de konsekvenser det har? Hvad med den kulturpolitiske vinkel? Skal man bare overlade det til de kommercielle udbydere at bestemme hvilken type musik, der skal være til rådighed? Hvordan sikrer man, at der er adgang til alt musik, også til de smalle bagkataloger? Og hvad hvis musikleverandøren lukker ned, hvordan sikre man så adgang? Skal vi så bare sige til borgerne, desværre firmaet kan ikke længere give adgang til kulturarven?

Hvis ikke biblioteket er der, med alle dets facetter, også bøgerne i både fysiske og digitale former, hvem skal så lære vore børn at navigere i informationsjunglen. Biblioteker formidler trods en stram økonomi også stadig nye former og formater, så de reelt matcher både voksne og børns vidensbehov. Sådan som man aktuelt ser det i Bibliotekernes Temauge ”OPRØR ”–, hvor 27 biblioteker viser alle facetter af tilbuddene i et massivt brugerrettet satsning se  http://www.bitesite.dk/  


Alligevel synes jeg, at det er et vigtigt spørgsmål Garbers stiller. Når man i en stadig mere digitaliseret verden præget af "the long tail" økonomi, hvor de digitale produkter bliver billigere og billigere, må vi naturligvis alle spørge: Hvor længe skal man så bruge offentlige penge på at sikre at de svageste grupper skal have mulighed for at kunne låne materialer på biblioteket, uanset om materialerne er fysiske eller digitale.

Hvilket igen, bl.a. i lyset af den nye ebogsservice eReolen.dk, så rejser spørgsmålet om, der er en lignende udvikling på vej for e-bøger. Vi er alle lige nu meget optagede af, hvilke konsekvenser det får det for forlag, forfattere og biblioteker. Men set i det store billede, er det allervigtigst at vi får spurgt: Hvilke konsekvenser får det for borgerne? Hvordan sikrer vi alle, også dem, der i givet fald ville være afhængige alene af kommercielle udbydere, adgang til emusik og elitteratur af kvalitet i fremtiden?

Der er masser af spørgsmål. Og svarene ikke er helt enkle. Men debatten er vigtig, og jeg vil opfordre alle til at deltage. I Danmarks Biblioteksforening vil vi søge yderligere dialog med forlag og forfattere, for at finde flere fælles svar. 

Politiken har bragt dette indlæg i forkortet form