Det styrker Danmark at tænke de akademiske uddannelser på tværs

Jeg har sammen med Jørgen Bartholdy, biblioteks- og borgercenterchef i Skanderborg Kommune i dag haft dette debatindlæg i Magasinet Danske Kommuner

Bibliotekerne 
styrket som kultur- og videnscentre
Biblioteks- og Informationsvidenskab er en central ressource for og inspirationskilde til biblioteksudviklingen i Danmark, ja for hele informations- og videnssamfundet. Det er i høj grad Danmarks Biblioteksskole, der har præget denne udvikling. Biblioteksskolen, der siden 2010 har heddet Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), var en selvstændig akademisk uddannelse. Indtil den nye regering kom til, lå den under Kulturministeriet, hvor de andre universiteter lå under

Videnskabsministeriet. Det er nu lavet om. I forbindelse med regeringsdannelsen er IVA overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. ( I udgaven i Danske Kommuner, havde der indsneget sig en fejl, hvor vi skrev "Akademiets to afdelinger er organisatorisk overflyttet til universiteterne i henholdsvis Aalborg og København" hvilket ikke er tilfældet).

Folkebibliotekerne har over en årrække ændret fokus fra at være isolerede institutioner med snæver opgaveportefølje til at være multihuse, der er involveret i en række kultur-, informations-, vejlednings- og serviceopgaver for kommunerne. Mange kommuner har fået øjnene op for, at de kompetencer, bibliotekerne besidder, kan bringes i spil i nye sammenhænge, og samtidig har it-udviklingen skabt en tættere forbindelse mellem informationsformidling og opgaveløsning. Dette er ikke et alternativ til de klassiske biblioteksopgaver, men en udbygning af dem og yderligere et tegn på, at folkebibliotekerne er centrale aktører i dannelsen af en ny kommunal virkelighed. Derfor er der brug for kandidater med en bred uddannelsesbaggrund på bibliotekerne, og overflytningen til samme ministerium som de øvrige universiteter er derfor indlysende og rigtig.

Det er imidlertid stadig nødvendigt, at der holdes fast og forskes videre i nogle biblioteksfaglige kernekompetencer. For eksempel er bibliometri uundværligt, når man skal vurdere kvaliteten af forskning, men i det hele taget er der flere forskningsområder, der i dag ligger på IVA, som har fornyet aktualitet, hvis vi skal bevare overblikket i den overvældende informationsmængde, som videnssamfundet byder på. IVA har også enestående kompetencer inden for kulturformidling. Kompetencer, der er med til at fastholde de danske bibliotekers helt uvurderlige og særlige status som åbne uafhængige kultur- og mødesteder lokalt. Som steder for folkeoplysning og egen læring eller som det kit, der holder sammen på værdierne i et hyperkomplekst, demokratisk samfund, om man vil.

IVA’s udvikling fra professionsskole til universitet har betydet, at der er sket meget forskningsmæssigt. Nær konktakt til universiteter har givet de studerende mulighed for selv at kombinere deres uddannelser med dele fra andre universitetsområder. IVA uddanner og forsker i dag i informationsvidenskab og kulturformidling, og den nye profil har betydet en øget tilgang til studiet. For folkebibliotekerne og deres opdraggivere, kommunerne, er det glædeligt, ikke mindst af hensyn til de kommende års store generationsskifte på bibliotekerne. Biblioteksuddannelserne står således over for en dobbelt udfordring. På den ene side er forskning i de traditionelle biblioteksfag vigtigere i dag end nogensinde, og på den anden side stiller de mange nye opgaver, bibliotekerne skal løse, krav om en langt bredere kompetenceprofil blandt bibliotekernes ansatte.

Den nye placering af IVA i et bredere universitetsmiljø kan styrke begge disse udviklingsspor, men det betyder, at der ikke må ske en nedprioritering af IVA’s hidtidige fokus på biblioteker og kulturformidling. Dertil er de specifikke biblioteksfaglige kompetencer simpelthen for afgørende for en fastholdelse og videreførelse af folkebibliotekernes unikke rolle som kultur- og videnscentre. Og det er der mere brug for i dag end nogensinde. <