Gang i biksen, når åbningstiden udvides

I dag skriver magasinet Danske Kommuner at, der kommer gang i biksen, når kunderne ikke skal nå på biblioteket på bestemte åbningstider, viser nye tal. Egentlig ikke en epokegørende konstatering, at udvidet åbningstid fører til øget åbningstid! Eller er det mon det for landets kommuner? Er det bare bibliotekerne, der ikke tænker som den traditionelle kommunale institution, men ved at de kun er sat i verden for borgernes skyld?

I Danske Kommuner skriver de under overskriften, at lånere flokkes til åbne biblioteker og de har jo ganske ret. Det er populært med biblioteker der har rigtig lang åbningstid, så borgerne kan bruge dem når det passer dem også uden for almindelig åbningstid, og altså biblioteker hvor der ikke er personale hele tiden.

Den udvidet selvbetjening, kræver tydeligt personale
Det er en naturlig tanke i bibliotekerne, at man åbner rummene endnu mere op, da det jo netop er borgernes rum og skabt som mødested. Samtidig har bibliotekerne sørget for at alt er så selvbetjent at det kan lade sig gøre, at brugerne kan låne alt, også når der ikke er personale. Dog viser erfaringer at det er vigtigt at det er tydeligt hvornår der er personale, da der er en stor efterspørgsel efter personalets kompetencer, og ikke kun til at finde de helt rigtige materialer, men i stigende grad til at vejlede og hjælpe med alle de digitale løsninger og tilbud.

For snart mange år siden lancerende Danmarks Biblioteksforening udtrykket "længere åbningstid, med differentieret betjening". Den gang havde man ikke fantasi til at forestille sig dette ville udvikle sig til at der idag er over 70 biblioteker, der har valgt at holde åbent langt ud over almindelig arbejdstid. Der var nok slet ikke fantasi til at forestille sig, at bibliotekerne på tidspunkter ville være åbne helt uden personale sådan som man startede med i Gjern i 2004, hvor efter det gik stærkt. Det der ofte sker i bibliotekssektoren, når et bibliotek finder på en god ide, så er de andre biblioteker så omstillingsparate at det er spredt ud over de fleste kommuner i landet.

I Danske Kommuner skriver man at "23 procent flere lånere er der kommet ud af, at folk selv kan bestemme, hvornår de vil besøge biblioteket, viser tal fra Danmarks Statistik.

På de åbne biblioteker låser lånere sig ind uden for åbningstid med eksempelvis et sygesikringskort og en kode.

- Tendensen er, at de åbne biblioteker giver flere kunder, bekræfter Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier over for Frederiksborg Amts Avis."

Vi har kun set starten af de nye former for biblioteker
Artiklen slutter med at slå fast at det er en nødvendig forbedring, det tror jeg også, men jeg tror derimod ikke at de rammer rigtigt når de lader Jens Thorhauge spå, at "der i fremtiden vil være to typer biblioteker. I tyndtbefolkede områder vil der typisk være åbne biblioteker, mens større byer vil have biblioteker med arrangementer. Og flere kombinerer et betjent bibliotek med et åbent og ubetjent bibliotek."

Jeg tror der vil være mange flere end to typer biblioteker og man kan allerede se tendensen nu, hvor flere store hovedbiblioteker er begyndt at holde åbent langt ud over normal arbejdstid. Faktisk tror jeg vi kan se frem til at vi er ved at udvikle noget helt unikt, hvor borgerne vil få deres eget mødested, som altid vil være tilgængeligt. Et moderne agora, som også vil indeholde adgang til alle videns- og oplevelsesressourcer. Samfundets indgang og mødested, hvor der også vil være hjælp og mulighed for læring. Det demokratiske rum.

Artiklens sidste påstand er at det koster godt 200.000 kr. at lave et bibliotek om til et åbent bibliotek. Det tror jeg man skal sætte et stort spørgsmålstegn ved. Det er nok rigtigt at der er gennemsnittet i de mindre filialbibliotek, men det er noget helt andet, når man skal arbejde med det store hovedbibliotek med flere indgange. Og så skal man huske, at denne udvikling kun er mulig fordi bibliotekerne i en lang årrække har arbejdet på og investeret store summer i denne vision, som muliggøres af at man har automatiseret udlån, indførst RFID teknologi og en masse andre investeringer, der skal til når man vil skabe den optimale oplevelse, service og brugertilfredshed.