Gå videre til hovedindholdet

Gang i biksen, når åbningstiden udvides



I dag skriver magasinet Danske Kommuner at, der kommer gang i biksen, når kunderne ikke skal nå på biblioteket på bestemte åbningstider, viser nye tal. Egentlig ikke en epokegørende konstatering, at udvidet åbningstid fører til øget åbningstid! Eller er det mon det for landets kommuner? Er det bare bibliotekerne, der ikke tænker som den traditionelle kommunale institution, men ved at de kun er sat i verden for borgernes skyld?

I Danske Kommuner skriver de under overskriften, at lånere flokkes til åbne biblioteker og de har jo ganske ret. Det er populært med biblioteker der har rigtig lang åbningstid, så borgerne kan bruge dem når det passer dem også uden for almindelig åbningstid, og altså biblioteker hvor der ikke er personale hele tiden.

Den udvidet selvbetjening, kræver tydeligt personale
Det er en naturlig tanke i bibliotekerne, at man åbner rummene endnu mere op, da det jo netop er borgernes rum og skabt som mødested. Samtidig har bibliotekerne sørget for at alt er så selvbetjent at det kan lade sig gøre, at brugerne kan låne alt, også når der ikke er personale. Dog viser erfaringer at det er vigtigt at det er tydeligt hvornår der er personale, da der er en stor efterspørgsel efter personalets kompetencer, og ikke kun til at finde de helt rigtige materialer, men i stigende grad til at vejlede og hjælpe med alle de digitale løsninger og tilbud.

For snart mange år siden lancerende Danmarks Biblioteksforening udtrykket "længere åbningstid, med differentieret betjening". Den gang havde man ikke fantasi til at forestille sig dette ville udvikle sig til at der idag er over 70 biblioteker, der har valgt at holde åbent langt ud over almindelig arbejdstid. Der var nok slet ikke fantasi til at forestille sig, at bibliotekerne på tidspunkter ville være åbne helt uden personale sådan som man startede med i Gjern i 2004, hvor efter det gik stærkt. Det der ofte sker i bibliotekssektoren, når et bibliotek finder på en god ide, så er de andre biblioteker så omstillingsparate at det er spredt ud over de fleste kommuner i landet.

I Danske Kommuner skriver man at "23 procent flere lånere er der kommet ud af, at folk selv kan bestemme, hvornår de vil besøge biblioteket, viser tal fra Danmarks Statistik.

På de åbne biblioteker låser lånere sig ind uden for åbningstid med eksempelvis et sygesikringskort og en kode.

- Tendensen er, at de åbne biblioteker giver flere kunder, bekræfter Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier over for Frederiksborg Amts Avis."

Vi har kun set starten af de nye former for biblioteker
Artiklen slutter med at slå fast at det er en nødvendig forbedring, det tror jeg også, men jeg tror derimod ikke at de rammer rigtigt når de lader Jens Thorhauge spå, at "der i fremtiden vil være to typer biblioteker. I tyndtbefolkede områder vil der typisk være åbne biblioteker, mens større byer vil have biblioteker med arrangementer. Og flere kombinerer et betjent bibliotek med et åbent og ubetjent bibliotek."

Jeg tror der vil være mange flere end to typer biblioteker og man kan allerede se tendensen nu, hvor flere store hovedbiblioteker er begyndt at holde åbent langt ud over normal arbejdstid. Faktisk tror jeg vi kan se frem til at vi er ved at udvikle noget helt unikt, hvor borgerne vil få deres eget mødested, som altid vil være tilgængeligt. Et moderne agora, som også vil indeholde adgang til alle videns- og oplevelsesressourcer. Samfundets indgang og mødested, hvor der også vil være hjælp og mulighed for læring. Det demokratiske rum.

Artiklens sidste påstand er at det koster godt 200.000 kr. at lave et bibliotek om til et åbent bibliotek. Det tror jeg man skal sætte et stort spørgsmålstegn ved. Det er nok rigtigt at der er gennemsnittet i de mindre filialbibliotek, men det er noget helt andet, når man skal arbejde med det store hovedbibliotek med flere indgange. Og så skal man huske, at denne udvikling kun er mulig fordi bibliotekerne i en lang årrække har arbejdet på og investeret store summer i denne vision, som muliggøres af at man har automatiseret udlån, indførst RFID teknologi og en masse andre investeringer, der skal til når man vil skabe den optimale oplevelse, service og brugertilfredshed. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte