Sidste år udgav Børne- og kulturchefforeningen et oplæg der hed Guldet i nabolaget. Det handler om at nedbryde de traditionelle grænser mellem sektorerne, både i kommuner og mellem det offentlige og private. Det oplæg synes jeg har fået alt for lidt opmærksomhed.
Vi bør hylde foreningens opfordring til en helt ny helhedstænkning.
Da oplægget udkom sagde deres daværende formand Klaus Majgaard "Traditionelt ser vi vores område som en række af institutioner, der leverer pædagogiske og kulturelle tilbud til lokalsamfundet. Men hvad nu, hvis vi ikke tænker med afsæt i institutionerne? Hvad nu hvis vi i stedet ser lokalsamfundet som et miljø for læring og kulturskabelse? Hvad nu hvis vi ser på alt det, der ligger imellem vores institutioner, nemlig et forgrenet netværk af relationer og læringsrum?
Vi ser den kolossale betydning af lokalsamfundets kræfter, når fx en virksomhed tager medansvar for udvikling af en ny linje i 10. klasse for skoletrætte unge. Vi ser det, når et boligselskab, en idrætsklub eller en kommunal ungdomsskole udvikler forebyggende aktiviteter i et større boligområde. Og vi ser det, når nye byrum og kulturelle aktiviteter afføder nye fællesskaber og bringer mennesker sammen, som ellers ikke ville have set meget til hinanden. Det er guld, og vi har det lige i nabolaget, ”
Det har han fuldstædigret i. Udvikling, læring og dannelse sker på mange arenaer, fx i familierne, i uformelle netværk, i foreningerne, i kulturinstitutionerne eller i samspillet med de lokale virksomheder.
Guldet i nabolaget opfordrer til at tænke tilbud og institutioner ud fra, hvordan de bidrager til det lærings- og udviklingsmiljø, der allerede findes i lokalsamfundet. Og foreslår, at forvaltningerne udvikler sig til spilfordelere og partnerskabsagenter i lokale samarbejder. Det tror jeg bibliotekerne kunne være en aktiv facilitator i at gøre til virkelighed. Så jeg vil opfordre bibliotekerne til at stille sig i spidsen for at skabe grundlaget for at tænke tværsektorielt i en ny helhedstænkning.
Vi bør hylde foreningens opfordring til en helt ny helhedstænkning.
Da oplægget udkom sagde deres daværende formand Klaus Majgaard "Traditionelt ser vi vores område som en række af institutioner, der leverer pædagogiske og kulturelle tilbud til lokalsamfundet. Men hvad nu, hvis vi ikke tænker med afsæt i institutionerne? Hvad nu hvis vi i stedet ser lokalsamfundet som et miljø for læring og kulturskabelse? Hvad nu hvis vi ser på alt det, der ligger imellem vores institutioner, nemlig et forgrenet netværk af relationer og læringsrum?
Vi ser den kolossale betydning af lokalsamfundets kræfter, når fx en virksomhed tager medansvar for udvikling af en ny linje i 10. klasse for skoletrætte unge. Vi ser det, når et boligselskab, en idrætsklub eller en kommunal ungdomsskole udvikler forebyggende aktiviteter i et større boligområde. Og vi ser det, når nye byrum og kulturelle aktiviteter afføder nye fællesskaber og bringer mennesker sammen, som ellers ikke ville have set meget til hinanden. Det er guld, og vi har det lige i nabolaget, ”
Det har han fuldstædigret i. Udvikling, læring og dannelse sker på mange arenaer, fx i familierne, i uformelle netværk, i foreningerne, i kulturinstitutionerne eller i samspillet med de lokale virksomheder.
Guldet i nabolaget opfordrer til at tænke tilbud og institutioner ud fra, hvordan de bidrager til det lærings- og udviklingsmiljø, der allerede findes i lokalsamfundet. Og foreslår, at forvaltningerne udvikler sig til spilfordelere og partnerskabsagenter i lokale samarbejder. Det tror jeg bibliotekerne kunne være en aktiv facilitator i at gøre til virkelighed. Så jeg vil opfordre bibliotekerne til at stille sig i spidsen for at skabe grundlaget for at tænke tværsektorielt i en ny helhedstænkning.
Men læs selv oplægget og gå i gang på tværs Download nu
Kommentarer
Send en kommentar