Gå videre til hovedindholdet

Øget personregistrering er en trussel mod vidensamfundet

Forbrugerrådet rejste i sidste uge kritik imod de nye overvejelser om registrering, bl.a. i forbindelse med køb af taletidskort og registrering af internetbrugere på bibliotekerne.

Bl.a. betyder det ingen adgang til internettet på biblioteket uden at oplyse sit CPR-nummer. Det er et af de forslag som overvejes i regeringen i forbindelse med en optrapning af kampen mod terror og organiseret kriminalitet. Justitsministeriet mener, at de mange frit tilgængelige internetopkoblinger på offentlige steder medfører stigende problemer for politiets efterretningstjeneste, og derfor overvejes det, at indføre påbud om at brugere af offentlige tjenester skal identificere sig for at få adgang til tjenesterne.

Jeg synes ikke om ideen og har tidligere skrevet om det. En sådan ordning vil kræve mange ekstra ressourcer, og den vil næppe have den store effekt, fordi der alligevel er så mange andre steder i det offentlige rum, hvor kriminelle og potentielle terrorister kan komme på internettet.

Det er også et spørgsmål om hvor langt det danske samfund vil gå i forhold til en stadig mere klaustrofobisk overvågning. Og man kan jo også stille spørgsmålet om den stigende overvågning har nogen synderlig effekt på terror og organiseret kriminalitet

Man kan til gengæld frygte, at en sådan øget overvågning og mistænkeliggørelse vil afholde almindelige og helt lovlydige borgere fra at benytte bibliotekets tjenester, hvilket vil være et tab for alle i vidensamfundet.

Kommentarer

  1. Normalt er brugere af pc'ere på biblioteket registrerede som lånere. Men 'gæster' og brugere af KVIK-pc'erne er der ikke tjek på. De pc'ere står så til gengæld placeret, så enhver nysgerrig kan følge med. Af dén grund tror jeg heller ikke, at det vil have nogen effekt i bekæmpelsen af terror. Jeg kan så til gengæld ikke helt forstå, hvorfor man er så angst for registrering i en tid, hvor man alligevel slynger sit personnummer ud i forskellige situationer, hvor enhver kan høre det.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte