Gå videre til hovedindholdet

Bibliotekschefer ser mørkt på fremtiden

På folkebibliotekerne forventer man flere lukninger af filialer, færre nye bøger og kortere åbningstider næste år, viser en rundspørge blandt bibliotekscheferne, som Berlingske Tidende har lavet.

Jeg må stille mig selv hvor pessimistiske vi skal være? Skal vi ikke håbe på en politisk erkendelse af, at man ikke kan spare mere hvis vi fortsat skal udvikle vores samfund?

I Berlingskes artikel citeres jeg da også for:
I Danmarks Biblioteksforening deler man bekymringen, men tror på et større politisk fokus på bibliotekerne fremover.

»Hvis der kommer store besparelser, vil det betyde et tab for videnssamfundet. Vi har at gøre med den største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution, så derfor håber jeg ikke, at der er grund til pessimismen. Jeg ved godt, at krisen kradser, men jeg tror, at der er en politisk erkendelse af, at hvis vi skal udvikle vores videnssamfund, så er bibliotekerne en af indgangene til det,« siger Michael Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Jeg kan godt forstå, at man på bibliotekerne er bekymret, for der er skårret ind til benet og desværre er besparelserne jo ingenlunde et overstået kapitel alle steder.

I artiklen hedder det:
"De danske biblioteker står over for hårde tider. Lukninger af filialer, færre nye bøger på hylderne og kortere åbningstider med færre bibliotekarer er scenariet, som en stor del af landets biblioteker ser det.

Det viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt landets bibliotekschefer. 74 ud af 97 har svaret. Af dem forventer hele 82 procent, at der må gennemføres besparelser på budgettet for 2011.

Over halvdelen af disse, 57 procent, regner med, at nedskæringerne vil udmønte sig i mindre bemanding i åbningstiden. Og knap hver tredje, 31 procent, regner med at skære på indkøbet af nye bøger og andet materiale næste år.

Bekymring
De fremtidsudsigter bekymrer Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet.

»Der er ikke flere knapper at skrue på. Vi har rationaliseret og digitaliseret alle processer for mange år siden, så der er ikke andre steder at spare end på materialer og den gode service. Det er chefernes svar et udtryk for, og jeg kan i den grad kende billedet. Både medarbejdere og ledere melder, at man kun lige kan holde den daglige drift kørende, og man prøver at tilgodese alle de krav, der er, men der er simpelthen ikke penge,« siger hun.

Over 300 filialer er blevet nedlagt de seneste ti år. Men også næste år vil flere små biblioteker lukke, lyder forventningen fra bibliotekscheferne. 19 af landets bibliotekschefer regner således med filiallukninger.

»Problemet ved at lukke filialer er, at når du lukker et lokalt bibliotek, lukker du også for adgangen for børn, unge og ældre. I debatten om folkeskolen er det vigtigt at huske, at det, der gør, at børn bliver gode til at læse, er, at de læser af lyst. Men det bliver sværere og sværere for dem og andre at komme på et bibliotek,« siger Pernille Drost.

Ansvar
Hun efterlyser, at politikerne tager ansvar. »Der er behov for, at lokalpolitikerne siger: Ja, vi har skåret i servicen. Man kan ikke blive ved med at skære i kerneydelserne og så hævde, at verden er uforandret,« siger Pernille Drost.

I Danmarks Biblioteksforening deler man bekymringen, men tror på et større politisk fokus på bibliotekerne fremover.

»Hvis der kommer store besparelser, vil det betyde et tab for videnssamfundet. Vi har at gøre med den største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution, så derfor håber jeg ikke, at der er grund til pessimismen. Jeg ved godt, at krisen kradser, men jeg tror, at der er en politisk erkendelse af, at hvis vi skal udvikle vores videnssamfund, så er bibliotekerne en af indgangene til det,« siger Michael Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Berlingske Tidende ville gerne have spurgt kulturminister Per Stig Møller (K), om bibliotekscheferne efter hans vurdering har grund til deres bekymring. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren. "

Kilde: http://www.berlingske.dk/boeger/bibliotekschefer-ser-moerkt-paa-fremtiden

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte