onsdag den 18. januar 2012

Konference: Bibliotekernes relation til brugerne

Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.

Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"

Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.
 

Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.

I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?

Se mine PowerPoint:

2 kommentarer:

  1. Det var et spændende oplæg. Skarpt og perspektiverende. Det historiske rids er godt rammesættende for drøftelse af biblioteker, brugere og biblioteksudvikling i forhold til samfundsudvikling og folkebibliotekernes opgaver anno 2012 og i fremtiden. Tak.

    SvarSlet
  2. Super spændende oplæg. Meget inspirerende og får sat en masse tanker i gang.

    SvarSlet