Gå videre til hovedindholdet

Internettet, ytringsfriheden og autocensur

I går var en af den verdensomspændende nyheder at Wikipedia (og en række andre store sites) lukkede i et døgn. Det skete i protest mod en amerikansk lov, der strammer skruen om ophavsrettigheder på internettet under overskriften “Stop Online Piracy Act”. Det handlede om to lovforslag — et fra den amerikanske kongres og et fra senatet. Protesten var rettet mod at konsekvenserne af lovforslagene kunne blive et meget mindre frit internet.

LÆS min blog fra igår: Wikipedia lukker, så biblioteket får travlt

Sigtet med de to næsten identiske lovforslag kan vække forståelse. Det er ønsket om at komme pirateriet på internettet til livs og forsøge at regulere udenlandske sites, der eksempelvis sælger medicin, som ikke er godkendt i USA, til amerikanere. Men man bør altid overveje hvilke metoder man i et demokratisk samfund kan benytte, før der bliver tale om indgreb i ytringsfriheden.

LÆS fra Information idag   Internettet som en skrøbelig økologi

I dag, har amerikanske myndigheder ikke mulighed for at blokere for hjemmesider, fra andre lande. På samme måde som danske myndigheder i sin tid var utilfredse med ikke at kunne gribe ind over for ulovlig musik på den russiske side allofmp3.com eller via den svenske thepiratebay.org.

Den gang lykkedes det det de danske myndigheder at få teleselskaberne til at blokere danskernes adgang til de udenlandske sites. En ret dramatisk indgriben.

Det er en lignende tilgang, amerikanerne foreslår — og det er teknisk set samme løsning, som Kina bruger til at begrænse sine borgeres adgang til dele af internettet.

I en global verden er der ikke langt mellem den danske og amerikanske konflikt. Rettighedsindustrien og bedyrer indgrebets nødvendighed, mens teknologiselskaberne og vægrer sig ved rollen som politimand. Da det ikke er muligt for myndighederne direkte at gribe ind over for udenlandske sites, bliver det nemlig de teknologiske mellemmænd, der gøres ansvarlige.

Information anfører at det eksempelvis er "Google, der ikke må inkludere blokerede sites i sine søgeresultater, og betalingssites som PayPal, der ikke må overføre penge til ejerne. Der er ikke mindst et problem for sider med brugergenereret indhold som Facebook eller Wikipedia. De skal i princippet tjekke alt det indhold, deres brugere offentliggør, og slette links til sites på den sorte liste.

De to lovforslag er skruet sammen uden forståelse for internettets arkitektur og rummer i sig kimen til en form for autocensur: Teknologiselskaberne gøres ansvarlige for at fjerne links til blokerede sites, og man må formode, at større selskaber vil beskytte egne interesser og hellere fjerner et link for meget end et for lidt.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte der råbes ’censur’, når myndighederne forsøger at gribe ind over for ulovligheder på internettet, og med hvor stort held teknologiselskaberne har kædet ytringsfrihed sammen med egne økonomiske interesser."

Artiklen slutter med at slå fast at lige så vigtigt som det er at sikre det frie og åbne internet, er det afgørende, at det ikke blive et argument for en fri og ureguleret forretningsmodel for de teknologiske giganter. Internettet er ikke længere et californisk hobbyprojekt, men selve den globale infrastruktur. Det er alt for væsentligt at overlade til markedet.

LÆS fra Information idag   Websites demonstrerer mod politisk indgreb  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few