Gå videre til hovedindholdet

Danmark går online - er der plads til alle?

I går afholdt Ældresagen konference "Danmark går online - er der plads til alle" Et af de hotte emner var hvordan vi får så mange som muligt til at benytte de nye digitale muligheder samtidig med, at ingen lades i stikken.

Der er ingen tvivl om at man ikke BARE kan digitalisere og forvente, at alle fra den ene dag til den anden skal benytte de digitale selvbetjeningsløsninger, når man f.eks. har behov for borgerservice. Det stod klart efter at have hørt alle oplæggene. Men det stod også klart, at vi kan opnå store rationaler ved at udvikle den digitale service, hvor man flytter penge fra overflødig papir administration til varme hænder. F.eks. koster det 50 kr. når en borger sender et papirbrev til det offentlige iregnet alle administration, mens en digitale selvbetjenings løsning koster under 5. kr. i alt sender det offentlige for 800 mio. kr. breve om året. Så vi skal altså have udviklet flere, nye, smarte og frem for alt brugervenlige selvbetjeningsløsninger og app's.

Ældresagens direktør Bjarne Hastrup startede og sluttede dagen med, 
at hilse et nærmere samarbejde med bibliotekerne velkomment.
 
Når så digitaliseringen kører for fuld knald, så er der en ret stor gruppe som ikke er med. Det kan være ældre som ikke er på nettet eller unge som ikke aner hvad en forskudsopgørelse er og som ikke synes det er naturligt at gå ind på skat.dk eller den læsesvage eller......ja der er masser af eksempler på nogle som har behov for hjælp. Mennesker som af forskellige årsager har behov for støtte eller læring og nogle som skal helt specialsyede løsninger. 

De borgere skal selvfølgelig stadig have mulighed for samme borgerservice som alle os, der synes det er en service forbedring at vi selv kan klare alt digitalt over nettet. 

Men der har altid været en gruppe i samfundet som har haft behov for hjælp når de skal have borgerservice. Det kan være gruppen nu ændre sig, f.eks. vil det med digitale løsninger være nemmere for de fysisk handicappede, fordi de kan klare det over nettet frem for at skulle møde fysisk op. Mens det for den IT uvante vil kræve læring, og for de som ikke er på nettet vil kræve at andre hjælper enten i hjemmet eller f.eks. på biblioteket.

Folketinget har vedtaget at man skal etablere 5 centre i landet som skal lave en stor del af de borgerservice opgaver der traditionelt er blevet løst i kommunerne. Det kaldes Udbetaling Danmark. Når en sådan ændring sker er det vigtigt, at man i kommunerne stadig er klar over at en del mennesker har hjælp behov. 

I den forbindelse er bibliotekerne en oplagt mulighed som borgernes indgang til det offentlige. 2/3 af befolkningen kommer der i forvejen jævnligt, opgaven er så at vise dem at biblioteket er en naturlig indgang til både det offentlige og hele samfundet. Det største opgave for samfundet ligger i at vise den   1/3 af befolkningen der ikke kommer, at biblioteket også kan hjælpe dem, hvis ikke de er selvbetjente. Bibliotekspersonalet skal fremover i endnu højere grad være med til at vejlede og lære folk at bruge de digitale services. Sidste år hold de f.eks. over 1.500 kurser om IT og digital selvbetjening.

Det var derfor også dejligt at opleve at alle oplægsholdere nævnte bibliotekerne som en forudsætning for at digitaliseringsstrategien skal lykkedes. Både formanden KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Erik Nielsen og Økonomiminister Margrethe Vestager fremhævede bibliotekerne fremover i endnu højere grad vil være borgernes indgang til det offentlige som det fysiske sted, hvor borgerne kommer og en forudsætning for at få alle med. 

Jeg håber så at politikerne er klar over det kræver investering, hvis bibliotekerne skal løfte den kæmpe opgave det er fremover at være borgernes væsentligste indgang til det offentlige. Man kan ikke blive ved med at spare på bibliotekerne, samtidig med man forventer de løser stadig flere samfundsproblemer.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte