Biblioteksdebat

I aften hylder vi landets bedste litteraturformidler ved den store Blixenfest på Den Sorte Diamant, med rød løber og stemning som ved den franske rivieraen, når priserne uddeles til filmfestivallen i Cannes. Den nye pris 'Årets indsats for litteraturformidling ' til Blixenprisens, passer godt ind i prisens fokus om i år er på netop litteraturformidling, og prisen skal skabe opmærksomhed om de mennesker, der løfter litteraturen og inspirerer os til at læse. Det er Litteratursiden som i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet har skabt den ny pris til Blixenprisfesten. I bibliotekerne er vi glade for fokus der er skabt på litteraturformidlingen og formidlingens betydning for litteraturen. Litteratursiden har interviewet de tre nominerede til prisen, Vibeke Johansen , Rachel Röst og Nanna Damsgaard-Larsen og spurgt dem om deres tanker om at være nomineret, hvad de mener om prisen og hvad god litteraturformidling er. De tre litteraturformidle

Noget som mange vil byde velkommen med kyshånd, for vi mangler overblik over de mange fantastisk udviklingsprojekter der er i bibliotekssektoren, men også et sted, hvor vi kan lære af de dårlige erfaringer, så vi ikke gentager projektideer som bare ikke holder. Så jeg håber vi nu kan udvikle et dynamisk værktøj, hvor vi kan dele. Bibliotekerne får ny projektbank Slots- og Kulturstyrelsen, DDB og DEFF lancerer i fællesskab en ny projektbank, der skal gøre det nemmere for bibliotekerne at dele erfaringer, ideer og analyser. Slots- og Kulturstyrelsen har i samarbejde med DDB og DEFF arbejdet på at forbedre og opdatere bibliotekernes projektbank. Den nye projektbank giver mulighed for at søge og sortere i over 200 biblioteksprojekter på tværs af bl.a. temaer og målgruppe. Både afsluttede og igangværende projekter fra de sidste 3 år vil kunne ses i projektbanken. Se den nye projektbank her.

Sådan skrev Politiken i ugen løb, hvilket falder mig i hu på vej til KL's Kultur- og Fritidskonference i Aarhussom traditionelt tiltrækker en del kulturpolitikere. Med en kommunal valg vinkende forude er det nok også ret betimeligt, at finde argumenterne frem for at få kultur på den politiske valgkamps dagsorden. Altså ud over at kulturen er det kit der binder os sammen, udviklende for det enkelte menneske, skaber forståelse og indsigt. Argumentet om at et rigt kulturliv tiltrækker borgere til kommunen er ofte et argument, som vækker genklang, når jeg er rundt i kommunerne og lave oplæg om kultur og biblioteker. Det handler ikke kun om arbejdskraft og flere arbejdspladser i kommunen.  Det handler også om hvor folk bor, langt de fleste kommuner har nemlig en meget tydelig "bosætningspolitik" som fremhæver hvorfor deres kommune er at foretrække at bo i. Sådanne "politikker" indeholder ofte noget om herlighedsværdien, billige grunde, centrale infrastruktur, sk

Når man ser på dagens anbefalingerne fra Det digitale vækstpanel som regeringen har nedsat med Danfoss direktør Niels B. Christiansen i spidsen er der særlig en anbefaling for fremtidig vækst der springer i øjnene: Alle borgere skal hjælpes gennem forandringerne og have del i gevinsterne ved digitaliseringen. Det kræver styrkede digitale kompetencer via uddannelse og omskoling. Her spiller bibliotekerne en vigtig rolle, da de om nogen er den institution der står for at skabe dette nye mindset hos borgerne. Både det at bibliotekerne er den institution som flest borgerne, på tværs af alder og uddannelse kommer på, men også fordi det er bibliotekerne som i langt de fleste kommuner hjælper danskerne med de digitale selvbetjenings løsninger . Folkebibliotekerne ændre på danskernes digitale adfærd Men vigtigst er at bibliotekerne har på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd, som den hidtil største undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug fra

An important result from the EBLIDA conference  is The Aarhus Declaration. Take down the digital barriers!  Enable Libraries to provide Smart Access to Culture,  Information and Knowledge! See it here Design thinking, 24/7 information accessible everywhere, from all devices, hyper-connected citizens, the Internet of things, big data, smarts cities, information overload, artificial intelligence, Androids, mass-digitisation, books, music, movies, literacy, trans-literacy, e-books etc. Those are some of the key words that are used in our daily environment and are having an impact upon the ways in which librarians work, writes EBLIDA in the invitation to their 25th anniversary conference. Besides these usual suspects, the global shift towards digitisation disrupts traditional ways of working. It offers new opportunities for us to better serve our patrons but it also presents new challenges, as new business models compete with the services that libraries offer. 2017 marks

De næste par dage danner Aarhus rammen for at kulturpolitikere og biblioteksfolk fra hele Europa mødes til konference på Dokk1 i Aarhus. De skal blandt andet diskutere den manglede adgang til e-bøger, og bibliotekernes rolle med hensyn til at sikre og understøtte demokratisk, kulturelle og kompetente borgere. Det er Danmarks Biblioteksforening der koordinerer arrangementer, så derfor er der naturligvis store forventninger til hvilke resultater og initiativer der kommer ud af konferencen, men det bliver vi meget klogere på torsdag aften. Danmarks Biblioteksforening har i dag udsendt pressemeddelelse som optakt til konferencen, hvor de skriver om det overordnede temaet nytænkning eller rethink på europæisk.  "For eksempel når det gælder adgangen til at låne e-bøger ud via bibliotekerne. Her er der en stor udfordring over hele Europa. I Danmark er vi længst fremme idet vi har mulighed for at udlåne omkring halvdelen af de e-bøger der udkommer, mens man i en lang række andre

Da jeg var på vej ind til den første Public service høring der blev afholdt i regeringens Public service udvalg mødte jeg en af direktørerne i DR som kiggede forundret på mig og spurgte "Hvad laver du egentlig her, Michel?", hvilket gav mig lejlighed til det lidt kække svar "jeg repræsentere den største public service institution i landet, i hvert fald hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøg. Og så spejler vi os i øvrigt i Danmarks Radio" det smilede hun lidt ad og replicerende "at det med at spejle sig i DR er nok ikke så klogt, ihvert fald i dag" Det viste sig at været en meget rigtig spådom, da debatten om fremtidens Public Service primært er kommet til at handle om for eller imod DR og hvordan vi skal fordele statsstøtten på ca 6 mia kr.. Men i virkeligheden handler Public Service om noget helt andet, nemlig den borgerens mulighed for at være en oplyst og deltagende medborger. Noget som er stadig vigtigere hvor de væsentligste

Debatter i det offentlige rum var før i tiden noget, der fandt sted i forsamlingshuse eller lokale foredragsforeninger, men over årene er disse steder langsomt blevet affolket. Lysten til at lade meninger brydes er imidlertid ikke forsvundet – debatterne er blot flyttet ud i andre fora: Bølgerne går således højt på de mange digitale platforme, der lægger sider til diskussioner i alle afskygninger, men debatterne har i vidt omfang også holdt deres indtog på bibliotekerne. Bibliotekerne danner nemlig mange steder rammen om den demokratiske samtale i stort og småt. Danmarks Biblioteksforening er også i gang med at udvikle en større kampagne om demokrati og biblioteker som kulminerer i uge 41 - se mere her  - en kampagne som skabes sammen med og for alle Danmarks Biblioteker, for folkestyrets skyld - du kan selv biddrage med ideer eller hente inspiration her www.danmarksbiblioteker.dk Men der er rigtige mange aktiviteter i gang ude i bibliotekerne og det kan være svært at følge med

Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentliggør i dag den hidtil største undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser, at vi i stigende grad har taget de digitale bibliotekstilbud som e-bøger, lydbøger og film til os. Faktisk i en sådan grad, at der på 3 år er sket en fordobling i antallet af borgere, der bruger de digitale tilbud mindst én gang om måneden. Undersøgelsen spotter også andre tenderser, bl.a. at uddannelsesniveau ikke er så afgørende for den digtale brug, som det traditionelt har været for brugen af det fysiske bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange udarbejdet den hidtil største undersøgelse af borgernes brug af de digitale bibliotekstilbud som eReolen, Filmstriben og Bibliotek.dk og en segmentering af digitale befolkningsgrupper. Undersøgelsen viser, at folkebibliotekerne på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd, når det gælder biblioteksbrug, og at

Ny forskning tyder på, at der ikke er nogen åbenlys årsagssammenhæng mellem brug af sociale medier og politisk polarisering. Det bør få os til at genoverveje, hvad internettets ekkokamre egentlig betyder for den offentlige samtale? I stedet for at give digitale platforme skylden for en verden i opbrud og et demokrati i forandring har vi et ansvar for at være med til at udvikle de redskaber, der skal sikre en ønskværdig demokratisk praksis i fremtiden skriver Anders Kristian Munk i en artikel på kommunikationsforum . Jeg tror han har ganske ret i at man ikke kan give "digitaliseringen" skylden, omend den digitale udvikling forstærker og synliggør tendenserne. Jeg har selv et eksempel som jeg bruger i et af mine foredrag i forhold til om det er de sociale medier der skaber en forråelse af den demokratiske samtale. Da jeg var knægt var jeg nogle gange med min far på arbejde. Han var tømre og til fyraften, mødtes han og en flok andre håndværkere til fyraftensbajere i baglok

Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere. Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan sty

Jeg er i dag indbudt til at deltage i opstarten af Samtidskommissionen for Faktatjek og Kildekritik som starter på initiativ af Samtidens Akademi , det er et arbejde jeg ser frem til. "Fake news, alternative fakta og manglende kildehenvisninger. I den seneste tid har jeg gang på  gang oplevet at uverificerede og decideret usande nyheder har ramt mig. Selve indholdet har  påvirket mig, både positivt og negativt. I flere tilfælde har jeg selv, ukritisk, sendt historier, billeder  og links videre på sociale medier eller videreformidlet fortælbare brudstykker af virkeligheden. Uden at tjekke fakta, kilder eller for et kort øjeblik overveje, hvordan informationerne passer ind i  den større sammenhæng, hvem der står bag og hvem der har fordel af, at jeg (og andre) bliver  medfortællere og medansvarlige i informationsstrømmen." skrev kommissionsformand Sascha Amarasinha som optakt.   Det kan jeg jo kun være enig med hende i og er også oplevelser jeg deler. Det er også en af års