Gå videre til hovedindholdet

Opslag

En stærk interesseorganisation

Hvordan skal vi udvikle vores fælles forening? I Danmarks Biblioteksforening forsøger vi konstant at holde fokus på hvordan vi udvikler en stærkere interesse organisation. Det handler om fortællingen om bibliotekerne og hvorfor de er så nødvedige for videnssamfundets udvikling. For selve organisationen drejer det sig også om at have så mange medlemmer som muligt, hvor vores fokus er på kommunerne. Heldigvis er langt de fleste kommuner medlemmer.  Når man så er inde i selve kernen af foreningen handler det også om hvordan de enkelte medlemmer får indflydelse og benefit af deres medlemsskab. Her er organisationsudvikling og struktur utroli g vigtig, selvom de fleste får ticks når man taler om struktur og vedtægter. Vi er igang med debatten om hvordan vi udvikler os sammen med alle vore medlemmer.  Vi har lavet en debatblog som vi håber I vil bruge http://strukturdebat2011.blogspot.com/ Vi tager også ud og debatterer vores struktur. I dag skal jeg lave oplæg for region ho

Når vi møder den digitale borger - hvad sker der så?

Jeg har lavet et oplæg til seminar om ”Visioner for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk”. I    Vallensbæk Kommune har de gang i et meget spændende  udviklingsarbejde, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen. En af spillerne i forhold til huset er biblioteket, men det er tænkt på tværs af sektorer og funktioner, så det bliver spændende at følge. I mit oplæg tager jeg bl.a. udgangspunkt i hvilke  barrierer der er for at  VI  vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger (se undersøgelse her) og hvorfor der stadig er behov for det fysiske mødested i de enkelt lokalsamfund.  Når vi møder den digitale borger - hvad sker der så View more PowerPoint from Michel Steen-Hansen

Bud på hvorfor vi ikke bruger de digitale selvbetjeningsløsninger

Søren Skaarup ( SKAARUP RESEARCH 2010)  har lavet en interessant undersøgelse om hvilke barrierer der er for at VI vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger og der er desværre rigtig mange forhindringer. Jeg har netop læst hans rapport og vil tage udgangspunkt i den i forbindelse med et udviklingsarbejde som jeg er involveret i Vallensbæk Kommune, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen.  Han har skrevet en rapport hvor han sætter spot på en række forhindringer og kommer med nogle gode brugbare anbefalinger. Du kan se hele undersøgelsen her . Undersøgelsens resultater er baseret på interviews med borgere som mødte op personligt i Borgerservicecentret i Ballerup Kommune. Herunder citerer jeg hans pointer fra konklusionen :  De borgere der møder i borgerservicecentret er stort set lige så digitale som borgerne er flest, og der er ikke noget i undersøgelsens res ultater der tyder på, at det er en særlig ”type” borge

Hvad betyder ACTA for vores vores ytringsfrihed

Et af de spørgsmål der debatteres mest for tiden er hvorvidt ACTA begrænser vores ytringsfrihed. Jeg synes ikke det er nemt at give et helt klart svar på. Jeg kunne forestille mig, at  man  i fællesskab lave en liste med spørgsmål til den ansvarlige minister og  europarlamentet  , inden sagen skal behandles i parlamentet i juni. F.eks. kunne jeg godt tænke mig at vide f.eks. om en rettighedshaver i fremtiden kan kontakte en internetudbyder, der af og til indeholder ulovligt indhold, og kræve indholdet fjernet eller den pågældende side lukket - uden at det kræver en dommerkendelse? I af talen omtales at der skal etableres et ACTA-udvalg, men ikke dets beføjelser. Det kunne være interessant at vide om udvalget selvstændigt vil have mulighed for at pålægge staterne at indføre ny lovgivning, ændre lovgivning eller fortolkning af lovgivningen? Mange steder kan man læse meget modsatrettede meninger om ACTAS konsekvenser. Uanset hvad ACTA får af konsekvenser for den nationale lovgivn

Biblioteket i tid og rum - arkitektur, indretning og formidling

Danmarks Biblioteksforening har udgivet Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker. Der er desuden udblik til internationale og nordiske biblioteker og kulturelle byggerier.Med et stort billedmateriale dokumenterer og illustrerer bogen samtidig en visuel biblioteks- og videnshistorie. Når vi udgiver et så omfattende værk følger vi naturligt nok hvordan det bliver modtaget. Det har været overvældende, fra den første anmeldelse i  REVY - nr. 1 og idag har den fået en f antastisk anmeldelse på historieonline.dk som slutter med:   "Bogen er imponerende med sit væld af fakta, sin overskuelighed og sin gedigenhed. Beskrivelserne støttes af samtidens arkitekturanmeldelser, således at det enkelte biblioteksbyggeri ikke kun vurderes i bagklogskabens lys, men man ser, hvordan man i samtiden tog imod det, og hvordan man mente,

Flink hund søger børn til god historie

I Fredericia læser børnene for hunde! Der er tale om et projekt for børn, der ikke er kommet i gang med at læse, eller synes, det er kedeligt eller besværligt. Læsning siger dem måske ikke noget, eller også er det bare noget bøvl for dem.  Men projektet mangler deltagere, hvilket er højst besynderligt, da der sidste gang var børn på venteliste. Fredericia Bibliotek har fået 86.000 kroner af Trygfonden til et læseprojekt, der så vidt vides ikke er set andre steder herhjemme. Det går ud på, at børn, som ikke rigtigt har lyst til at læse, læser op for en flink hund. I enrum, kun overvåget af en læseterapeut. Sidste gang de gjorde det fortalte de mig om at der var en af ungernes der sagde "det er fedt at læse for hunden, for den retter mig ikke hele tiden" og det er jo tankevækkende for os voksne.    Hunden er specialuddannet, den retter ikke på barnet og er meget godmodig, fortæller pædagogisk udviklingskonsulent, Elise Venndt, fra Fredericia Kommunes pædagogiske udviklin

Danmark går online - er der plads til alle?

I går afholdt Ældresagen konference  "Danmark går online - er der plads til alle"  .  Et af de hotte emner var  hvordan vi får så mange som muligt til at benytte de nye digitale muligheder samtidig med, at ingen lades i stikken. Der er ingen tvivl om at man ikke BARE kan digitalisere og forvente, at alle fra den ene dag til den anden skal benytte de digitale selvbetjeningsløsninger, når man f.eks. har behov for borgerservice. Det stod klart efter at have hørt alle oplæggene. Men det stod også klart, at vi kan opnå store rationaler ved at udvikle den digitale service, hvor man flytter penge fra overflødig papir administration til varme hænder. F.eks. koster det 50 kr. når en borger sender et papirbrev til det offentlige iregnet alle administration, mens en digitale selvbetjenings løsning koster under 5. kr. i alt sender det offentlige for 800 mio. kr. breve om året. Så vi skal altså have udviklet flere, nye, smarte og frem for alt brugervenlige selvbetjeningsløsninger og app

Hård teknologi - blød velfærd skriver om

Bjarne Corydon finansminister (S) og Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister (R) skriver idag Kronik i JP  under overskriften Hård teknologi - blød velfærd. Den handler om at digitalisering beviseligt er et stærkt værktøj, der frigør ressourcer til bedre kernevelfærd, men også moderniserer og forbedrer den offentlige service. Borgerne kan betjene sig selv på internettet, så fra 2014 er det slut med breve fra det offentlige med postbuddet.     De er så tilsyneladende også godt klar over at det ikke sker af sig selv, og at der skal noget særligt til, hvis vi skal sikre alle har en chance for at begå sig i det digitale samfund. Håber så også at der bliver sat ressourcer af til at vi kan skabe rammerne for at hjælpe dem, der har hjælp behov i det digitale samfund. Men jeg synes det er dejligt at at de er klar over at bibliotekerne er nøglen til at få hele digitaliseringsstrategien til at lykkedes. "De offentlige myndigheder vil også arbejde målrettet med brugervenli

ACTA internettets nye grundlov - krænkelse af privatlivet og ytringsfriheden for millioner af internetbrugere?

Danmark underskrev torsdag en omdiskuteret antipirattraktat. ACTA-aftalen skal beskytte mod ophavsretskrænkelser, men anses af eksperter for begyndelsen til enden på det åbne og frie internet. I Danmark nedtoner handelsministeren konsekvenserne af loven og medierne i Danmark vælger stort set ikke at skrive om det der kan få store konsekvenser for ytringsfrihenden . Jeg har tidligere skrevet om det på  Er der censur forslag på vej i EU?  og om læs mere udførligt om ACTA her Information har en artikel, hvor de beskriver at a ftalen, der også er blevet kaldt internettets nye grundlov, har blandt andet til hensigt at sikre virksomheder mod netpirateri, men ifølge kritikere indebærer traktaten samtidig en krænkelse af privatlivet og ytringsfriheden for millioner af internetbrugere. Konkret frygter kritikerne, at  ACTA , der er kort for Anti-Counterfeiting Trade Agreement (handelsaftale for bekæmpelse af forfalskning), vil medføre vidtgående restriktioner på brugen af materiale på ne

Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danmark?

En af de store debatter for tiden er digitaliseringen og hvordan vi får alle med. Digitaliseringsstyrelsen har en projekt "Lær mere om IT" hvor bibliotekerne spiller en meget aktiv rolle. Ældresagen havde f.eks. konference om det   Danmark går online - er der plads til alle?  og mange andre beskæftiger sig med det.  Det fik mig til at tænke på spørgsmålet " Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danmark?" som v ar  spørgsmålet for en debatudsendelse på DR2 i starten af november 2011, hvor de tog udgangspunkt i de 400.000 ældre, som hægtes af udviklingen, når det offentlige digitaliserer.   Generelt i dagspressen er der masser af artikler om, at nu må vi holde igen med digitaliseringen, fordi der er nogle der ikke kan bruge løsningerne, f.eks. skrev Politiken Bjørn Bredal ”Det digitale klassesamfund udelukker de gamle og de IT-løse”, og samtidig kræver Ældresagen papirløsninger og ansigt-til-ansigt hjælp i borgerservice i mange år frem. Desværre e

Er iBooks et alternativ til den fysiske lærebog?

Apples nye e-bogsbutik  iBooks  har fået meget omtale på det seneste. De har mange forskellige formater og priser på under 100 kroner for e-lærebøger. Det er en spændende udvikling og det har en vis vægt, da der også er fire af de største amerikanske forlag i ryggen. Satsningen skal få skoler verden over til at droppe trykte bøger og gå over til iPads. I Danmark er der også lavet flere forsøg med iPads som alternativ til den trykte bog. F.eks. har Oddder Kommune lavet en satsning med iPads til alle. Personligt synes jeg endnu Ipad mangler en del for at kunne være et reelt alternativt til lærebogen på det tekniske plan som f.eks. flash og java, at det er et meget lukket miljø, samt at den i længden trætter at læse lange tekster på fordi den har baggrundslys på skærmen, hvilket rigtige e-bogslæsere ikke har. Men det største problem for at kunne bruge den som alternativ til den trykte lærebog er at der endnu ikke er særlig meget indhold på den pædagogiske front. Mange andre i g

Skal vi kæmpe for ytringsfrihed...også i Kina?

Jeg har tidligere skrevet om censur og mangel på ytringsfrihed i Kina. Egentlig er jeg ret forundret over hvorfor vi i den demokratiske verden ikke protesterer meget mere over for den diktatoriske økonomiske supermagt Kina. Men det det er måske det med supermagt, der gør forskellen i forhold til andre steder i verden hvor f.eks. det officielle Danmark godt vil hæve den demokratiske fane.    læs også:   Denne blog er enten blevet spist af aliens eller  ... Det får generelt ikke den store opmærksomhed, når den store samhandelspartner Kina forbryder sig mod menneskerettighederne for tiden, hverken blandt politikere eller medier. Men nu sker det igen Kinesisk politi har åbnet ild mod tibetanske demonstra nter og dræbt en og såret op mod 30 andre. Hvorfor er det egentlig der ikke er flere der protestere over for et så udemokratisk styre som det kinesiske? Jeg synes vi skal kæmpe for demokrati uanset om det er i mellem eller østen. Se mere her Andre steder i verden er det åbenbart